Dagbladet B.T. vil blive pålagt at vidne og fortælle, hvem der har lækket Helle Thorning-Schmidt og hendes mands skatteafgørelse i den kommende undersøgelseskommission eller i den nuværende politisag.

Det vurderer både Oluf Jørgensen, som er forskningschef og mediejurist, og Jørn Vestergaard, som er professor i strafferet.

»Det fremgår klart af lovens forarbejder, at den, der lækker oplysninger om private forhold, ikke er omfattet af reglerne om kildebeskyttelse«, forklarer Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet.

Fastholder kildebeskyttelsen
B.T.s chefredaktør Olav Skaaning Andersen svarer, at han hellere går i fængsel end bryder kildebeskyttelsen. Og det uanset hvad Højesteret eller undersøgelseskommissionen måtte komme frem til.

»Det vil vi nægte. Vi holder fast ved kildebeskyttelsen«, siger han.

Det er I parat til at gå i fængsel for?

LÆS OGSÅFlertal tvinger Thorning til at undersøge spindoktorer

»Ja, det er vi, hvis det kommer så langt, men det tror jeg ikke«, siger Olav Skaaning og tilføjer, at den daværende ansvarshavende var Peter Brüchmann, så det i givet fald er ham, der skal låses inde.

Som hovedregel i dansk ret kan journalister og redaktører ikke pålægges at vidne, når de har lovet kildebeskyttelse.

Samfundsmæssig betydning
Både Jørn Vestergaard og Oluf Jørgensen peger på retsplejelovens paragraf 172 stk. 6, der siger, at vidnepligt undtagelsesvis kan pålægges, hvis kilden overtræder sin tavshedspligt. Men for at gøre det hele endnu mere indviklet, så er der også en undtagelse indbygget i undtagelsen.

Hvis lækagen afdækker forhold af »samfundsmæssig betydning«, så gælder vidnepligten ikke. Det er der dog ikke tale om i denne sag - heller ikke i lovens forstand - mener de to jurister.

Kigger man nemlig på forarbejderne til loven, så er oplysninger om private og forretningsmæssige forhold stillet op som en modsætning til forhold af »samfundsmæssig betydning«.

LÆS OGSÅMedier er syltet ind i skandaler

»Oplysninger fra Helle Thorning og Kinnocks skattesag handler om deres private forhold, og det er usandsynligt, at en undersøgelseskommission eller en domstol vil vurdere, at lækage og publicering har samfundsmæssig betydning. Det er derfor meget sandsynligt, at journalister og redaktører ved B.T. vil blive pålagt at give forklaring til kommissionen om kilden til B.T.s historie under valgkampen«, skriver Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i et nyhedsbrev.

Afdække magtmisbrug
Professor Jørn Vestergaard anlægger samme vurdering.

»Undersøgelseskommissionen nedsættes jo netop, fordi det har stor samfundsmæssig interesse at få afdækket, om nogen har gjort forsøg på at undergrave grundlæggende demokratiske principper. Så det vil være meget overraskende, hvis en domstol eller en undersøgelseskommission fritager medarbejdere ved B.T. fra vidnepligt«, skriver Jørn Vestergaard i en mail til Politiken.

B.T.s chefredaktør Olav Skaaning Andersen mener, at sagen har samfundsmæssig betydning.

LÆS OGSÅ Thorning: Diskussion om spindoktorer skal ned i et mere roligt leje

»Helle Thorning-Schmidt og hendes advokat sagde, at de ville fremlægge hele afgørelsen fra Skat, men gjorde det ikke. Fra det sekund sagde vi offentligt på B.T., at vi gik efter at få fat på afgørelsen. Vi mente, at det var af klar offentlig interesse at få at vide, hvorfor Kinnock ikke skulle betale skat i Danmark. Det drejede sig om en kommende statsministers mands skatteforhold, og flere eksperter undrede sig over, at han ikke skulle betale skat i Danmark«, siger Olav Skaaning Andersen.

Beskytte magtens mænd
Den vurdering er advokat og ekspert i medieret Michael Havemann ifølge dagbladet metroXpress enig i.

»I skattesagen har der været en sagligt forankret tvivl om, hvorvidt der var sket ulovligheder i forhold til det offentlige«, siger han til MetroXpress.

Der er flere fortilfælde, hvor medier har afvist at bryde kildebeskyttelsen trods domstolsafgørelser.

For eksempel nægtede daværende chefredaktør for Information Peter Wivel i 1987 på trods af dagbøder at røbe avisens kilder i en sag om hærværk mod en Shell-benzintank. Men ifølge professor Jørn Vestergaard er der forskel.

»I den aktuelle sag drejer det sig jo ikke om brug af kildebeskyttelsen til værn af svagt stillede mod indgreb fra myndighederne. Der vil snarere være tale om at dække sig ind under princippet om kildebeskyttelse for at beskytte magtens mænd og avisen selv mod yderligere kritik«, skriver Jørn Vestergaard.

FACEBOOKBliv ven med Politiken