Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Medier 1. dec. 2011 KL. 10.30

Kommentar: Er 'Sexministeriet' bare et sensationsministerium?

DR Mamas ’Sexministeriet’ medvirker måske til at skabe falske forestillinger hos seerne.

29 kommentarer send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

I sin tid skabte tv-udsendelsen 'Peberkværnen' voldsom furore i det danske samfund, fordi det tillod sig at beskæftige sig med nogle af de ting, ungdommen gik rundt og rodede med dengang i slutningen af 1960’erne, hvor alting just var blevet vendt op og ned, og man enten var en del af problemet eller en del af løsningen - men ikke nødvendigvis havde brugt sine 5 sekunder på at overveje det.

Hashrygning var blandt de emner, der vakte bestyrtelse omkring kakkelbordene med den friskbryggede kaffe, der skulle to til at lave: husmoderen og købmanden.

Fordi det at ’fyre den fede’ repræsenterede et kulturelt og adfærdsmæssigt paradigmeskifte, som tog sig skræmmende ud for normaldanskeren.

Skaber furore
Rent journalistisk var der således også noget at komme efter for Mogens Vemmers håndgangne pebermøer og -svende, fordi der var tale om en ny ungdomskultur, hvis rusmidler var kriminaliseret af det etablerede system.

Men burde licenspengene ærligt talt ikke bruges på en bedre måde end til den form for pueril udfordring af en ikkeeksisterende bornerthed?

Vore dages pendant til 'Peberkværnen' hedder blandt andet 'Sexministeriet' og er en del af DR Mama, nationalfjernsynets store satsning til større børn, unge og yngre voksne - et underligt segment, som er mellem 12 og 25 og grundlæggende ikke har andre værdier til fælles end det danske sprog og det forhold, at de stort set alle har gået i institution, fra de var ganske små.

LÆS OGSÅPublic service til unge

Og 'Sexministeriet' skaber også furore.

Ikke sådan forstået, at en eller anden repræsentant for en seerorganisation a la afdøde Erhard Jacobsen truer med bål, brand og ansættelsesmæssige sanktioner mod de ansvarlige, men snarere derhen, at klip fra programmet kommer på forsiden af tabloidmediernes websider på grund af et kontroversielt indhold.

Gren skulle guffes
Det skete blandt andet, da den unge vært Emil var draget i marken for at efterforske fænomenet ’sprøjteorgasme’ og havde fundet en terapeut, som underviste i det. Og som skam med en models medvirken var mere end villig til at demonstrere, hvordan det kunne lade sig gøre. Bingo.

Og det skete også, da den danske pornoskuespillerinde Denise Klarskov for åben skærm og ved hjælp af en gummidildo leverede anskuelighedsundervisning i, hvordan man giver sin partner det ultimative blowjob.

LÆS OGSÅGeneraldirektør vil vinde de unge seere: »Det bliver et langt, sejt træk«

Anledningen var, at en ung pige havde skrevet ind og fortalt om, at hun havde fået ry for at være dårlig til oralsex og derfor gerne ville have lidt råd og vejledning.

Men ingen råber vagt i gevær. Formentlig fordi ingen ser det. Hverken de unge eller andre

Hvilket hun så sandelig også fik, idet Denise Klarskov i overført betydning ’tegnede og fortalte’ om, hvordan den gren skulle guffes, for nu at sige det rent ud.

Kendispatter og andre lokkemidler
Begge klip var dagen efter at finde på diverse websider, hvor de blev taget ud af sammenhængen og blot brugt som blikfang. Men hvor de også kom til at fremstå præcis lige så sensationalistiske og platte, som de ret beset er.

Men ingen råber vagt i gevær. Formentlig fordi ingen ser det. Hverken de unge eller andre.

LÆS OGSÅMama-seer: »Et fantastisk alternativ til Paradise Hotel«

Man kunne forestille sig, at målgruppen enten finder det for pinligt (børnene), for plat (de unge) eller rent ud sagt unødigt poppet (de unge voksne).

Og dermed skyder man uelegant hen over hovedet på hele målgruppen, men gavner selvfølgelig den lettere ende af webuniverset, som altid er på jagt efter kendispatter eller andre lokkemidler til husarerne.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.

Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR
Annoncer
Politik
27. maj. KL. 10.54

Regeringen vil lade ledige betale for sin skattereform

Førtidspensionister samt modtagere af dagpenge og kontanthjælp mister tre milliarder kroner på skattereform.

Koncerter
27. maj. KL. 09.44
Konger. Lørdag aften var en aften, hvor der var dobbelt op på alt. På storskærme, publikumssved og ego boosts. - Foto: Julio Cortez/AP

Hiphop-giganter gav dobbelt op på alt

Jay-Z og Kanye West væltede BOXEN med en mageløst hitpakket koncert.

salg. Filmfestivalen i Cannes er mest af alt en gigantisk messe for filmbranchen. På den danske stand holder tre sælgere møder hver halve time fra morgen til aften - her Silje Glimsdal, som blandt andet sælger Thomas Vinterbergs 'Jagten'. - Foto: Lars Just

Peter Aalbæk i Cannes: Det handler om penge, penge, penge

For filmindustrien er festivalen i Cannes årets hårdeste arbejdsdage.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

01:03

27. maj. KL. 11.30 TV Soluna: Jeg kommer aldrig til at glemme det

Det sker
natur. 'Stormfulde højder' er en filmoplevelse, der sætter sig i sanserne. - Foto: Fra film
26. maj. KL. 20.00

Nyfortolket klassiker skal ses med et åbent sind

ibyen anbefaler

restaurant & cafe