Dille. En digital udgave af scrabble har bredt sig som en steppebrand i Danmark. Tegning: Philip Ytournel

»God fornøjelse, det er en tidsrøver!«, siger en kollega med et bedrevidende smil, da han hjælper mig med at downloade app’en wordfeud. Men helt ærlig; en digital udgave af scrabble, hvor afhængighedsskabende kan det være?

Det er, da jeg to dage senere vågner om morgenen og er opfyldt af en overvældende lykkefølelse over ordet ’xylofon’, at jeg opdager, noget har forandret sig.

To dage med iPhonen limet fast til hånden. To dage, hvor telefonopkald bliver ignoreret, sms’er forbliver ubesvarede, og Facebook er hensat i rollen som forsømt stedbarn. Nu gælder det kun wordfeud – en fejde på ord – et spil, hvor der ikke er andet at vinde end æren, men den er også det hele værd.

Der var engang, da spil foregik på et bræt. Med venner eller familie bænket omkring et bord, måske i en skihytte, måske efter en grillaften i sommerhuset, måske bare til en hyggeaften derhjemme. Det var spil som matador, ludo, dam, sænke slagskibe eller scrabble.

Derefter kom vidensspillet trivial pursuit og strategispil som risk og axis & allies. Og de senere år har mange af vores spil foregået på computer, PlayStation, Xbox, Wii og så videre.

Og ikke mindst på mobiltelefonerne, der først tog klassiske videospil som tetris eller kabaler op, og siden kom de mere avancerede spil som angry birds og canabalt frem via Android- og iPhone-telefoner.

Breder sig epidemisk
Men hen over efteråret kom en ny dille til Danmark. Ligesom med nye sociale netværk begyndte der at tikke anmodninger ind i indbakken.

»Vil du spille wordfeud med mig«, stod der. Rundt om i min omgangskreds faldt folk som fluer. En efter en forsvandt de ind i mobilen med spillet, stirrende ned i en spilleplade med nogle farvede firkanter, mens hjernen var på overarbejde.

De lavede updates på Facebook om, hvor mange point de havde scoret på lange ord. Efterlyste nye spillemakkere. Spillede mod ukendte damer fra Kina eller svenske landmænd med fuldskæg.

Nu er der en kvart million danskere, der spiller Wordfeud. 11 millioner i hele verden. Wordfeud breder sig epidemisk, og bag det hele står en 28-årig nordmand, der skabte spillet som et hobbyprojekt.

»Jeg var slet og ret nysgerrig efter at lave en app. Det begyndte som en hobby. Jeg havde ingen idé om, at jeg kunne leve af det«, siger Håkon Bertheussen til søndagsavisen Adressa, der udkommer i hans hjemby, Trondheim.

Opfinder tjener cirka 60.000-70.000 kroner i døgnet
Bertheussen arbejdede som softwareudvikler i virksomheden Atmel, da han udgav sin simple digitaludgave af bogstavspillet scrabble i august 2010. Få måneder senere kunne han godt se, at det gik stærkt, og sagde sit job op og blev selvstændig.

Siden har han levet af wordfeud og har skabt ordbøger til spillet, så folk kan spille det på engelsk, spansk, fransk, svensk, norsk, dansk og hollandsk.

Håkon Bertheussen tjener både penge, når folk bruger gratisversionen, der finansieres af de reklamer, der hopper med, og når han sælger sin reklamefri ’premium’-udgave gennem Apples App Store og Googles Android Market. Spillet har 2 millioner unikke brugere om dagen, og 30.000-40.000 nye spillere hopper daglig på wordfeudvognen.

Til den norske avis VG fortæller Bertheussen, at han er blevet millionær på wordfeud og tjener cirka 60.000-70.000 kroner i døgnet på spillet.

Målgruppen er »antigamerne«
»Wordfeud går som en steppebrand i øjeblikket. Som med andre virale tendenser, der griber om sig, skyldes succesen en blanding af godt design og tilfældigheder. Og så selvfølgelig, at vi med wordfeud har fået en fin og måske endda lærerig lille legeplads i lommen, som vi altid har med os«, siger onlinespecialist Jonas Heide Smith, der har skrevet ph.d. i computerspil og selv er dedikeret wordfeudfan.

Han pointerer, at wordfeud i modsætning til andre digitale spil har fat i en ny målgruppe. Det er »antigamerne«, som han kalder dem, folk, der ikke normalt spiller, og som ikke gider mere traditionelle skyde- eller bilspil. Og så er kvinderne også med.

»Wordfeud har en aura af noget litterært og bogligt over sig. Man føler, man lærer noget. Det er et seriøst og tænksomt spil, og det er mit indtryk, at det hjælper i nogle segmenter. Folk med et belastet forhold til computerspil kan finde et trygt hjem i wordfeud. Samtidig er det langsomme i spillet et løfte om, at du bevarer kontrollen og ikke bliver stresset«, siger han, under henvisning til at man som spiller har 72 timer til at gøre sit næste træk og dermed kan spille, når det passer ind i arbejde, transport, indkøb, børneputning og andre hverdagssysler.

Et nøje udvalgt offer
For to dage siden kastede jeg mig selv ud i wordfeud. Til lejligheden havde jeg nøje udvalgt et let offer. En layouter fra avisen, et visuelt tænkende menneske, helt sikkert med et ordforråd som en 4-årig. Tænkte jeg. Og lagde forsigtigt ud med ordet ’hele’ til beskedne 8 point.

Ret hurtigt bliver serven returneret. Med ordet ’saboter’, der, fordi hun brugte alle syv bogstaver i ét hug, scorede hele 70 point. »Kapowww«, skriver hun ydmygende til mig. Og sådan fortsatte det. Afklapsningen var total, trods flotte ord fra mine fingre som ’krumtap’ og ’banjos’.

Da jeg i aftes trak sorteper, alias bogstavet ’x’, lugtede det af nederlag. Jeg var sat scrabblemat.

»De fleste overvurderer egne evner, fordi spillet er så simpelt. Men der er en god balance imellem held og evne i det. Hvor det i skak altid er den dygtigste strateg, der vinder, og i tåbelige terningspil som ludo kun handler om held, så er scrabble et lunt sted midtimellem. Der er håb igennem hele spillet, fordi man kan ramme et monsterord, og så vender det hele«, siger Jonas Heide Smith.

Vås har ingen gang på jord
Netop det her med at overvurdere egne evner er også en af grundene til, at wordfeud absolut intet markedsføringsbudget har. Spillerne klarer det selv ved at sende udfordringer til hinanden, og for de rigtig dedikerede/afhængige kan man spille hele 30 spil på samme tid.

Og så er der det med sproget. I en tid med sms-sprog og forkortelser som »knuzzer«, »LOL« og »IRL«, så er wordfeud aldeles gammeldags.

Her handler det om at mestre retskrivning, de ordblinde får ingen hjælp, og spillet appellerer i høj grad til voksne, der husker, dengang ’en bjørnetjeneste’ gjorde skade og ikke var en måde at understrege en tjenestes omfang på.

Mens selv Dansk Sprognævn lemper på de officielle staveregler for at forny sproget, står wordfeud fast. Og man kan ikke argumentere over for en computer. Skriver man noget vås, får man blot beskeden »invalid word«.

Ordbogen er dog til evig diskussion på diverse netfora, især er det ejefaldets -s og bøjninger, der deler vandene. Den danske udgave af wordfeud er ikke baseret på Retskrivningsordbogen, men på ’den store danske ordliste’, en online orddatabase, men er under udvikling og fik i efteråret tilført 50.000 ’nye’ ord.

En genoplivning af klassikeren
Det er dog ikke godt nok til nørderne.

Hver anden tirsdag mødes en gruppe scrabbleentusiaster i Studentergården, et kollegium i København. De kalder sig Dansk Scrabbleforening og har som erklæret formål at udbrede kendskabet til det klassiske spil.

Foreningen har mærket en stigende interesse med wordfeuds ankomst. En interesse, der også har gjort, at en del butikker op til jul måtte melde udsolgt for brætspilsudgaven.

»Wordfeud bliver for mange en øjenåbner for, hvilket fantastisk brætspil scrabble er. Dermed får klassikeren en genoplivning her i den digitale tidsalder. Men jeg bliver også lidt irriteret over wordfeud, fordi spillet godtager for mange mærkelige ord. Vi spiller i foreningen efter Retskrivningsordbogen og spiller desuden med skakur, hvor et spil tager maks. 25 minutter«, siger bestyrelsesmedlem i Dansk Scrabbleforening Jens Mølbjerg Lund Pedersen, der også er studerende.

Han og de andre scrabblekendere synes ikke, det giver mening, at man i wordfeud har hele 72 timer til at komme med sit næste ord.

Franc? Oui!
»Så kan man jo slå det op eller få hjælp i mellemtiden. Hos os har man i gennemsnit et minut til at lægge det bedste ord, det giver mere spænding. I USA og England har man kæmpe scrabbleturneringer og har også en decideret scrabbleordbog. Det er sådan noget, vi drømmer om, og vi prøver da også at få et samarbejde i gang med Dansk Sprognævn«, siger han.

Tilbage på min egen hårdtprøvede iPhone. Her fører min ordkloge modstander med over 100 point.

Hun sætter dødsstødet ved at ramme et af de eftertragtede ’triple word’-felter og score hele 42 point med spillets sidste ord, den for længst afdøde franske møntfod ’franc’. Dem havde jeg ærligt talt glemt alt om.

Bonusinfo: Denne artikels længste ord var ’afhængighedsskabende’, der i wordfeud ville udløse 45 point.

Bonus-bonusinfo: Efter henvendelse fra læsere med lange uddannelser og flotte titler viser det sig, at artiklens længste ord er 'Retskrivningsordbogen', der har 21 anslag, men som i Wordfeud ville udløse 42 point.

FACEBOOKBliv ven med Politiken