Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Medier 3. dec. 2011 KL. 10.28

Facebook har ikke længere kun venner

Trusler om en retssag får Facebook til at åbne for uvildig kontrol af egne løfter.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Fakta

Forbrugervagthund

Federal Trade Commission (FTC) er et uafhængigt amerikansk regeringsorgan oprettet i 1914.

Det skal sikre den frie konkurrence og beskytte forbrugerne mod unfair og vildledende forretningsmetoder.

Research: Politikens Bibliotek

Har du hygget dig med et spil som ’Farmville’ eller ’Mafia Wars’ på Facebook?

I givet fald skal du vide, at det langtfra er sikkert, at Facebook har holdt løftet om, selskabet kun giver de oplysninger videre, som er ’nødvendige for at få appen til at virke’.

De såkaldte tredjepartsapplikationer, som er udviklet af firmaer uden for Facebook, »havde faktisk adgang til alle brugernes personlige oplysninger – selv om appen ikke havde brug for dem«.

For eksempel kunne en tilsyneladende uskyldig tv-quiz trække oplysninger om brugerens ægteskabelige status og få adgang til billeder og videoer.

Otte konkrete kritikpunkter
Påstanden om, at det verdensomspændende sociale medie med 800 millioner brugere på en række punkter har ført brugerne bag lyset, kommer ikke fra hvem som helst, men fra Federal Trade Commission (FTC), som er et det centrale amerikanske organ for beskyttelse af forbrugerne.

For en offentlig myndighed er en formulering som »bedrag« et stærkt ord. Det underbygges med otte konkrete kritikpunkter. For eksempel:

Facebook har fortalt brugerne, at de ikke ville dele deres personlige oplysninger med annoncører. Det gjorde Facebook alligevel.

Facebook har fortalt brugerne, at de ikke ville dele deres personlige oplysninger med annoncører. Det gjorde Facebook alligevel.

Facebook fortalte brugerne, at de kunne nøjes med at dele udvalgte data med begrænsede grupper af nære venner. Alligevel blev oplysningerne delt med spil og andre apps på Facebook.

Facebook hævdede, at når brugerne deaktiverede eller slettede deres konto, ville andre ikke kunne se deres fotos og videoer. Det var ikke sandt.

Facebook har på unfair vis ændret sitet uden at advare brugerne i forvejen, så oplysninger, som brugerne havde markeret som private, blev gjort offentligt tilgængelige.

Det kunne for eksempel være brugernes vennelister.

Pinlig sag
Specielt påstanden om, at Facebook har delt private oplysninger med annoncører, er pinlig.

Facebooks forretningsmodel er at indsamle oplysninger om brugerne, så annoncørerne kan målrette annoncerne.

LÆS OGSÅForfatter: Big Brother er en realitet - og du har givet op

Men Facebook har igen og igen svoret over for brugerne, at selskabet ikke viderebringer den enkelte brugers personlige oplysninger, men blot sælger en målgruppe til annoncørerne. Det kan være 40-årige sejlsportsinteresserede.

Forlig gælder også Danmark
Anklagerne har tilsyneladende gjort indtryk på Facebook. Onsdag kunne Federal Trade Commission offentliggøre, at der var indgået et forlig.

Advokat Laura Berger fra FTC’s kontor for brugerbeskyttelse siger til Politiken, at aftalen ikke blot gælder Facebook i USA, men for Facebooks aktiviteter i det hele taget – altså også i Danmark.

Dog kan FTC kun håndhæve aftalen retligt i forhold til amerikanske forbrugere.

Kontrollanter skal tjekke Facebook
Aftalens vigtigste punkt er, at Facebook hvert andet år de næste 20 år skal åbne for, at eksterne kontrollanter får adgang til at tjekke, om Facebook overholder aftalen og egne løfter.

»Ellers vanker der er en bøde på 16.000 dollar om dagen per overtrædelse, og det kan blive en del med så mange brugere«, siger Laura Berger.

Det er et stærkt signal om, at Facebook vil være ledende i at beskytte brugernes integritet og privatliv.

Jan Fredriksson, nordisk talsmand for Facebook

Et andet vigtigt punkt i forliget er, at Facebook skal indhente den enkelte brugers udtrykkelige tilladelse, før de gør flere personlige oplysninger tilgængelige.

Samtidig skal Facebook sikre, at en lukket konto virkelig bliver slettet inden for 30 dage.

Blandt internetaktivister og eksperter i personlig sikkerhed er forliget blevet modtaget med begejstring – bortset fra bitre bemærkninger om, at Facebook slipper for bøder for tidligere krænkelser.

»Vi har i årevis protesteret over Facebook uden den store succes. Facebooks praksis demonstrerer meget tydeligt, at de kun har respekt for lovgivning og retssager. Vi har set det i Tyskland og Frankrig, hvor regeringerne sætter hårdt mod hårdt. Og nu også USA«, siger Joseph Kiniry, som er lektor på IT-Universitetet.

Jeseph Kiniry håber og tror, at Facebook vil respektere den skrappe amerikanske aftale internationalt, fordi det vil være meget dyrere for selskabet at lave forskellige indstillinger verden over.

Facebook: Vi har begået fejl
Facebooks grundlægger, Mark Zuckerberg, medgiver på sin egen blog på Facebook, at selskabet har begået fejl.

LÆS ARTIKELMyndigheder må snage i Facebookprofiler

»Overordnet set mener jeg, at vores historie viser, at vi er gennemsigtige og giver gode muligheder for at kontrollere, hvem der kan se dine informationer. Når det er sagt, må jeg indrømme, at vi har lavet fejltagelser. Fejltagelser, som har fået meget omtale, og som ofte har overskygget det gode arbejde, vi har gjort«, skriver Mark Zuckerberg.

Facebooks stifter tilføjer, at Facebook allerede af egen drift har rettet op på de fleste af FTC’s kritikpunkter.

Kalder en en aftale
Internetgigantens nordiske talsmand, Jan Fredriksson, siger til Politiken, at Facebook vil respektere aftalen uden for USA.

»Det mest bekymrende kritikpunkt er, at Facebook skulle dele den enkelte brugers information med annoncørerne. Det gør vi ikke. Det er 18 måneder siden, vi havde et problem med, at visse annoncører kunne se den enkelte brugers identifikationsnummer. Det er rettet, og vi har undersøgt sagen. Der var aldrig nogen annoncører, der brugte den information«, siger Jan Fredriksson.

LÆS OGSÅVold og porno inficerer Facebook

Hvorfor indgå forlig, hvis Facebook ikke for alvor har gjort noget galt?

»Vi kalder det en aftale. Det er et stærkt signal om, at Facebook vil være ledende i at beskytte brugernes integritet og privatliv. Ellers ville vores brugere forsvinde«, siger Jan Fredriksson.

Hovedkvarter i Irland
Modsat de tyske, franske og amerikanske myndigheder har de skandinaviske myndigheder ikke stillet kontante krav til Facebook.

Som Politiken tidligere har beskrevet, har datatilsynene i Norge, Sverige og Danmark stillet en række spørgsmål, som Facebook højligt har besvaret skriftligt og mundtligt.

Det danske EU-formandskab må kæmpe for samme regler for alle på dette område. Det er trods alt det, vi har EU til

Morten Helveg Pedersen, Foreningen af Danske Internetmedier

Argumentet for ikke at stille krav er, at Facebooks europæiske hovedkvarter ligger i Irland.

Modsat i Tyskland og Frankrig mener de skandinaviske datatilsyn, at kun det irske datatilsyn har den juridiske ret til at gribe direkte ind.

»Jeg fnisede, da jeg hørte, at Facebook havde placeret sit hovedsæde i Irland. De har hverken de skrappeste myndigheder, når det gælder skat eller beskyttelse af personlige oplysninger«, siger lektor Joseph Kiniry.

Af med fløjlshandskerne
Morten Helveg Pedersen er direktør for Foreningen af Danske Internetmedier.

Han mener, at det er på tide, at de skandinaviske myndigheder får fløjlshandskerne af: »De skal simpelthen op på lakridserne. Når tyske, spanske og franske myndigheder kan skride ind, kan vi også.«

Morten Helveg frygter, at danske medier vil blive underlagt en meget skrappere dansk udlægning af EU-reglerne om beskyttelse af personlige data end store firmaer som Facebook og Google, der henter mange annoncekroner i Danmark.

LÆS ARTIKELNu vil Facebook have hele dit liv

»Det danske EU-formandskab må kæmpe for samme regler for alle på dette område. Det er trods alt det, vi har EU til«, siger Morten Helveg Petersen.

Det lykkedes ikke i går at få en kommentar fra direktør Bjørn Erik Thon fra det norske datatilsyn, som har ledet den skandinaviske indsats over for Facebook.

FACEBOOK
Bliv ven med Politiken

Annonce
Annoncer
Politik
27. maj. KL. 10.54

Regeringen vil lade ledige betale for sin skattereform

Førtidspensionister samt modtagere af dagpenge og kontanthjælp mister tre milliarder kroner på skattereform.

Koncerter
27. maj. KL. 09.44
Konger. Lørdag aften var en aften, hvor der var dobbelt op på alt. På storskærme, publikumssved og ego boosts. - Foto: Julio Cortez/AP

Hiphop-giganter gav dobbelt op på alt

Jay-Z og Kanye West væltede BOXEN med en mageløst hitpakket koncert.

salg. Filmfestivalen i Cannes er mest af alt en gigantisk messe for filmbranchen. På den danske stand holder tre sælgere møder hver halve time fra morgen til aften - her Silje Glimsdal, som blandt andet sælger Thomas Vinterbergs 'Jagten'. - Foto: Lars Just

Peter Aalbæk i Cannes: Det handler om penge, penge, penge

For filmindustrien er festivalen i Cannes årets hårdeste arbejdsdage.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

01:03

27. maj. KL. 11.30 TV Soluna: Jeg kommer aldrig til at glemme det

Det sker
natur. 'Stormfulde højder' er en filmoplevelse, der sætter sig i sanserne. - Foto: Fra film
26. maj. KL. 20.00

Nyfortolket klassiker skal ses med et åbent sind

ibyen anbefaler

restaurant & cafe