Politiken.dk vil som det første større danske medie krydstjekke brugere med folkeregisteret, før de får lov til at skrive kommentarer.

Som noget nyt skal diskussionslystne læsere først oprette en profil med fødselsdato, navn og adresse. Derefter får Politiken krydstjekket oplysningerne med Det Centrale Personregister, før brugeren bliver godkendt til at kommentere.

LÆS OGSÅ Sikkerhedstjeneste: Westergaard lever med drabstrusler

»Det er ikke nok, at du siger, hvad du hedder. Vi vil se, hvor du bor, og vi vil have din fødselsdato, så vi kan tjekke, om du er den, du siger, at du er. Oplysningerne behandler vi med al den diskretion, vi skal«, siger chefredaktør Bo Lidegaard.

Misbrug af kommentarfelter
Politiken.dk har allerede et forbud mod anonyme kommentarer, men det bliver i praksis omgået, ved at brugere for eksempel kalder sig hr. Pedersen. Og hvem er egentlig Peter Larsen, som »hader sundhedsfascister som Anette Claudi«, der for øvrigt burde tildeles »en syngende lussing«? Det spørgsmål vil avisen gerne kunne svare på med stor sikkerhed.

»Vi har lært gennem de seneste år, at der er nogen, der misbruger vores kommentarfelter. Ikke til at forfægte deres synspunkter, for det giver vi gerne plads til, men til at svine andre til uden at ville stå ved, hvem de er«, siger Bo Lidegaard.

LÆS OGSÅDusør udloves på nettet for Bitterfissen Bethanys identitet

Politikens nye kommentarpolitik, som træder i kraft i løbet af december, er blot det seneste eksempel på en markant tendens til, at vestlige medier forsøger at skubbe den anonyme debatkultur på nettet væk fra deres eget univers. Det forklarer lektor Martin Vestergaard, der netop har skrevet speciale om brugergenereret indhold i medierne.

»Det er det mest vidtgående initiativ til at sætte en stopper for anonymiteten, som jeg har hørt om. Medierne har indset, at der er meget lidt værdi i de kaotiske og ofte grove debattråde. Det er derfor, vi ser, at medier som for eksempel DR simpelthen opgiver og lukker debatten og lægger diskussionerne over på Facebook«, siger Martin Vestergaard fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Det skulle ellers være så godt.

Da web 2.0-bølgen var på sit højeste, forsøgte de fleste medier at komme med på vognen med brugergenereret indhold og accepterede alle hånde pseudonymer. Sådan fungerede nettet jo, og hvem ville ikke gerne have gratis indhold?

Du er verdens herre
Det er svært at sige, præcis hvornår begejstringen kulminerede, men i januar 2007 udkom det amerikanske magasin Time med et foliespejl på forsiden. Så kunne man kigge lidt på sig selv og være stolt af at blive kåret til ’årets person’.

»Du er årets person«, lød teksten. »Ja dig, du kontrollerer informationsalderen«. Samtidig fortalte lederartiklen begejstret om en demokratisk revolution. Siden kan man roligt sige, at piben har fået en anden lyd. Redaktører og bloggere korser sig over verbale overfald, trusler og racisme i kommentarfelterne på deres egne sites. Eller som den danske it-blogger Dorte Toft udtrykte det i sommer: »Tømmermændene er gevaldige oven på glædesrusen«. »Kommentarkloakken på nettet« får »kalibreret vores syn på, hvor civiliserede vi egentlig er«.

Toneangivende aviser som New York Times og Washington er vendt på en tallerken og kræver, at brugere skal registreres, før de må debattere.

»Mange af kommentarfelterne kan sammenlignes med værtshusslagsmål med en meget høj promille. Folk, som har noget fornuftigt at sige, tier som regel stille, når der bliver kastet med rådne tomater i lokalet«, sagde dekan William Grueskin fra Columbia Journalism School til New York Times sidste år.

Og så tilføjede han, at de store medier også ændrer holdning til anonymitet, fordi annoncørerne ikke vil sættes i forbindelse med råt sprog.

LÆS OGSÅUng konservativ vil udfordre politiken.dk's læsere

Andre medier legede med de digitale muligheder for at skille skidt fra kanel. For eksempel indførte den store blogportal Huffington Post, der har flere læsere end Washington Post på nettet, et system, hvor debattører kan optjene point, alt efter hvor mange andre brugere der anbefaler deres indlæg.

Grundlæggeren af Huffington Post, Arianna Huffington, sagde til New York Times, at de var i gang med en slags uddannelsesproces for brugerne: »Reglerne ændrer sig i takt med, at nettet er ved at blive voksent, og tendensen er helt klart på vej væk fra anonymitet«.

Det er ifølge Arianna Huffington ikke mindst Twitter og Facebooks fortjeneste, at folk er blevet vant til at udtrykke deres personlige holdninger med navn på.

»De unge har ikke det samme behov for anonymitet«, sagde hun.

Stop for anonyme indlæg
I år er tendensen så for alvor kommet til Skandinavien. I kølvandet på terrorangrebet i Oslo kom der fokus på den hidsige debatkultur på nettet. Svenske Dagens Nyheter valgte i august at lukke helt for kommentarer, indtil avisen havde indført et nyt system, som kræver, at brugerne registrerer sig.

Også på den svenske tabloidavis Aftonbladets site skal man oprette en profil for at kunne deltage i debatten.

Den svenske tabloidavis Expressen har valgt at gå skridtet videre og indføre forhåndscensur, så det ikke er muligt for brugerne at kommentere i realtid på nettet. I stedet bliver indlæggene læst igennem, og hverken racistiske kommentarer eller personangreb slipper igennem.

LÆS OGSÅKrea-Københavns satireblogger siger op

Kun fire dage efter terrorangrebet i Norge annoncerede Berlingske, at man ville sætte en stopper for anonyme indlæg, men registreringsordningen er ikke teknisk på plads endnu, oplyser chefredaktør Tom Jensen.

Derimod er Berlingskes anden stramning trådt i kraft. Den enkelte blogger skal nu forhåndslæse kommentarer.

»Jeg sorterer cirka hvert tiende indlæg fra, og det er næsten alle sammen indlæg, som er skrevet af Anders And og H.C. Hansen. Jeg får måske nok færre kommentarer, men dem, jeg får, er mere præget af eftertanke og mindre af råben«, siger Tom Jensen, som selv blogger.

Mediernes egen skyld
På Dagbladet Information har man de seneste fire år skullet registrere sig som bruger, før man debatterer.

»Resultatet har været både godt og ondt. Det er blevet et stærkere, men smallere fællesskab. Kvaliteten er højnet, men vi får ikke de spontane reaktioner«, siger Nikolai Thyssen, som er redaktionschef for web og debat.

Redaktionschefen på Information mener, at medierne kan takke sig selv for, at debatten er blevet forrået.

LÆS OGSÅAnonymt netfænomen spår om 2011: »Det bliver alt eller intet for Distortion«

»Medierne bruger energien på at lege politi over for brugerne i stedet for at bruge energi på at kvalificere debatten. Det er os i medierne, som har proppet brugerne ned i kommentarfeltet i kælderen under de ’rigtige’ journalister og debattører. Bagefter undrer vi os over, at de opfører sig som kældermennesker«, siger han.

Informations redaktionschef mener, at medierne dels har forsømt at gå i dialog med brugerne, dels har forsømt at fremhæve deres bedste indlæg.

»Vi har netop nu på Information et eksperiment, hvor en specialestuderende går ind i debatterne og kvalificerer dem med research. Det løfter diskussionen, men det er der desværre ikke rigtig nogen medier, der mener, at de har råd til på permanent basis«, siger Nikolai Thyssen.

Point til fede debattører
Med Huffington Post som forbillede vil Politiken også til at tildele brugerne fra ét til tre point, alt efter hvor mange indlæg de har skrevet, og hvor ofte deres indlæg er blevet anbefalet. Hertil kommer, at de tre mest anbefalede indlæg vil blive fremhævet under artiklen.

Nikolai Thyssen er skeptisk.

»Man anbefaler de indlæg, man i forvejen er enige i. Man kan se på de amerikanske blogs, at pointsystemer ekskluderer dem, som er uenige med de fleste. Det kan give mening for et parti eller for et medie, der henvender sig til en lille gruppe af venstreorienterede demokrater, men det er en forkert vej for et medie, som vil have en alsidig debat og ikke bare en menighed«, siger Nikolai Thyssen.

LÆS OGSÅKrea-Københavns satireblogger vender tilbage

Politikens chefredaktør Bo Lidegaard tror ikke, at det vil gå sådan.

»Jeg kan godt se faren, men jeg er overbevist om, at Politikens læsere værdsætter og vil anbefale et godt og sagligt modargument. De debatter, hvor du selv kommer i tvivl, er jo netop interessante«.

Vil du lave pointsystemet om, hvis Politikens læsere ikke er så storsindede?

»Vi er villige til at se på det hele. Vi er ikke sikre på, at vi har fundet rammen for debat på nettet. Det tror jeg ikke, at der er nogen, der har. Vi forsøger os frem, og hvis vi laver det om igen om et år, så er det, fordi vi er blevet klogere«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken