Annonce
Medier 15. jan. 2012 KL. 09.16

Danmark bryder FN-konvention med moms på udenlandske blade

Lovforslag bryder konventionen om fremme af kulturmagasiner, mener eksperter, der forudser EU-retssag.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Danmark jokker hen over sine internationale forpligtelser, hvis en ny lov om moms på magasiner fra udlandet bliver gennemført. Det mener to juridiske eksperter, som Politiken har talt med.

Den nye lov vil gøre det ekstremt dyrt at abonnere på blade fra lande uden for EU. Og det er stik imod de gode hensigter, Danmark har skrevet under på i den såkaldte Firenzetraktat.

Her forpligter man sig med omtrent 100 andre lande til »med alle midler at fremme den frie cirkulation af uddannelsesmæssige, videnskabelige eller kulturelle materialer« og lover ikke at indføre told eller andre afgifter i forbindelse med import af den slags materiale.

LÆS OGSÅ Nyt forslag kan dræbe forskernes tidsskrifter

»Loven er i strid med Firenzetraktaten«, siger lektor og ekspert i EU-ret Troels Michael Lilja fra Syddansk Universitet.

Juraprofessor Sten Schaumburg-Müller fra Aarhus Universitet følger op med forklaringen:

»Det er en bindende international traktat, og der er ingen tvivl om, at den er forpligtende for Danmark. Det her ser virkelig ud til at være i strid med den forpligtelse«.

Kollegaen fra Syddansk Universitet går videre og peger på, at det endda kan være i strid med EU-retten, og at Danmark risikerer at få EU-domstolen på nakken.

Gedigent gebyr til posten
Før vi går længere ind i det juridiske, følger her en forklaring af, hvad det hele går ud på:

Den danske stat kan ikke bare sige, at sagen hører til et andet bord

Sten Schaumburg-Müller

Sagen er, at Skatteministeriet vil lukke et momshul, der gør, at nogle danske bladhuse får deres ting trykt uden for EU og sendt til abonnenterne derfra. For eksempel Elle og In.

Blade til under 80 kroner er fritaget for moms, men det vil man lave om, så arbejdspladserne rykkes tilbage til Danmark og EU. I sig selv er det ikke spor kontroversielt, det er faktisk smart nok. Der opstår bare et problem, når det skal føres ud i praksis. For udenlandske magasiner, der ikke trykkes i EU, vil reelt blive alt for dyre til, at det kan betale sig at abonnere på dem i Danmark. Det kan være National Geographics amerikanske udgave, mellemøstlige publikationer som Bidoun eller specialblade som Aviation Week.

Det er ikke selve momsen, der gør det så dyrt, men problemet opstår, når postvæsenet skal til at sortere alle magasiner og undersøge, om de er sendt fra et land uden for EU.

For det besvær vil de nemlig kræve et gebyr på 160 kroner per styk oven i. Og så skal forbrugeren i øvrigt hente det på posthuset i stedet for i postkassen derhjemme.

Minister: Ikke mit gebyr
Altså vil et blad, der før stod til 30 kroner, herefter koste 197,50 kroner.

Både Dansk Industri og postvæsenet selv peger på, at det vil dræbe markedet for magasiner, der ikke kommer fra EU, og som Politiken skrev i går, er Forbrugerrådet, Dansk Industri og National Geographic stærkt imod forslaget.

Og nu viser det sig altså oveni, at det måske i virkeligheden er direkte konventionsstridigt og i strid med EU’s regler at gennemføre lovforslaget.

Allerede før jul blev skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) spurgt om sagen i Folketinget. Ministerens embedsmænd er stadig i gang med at undersøge sagen og afviser at svare på yderligere spørgsmål fra Politiken.

I et foreløbigt svar fra 22. december skriver ministeren dog:

»Det skal dog allerede nu præciseres, at gebyret på 160 kr. ikke er en del af lovforslaget«.

Intet figenblad
De 160 kroner kommer som nævnt fra Post Danmark og er altså ikke noget, Folketinget direkte bestemmer. Men det kan man ikke bruge som figenblad og til at fralægge sig ansvaret for den enorme reelle prisstigning, siger juraprofessor Sten Schaumburg-Müller.

»Gennemfører man en lov, vel vidende at det har de konsekvenser – nemlig at der kommer gebyr hos postvæsenet – så er det reelt en hindring af den frie cirkulation. Den danske stat kan ikke bare sige, at det hører til et andet bord«, siger Sten Schaumburg-Müller.

LÆS OGSÅ Nyt kulturmagasin ser lidt gratis ud

Men selv om den omtalte Firenzeaftale er bindende, er der ikke forbundet nogen konsekvenser ved at bryde den, fortæller Troels Michael Lilja.

Det er der til gengæld, hvis man bryder EU’s regler, og netop dem har han kigget igennem for at se, om Danmark risikerer en lussing fra kommissionen, hvis bladene bliver så meget dyrere.

Og ja, det risikerer vi.

Strider mod forordningen
I en forordning med navnet 1186/2009 hedder det, at uddannelsesmæssige, videnskabelige og kulturelle publikationer, der sælges af forlag eller lignende uden for EU, skal fritages for importafgifter, fortæller han. Og selv om regeringen allerede har spurgt sig for i EU-kommissionen, har man altså kun spurgt, om man måtte lukke momshullet – og ikke om det medfølgende gebyr fra postvæsenet var lovligt.

Ifølge Troels Michael Lilja betyder det, at man kan risikere at få et søgsmål på nakken, hvis kommissionen tager sagen op, efter at loven er vedtaget.

»Den burde have en tur mere hos kommissionen nu for at finde ud af, om importgebyret strider mod forordningen«, siger Troels Michael Lilja.

Annonce
Annoncer
Politik
27. maj. KL. 10.54

Regeringen vil lade ledige betale for sin skattereform

Førtidspensionister samt modtagere af dagpenge og kontanthjælp mister tre milliarder kroner på skattereform.

Koncerter
27. maj. KL. 09.44
Konger. Lørdag aften var en aften, hvor der var dobbelt op på alt. På storskærme, publikumssved og ego boosts. - Foto: Julio Cortez/AP

Hiphop-giganter gav dobbelt op på alt

Jay-Z og Kanye West væltede BOXEN med en mageløst hitpakket koncert.

salg. Filmfestivalen i Cannes er mest af alt en gigantisk messe for filmbranchen. På den danske stand holder tre sælgere møder hver halve time fra morgen til aften - her Silje Glimsdal, som blandt andet sælger Thomas Vinterbergs 'Jagten'. - Foto: Lars Just

Peter Aalbæk i Cannes: Det handler om penge, penge, penge

For filmindustrien er festivalen i Cannes årets hårdeste arbejdsdage.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

01:03

27. maj. KL. 11.30 TV Soluna: Jeg kommer aldrig til at glemme det

Det sker
natur. 'Stormfulde højder' er en filmoplevelse, der sætter sig i sanserne. - Foto: Fra film
26. maj. KL. 20.00

Nyfortolket klassiker skal ses med et åbent sind

ibyen anbefaler

restaurant & cafe