Planen var ellers klar. Danskere, der downloadede film og musik ulovligt fra nettet skulle få tilsendt et kort brev, der oplyste dem om ulovlighederne og gav råd om, hvordan man kunne undgå det i fremtiden.

Fortsatte ulovlighederne, ville der komme et nyt brev og tredje gang et erstatningskrav.

LÆS OGSÅNetpirater ønsker at overholde loven

Ja, sådan lød planen for det hidtil mest vidtrækkende tiltag mod pirater på nettet. En plan, som et politisk flertal inden valget var klar til at vedtage.

Nu er stemningen omkring den såkaldte brevmodel imidlertid blevet anderledes lunken, og Folketingets Kulturudvalg vil overveje sagen igen.

Venstre er skeptiske
»Flere og flere er begyndt at spørge, om det virkelig er den model, man skal indføre. Det er hele vejen rundt i partierne, der er rejst usikkerhed om det«, siger Flemming Møller Mortensen, der er formand for Folketingets Kulturudvalg og kulturordfører for Socialdemokraterne.

Han vil ikke ind på, hvad partiernes forbehold går på, men fortæller, at han vil arrangere en eksperthøring midt i januar, hvor kulturordførerne kan lytte til de forskellige synspunkter på området. Overordnet støtter rettighedshaverne modellen, mens Forbrugerrådet og teleselskaberne er imod.

LÆS OGSÅ Netpirater er blevet bedre til at sløre deres spor

Ideen til høringen mener Venstres kulturordfører, Michael Aastrup Jensen, faktisk kommer fra ham, men den diskussion overlader vi til politikerne. Det centrale er nemlig, at Venstre, der inden valget støttede modellen, nu ikke længere tror, at det er så god en idé:

»Vi er skeptiske over for brevmodellen i Venstre. Den har ikke længere bred opbakning i hele udvalget. Vi er alle enige i, at vi skal forhindre så meget ulovlig kopiering som overhovedet muligt, og vi anerkender, at der er et problem. Men brevmodellen er en rigtig dyr ordning at implementere. Derfor vil vi se på, om der er en anden måde at opnå målet på«.

Planen gik kold
Det virkede ellers som en formssag, efter at det tørt navngivne ’udvalg om ophavsrettigheder på internettet’ i april anbefalede brevmodellen som sit bud på en indsats mod netpirateri.

LÆS OGSÅPiratkopiering truer mangfoldigheden

På trods af uenighed i udvalget stod et flertal bag ideen om at sende breve ud, og daværende kulturminister Per Stig Møller (K) udsendte en pressemeddelelse, som konkluderede, at »regeringen støtter etableringen af en brevmodel, og vil fremsætte et lovforslag herom i den kommende folketingssamling«.

Og så skete der ikke mere.

»Den politiske sammensætning før valget var nået frem til den her konklusion. Nu er der et nyt Folketing og nye medlemmer«, opsummerer kulturminister Uffe Elbæk (R) udviklingen siden da.

»Jeg håber, at vi kan få sat et punktum så hurtigt som overhovedet muligt. Umiddelbart efter høringen vil jeg sørge for at få konkluderet og lukket sagen«, siger han og fortæller, at politikernes kolde fødder blandt andet skyldes, at man kan se, hvordan fremkomsten af lovlige tjenester faktisk har reduceret pirateriet i Sverige og Norge, uden at der er sendt et eneste brev ud.

Krig om tallene
Det er også noget, man har hæftet sig ved i Forbrugerrådet, som hele tiden har været modstander af brevmodellen.

»Vi frygter, at en bureaukratisk og dyr brevmodel-løsning fjerner incitamentet til at lave nye tjenester«, siger jurist i forbrugerrådet Anette Høyrup, som oplister ni andre grunde til, at brevmodellen aldrig bør gennemføres. Som for eksempel at fremkomsten af lovlige streamingtjenester har halveret Norges pirateri.

LÆS OGSÅHF-elev er dømt for pirateri på nettet

Hos RettighedsAlliancen, der repræsenterer rettighedshaverne, står advokat Maria Fredenslund klar med andre tal og undersøgelser, der viser noget andet. For faktisk har fildelingen i Sverige aldrig været større end nu - på trods af streaming.

»Det er virkelig ærgerligt, at der bliver sået tvivl om brevmodellen nu. Den er nødvendig, hvis nye services skal have mulighed for at udvikle sig. Det er rigtigt, at der er positive tendenser, men de kan ikke stå alene. Op mod 95 procent af markedet er ulovligt, og det er ikke et attraktivt marked at investere i«, siger hun.

FACEBOOKBliv ven med Politiken