Annonce
Medier 15. dec. 2011 KL. 12.06

Minister vil have TV 2 ind i lækagesag

Kulturministeren opfordrer bestyrelsen for TV 2 til at diskutere, om de har handlet forkert i lækagesagen.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Kulturminister Uffe Elbæk (R) opfordrer bestyrelsen for TV 2 til at gå ind i lækagesagen. Det skyldes, at Ekstra Bladet torsdag bringer en historie om, at TV 2 har ført seerne bag lyset.

TV 2 bragte i 2007 et indslag, der kastede mistanke på medlemmer af Udenrigspolitisk Nævn for at lække fortrolige militære oplysninger, selvom TV 2 var fuldt ud klar over, at lækket kom fra Forsvarsministeriets spindoktor, Jacob Winther.

LÆS ARTIKEL Avis: TV 2 førte seerne bag lyset i lækagesag

Blandt andet lod TV 2 daværende udenrigsminister Per Stig Møller (K) spekulere i, at det nok var politikere fra oppositionen, der havde sladret.

Naturligt at inddrage bestyrelsen
Ifølge Uffe Elbæk, der er den politisk ansvarlige for TV 2, har sagen en karakter, så TV 2's bestyrelse må på banen.

»Jeg synes, det ville være meget naturligt, at det er et punkt på et kommende bestyrelsesmøde i TV 2«, siger Uffe Elbæk til Ekstra Bladet.

På TV 2 er man dog langt fra enig i den måde, avisen udlægger historien.

TV2: Ikke i ond tro
Ifølge nyhedschef Michael Dyrby var en af årsagerne til, at tv-stationen præsenterede historien, som den gjorde, at også Jyllands-Posten havde fortalt om jægersoldaternes udsendelse.

»Og vi kender vores egen kilde. Men vi kendte og kender ikke, hvor Jyllands-Posten havde oplysningerne fra. Vi var ikke i ond tro. Vi videreformidlede Per Stig Møllers bekymringer om læk fra Udenrigspolitisk Nævn«.

LÆS ARTIKELAdvokat: Lækagesag er forældet

»Jyllands-Posten og TV 2 kunne have deres oplysninger derfra - eller fra de 200 inden for forsvaret og ministeriet, der havde kendskab til denne udsendelse af jægersoldaterne«, siger Michael Dyrby til Ekstra Bladet.

Elbæk: Bestyrelsens ansvar
Uffe Elbæk understreger, at han lige nu ikke kan gå ind i sagen.

»Programansvaret for den måde, som TV 2 agerer som medie, ligger i bestyrelsen. Så i første omgang er det bestyrelsen, der må forholde sig til det«, siger Uffe Elbæk, men tilføjer dog:

»Jeg bliver med god grund også bekymret, når der er de her udsagn i medierne«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau

Sagen om forsvarslækagen

Foto: Jægerkorpset
Foto: Jægerkorpset

I 2007 blev fortrolige oplysninger om jægersoldaternes udsendelse til Irak lækket til en journalist på TV 2.

Bagefter forsøgte toppen af forsvaret at bremse, at historien kom ud. De mente, at den kunne bringe danske soldaters liv i fare.

I januar 2010 oplyser filminstruktøren Christoffer Guldbrandsen, at han har en lydfil, der dokumenterer, at det var forsvarsminister Søren Gades pressechef, Jacob Winther, der stod bag lækagen.

Daværende forsvarsminister Søren Gade (V) ønskede ikke at igangsætte en egentlig undersøgelse af sagen. Men sagen undersøges nu af politiet, da SF har politianmeldt lækagen.

Foto: Jesper Stormly Hansen
Foto: Jesper Stormly Hansen

Christoffer Guldbrandsen er manden bag påstanden om, at det skulle være Søren Gades pressechef, Jacob Winther, der har lækket fortolige oplysninger til pressen.

Guldbrandsen har lavet flere politiske dokumentarfilm, blandt andet 'Fogh bag facaden' og 'Lykketoft finale'.

Guldbrandsen står også bag filmen 'Den hemmelige krig', der beskriver, hvordan danske soldater har udleveret afghanske fanger til amerikanske styrker i Afghanistan, der senere udsatte dem for tortur.

Efter lanceringen af filmen fik Guldbrandsen at mærke, hvor stor magt Jacob Winther har, da det lykkedes Winther at dreje debatten fra at handle om danske soldaters ansvar til at handle om Guldbrandsens og DR's troværdighed.

Guldbrandsen startede debatten om lækagen, da han i januar sagde til filmmagasinet Ekko, at det er Jacob Winther, der har lækket de fortrolige oplysninger til TV 2.

Det har fået Jacob Winther til at planlægge en injuriesag mod Guldbrandsen. Guldbrandsen siger, at han går sagen imøde med sindsro. Han har nemlig efter eget udsagn en lydoptagelse, der dokumenterer, at det ér Jacob Winther, der står bag lækagen.

Jacob Winther har været pressechef i Forvarsministeriet i 2004. Her har han navigeret i for eksempel sagen om Thomas Ratsachs bog 'Jæger - i krig med eliten', der endte med, at ministeriet nu selv bliver undersøgt at forsvarets auditører i forbindelse med, at forsvaret fremstillede en falsk arabisk oversættelse af bogen.

Tidligere har Jacob Winther håndteret polemikken om filmen' Den hemmelige krig', som blev sendt på DR. Filmens påstand var, at danske soldater har udleveret afghanske fanger til tortur hos amerikanske styrker i Afghanistan i 2002. Men det lykkedes Winther at få debatten til at handle om noget helt andet: nemlig om DR's troværdighed.

Filmen var instrueret af netop Christoffer Guldbrandsen, der står bag de aktuelle anklager om, at Jacob Winther skulle have lækket fortrolige oplysninger om en kommende jægermission i Irak.

Jacob Winther har meddelt, at han vil anlægge en injuriesag mod Christoffer Guldbrandsen på grund af beskyldningerne.

Winther er 40 år, opvokset i Silkeborg og har en uddannelse som bankrådgiver med sig i bagagen.

Foto: THOMAS SJØRUP (arkiv)
Foto: THOMAS SJØRUP (arkiv)

Det var TV 2's journalist Rasmus Tantholdt, der modtog oplysningen om, at Jægerkorpset skulle sendes til Irak.

TV 2's erfarne politiske journalist Kaare R. Skou siger, at oplysningen kom fra Forsvarsministeriet. Men TV-stationens nyhedschef, Michael Dyrby, hævder, at kun en håndfuld TV 2-medarbejdere ved, hvem kilden til oplysningen er, og at Kaare R. Skou ikke er en af dem.

Michael Dyrby beklager, at Kaare R. Skou vil afsløre hemmelige kilder, og TV 2 sender efterfølgende Kaare R. Skou på tvungen afspadsering.

9. februar meddeler DR, at at en medarbejder i DR Oplysning på eget initiativ har båndet og videregivet optagelser fra en telefonsamtale, som har relation til sagen om den mulige lækage i Forsvarsministeriet.

Optagelsen er angiveligt identisk med den lydoptagelse som ifølge Christoffer Guldbrandsens advokat »utvetydigt dokumenterer«, at forsvarsminister Søren Gades pressechef, Jacob Winther, er ophavsmand til lækket om udstationeringen af jægersoldater i Irak i 2007.

Annonce
Annoncer
Politik
27. maj. KL. 10.54

Regeringen vil lade ledige betale for sin skattereform

Førtidspensionister samt modtagere af dagpenge og kontanthjælp mister tre milliarder kroner på skattereform.

Koncerter
27. maj. KL. 09.44
Konger. Lørdag aften var en aften, hvor der var dobbelt op på alt. På storskærme, publikumssved og ego boosts. - Foto: Julio Cortez/AP

Hiphop-giganter gav dobbelt op på alt

Jay-Z og Kanye West væltede BOXEN med en mageløst hitpakket koncert.

salg. Filmfestivalen i Cannes er mest af alt en gigantisk messe for filmbranchen. På den danske stand holder tre sælgere møder hver halve time fra morgen til aften - her Silje Glimsdal, som blandt andet sælger Thomas Vinterbergs 'Jagten'. - Foto: Lars Just

Peter Aalbæk i Cannes: Det handler om penge, penge, penge

For filmindustrien er festivalen i Cannes årets hårdeste arbejdsdage.

Annoncer
Annoncer

Det sker
natur. 'Stormfulde højder' er en filmoplevelse, der sætter sig i sanserne. - Foto: Fra film
26. maj. KL. 20.00

Nyfortolket klassiker skal ses med et åbent sind

ibyen anbefaler

restaurant & cafe