Annonce
Medier 26. jan. 2012 KL. 21.46

Fra Amin til Østergaard: Mange kendisser har været i clinch med Se og Hør

Amin Jensen, Anni Fønsby, Line Baun m.fl. har alle krydset juridiske klinger med Se og Hør.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Ugebladet Se og Hør relanceres i dag med et større fokus på paparazzihistorier og kendisafsløringer.

Altså netop den type historier, som det kulørte ugeblad oftest gør sig upopulært hos kendissegmentet med.

Chefredaktør Kim Henningsen siger dog til politiken.dk, at han ikke forventer flere retssager fra de kendte efter den nye, mere tabloide strategi.

LÆS ARTIKELSe og Hør vil jagte flere kendisser på paparazzi-manér

Herunder ses en række af de kendte, der i nyere tid har krydset klinger med Se og Hør.

Amin Jensen

I januar 2009 skrev Se og Hør, at komikeren Amin Jensen var 'besat af mad', 'tyk og trist', og at han var 'gået ned med fedmeflaget'.

Artiklen handlede om Amin Jensens ophold på en slankehøjskole, og komikeren var så utilfreds med påstandene om, at han var i psykisk ubalance på grund af sin overvægt, at han lagde sag an mod Se og Hør.

Han krævede en kvart million kroner, ikke mindst fordi han havde mistet flere job, fordi ingen ville hyre en angiveligt psykisk ustabil mand, hævdede Amin Jensen.

Se og Hørs chefredaktør Kim Henningsen forsøgte at lukke sagen uden for retten med 100.000 kroner, men Amin Jensen afslog.

Lidt ærgerligt. I sidste ende fik han nemlig kun tilkendt 50.000 kroner af Østre Landsret.

LÆS ARTIKELAmin Jensen vinder over Se og Hør - igen

Anni Fønsby

Se og Hør bragte i juli 2009 en serie på 12 frække billeder af modellen Anni Fønsby mod hendes vilje.

Billederne skulle bruges i en kalender til Fønsbys mand, Erik Damgaard, og senere skulle de sendes ud i almindelig handel.

Fønsby krævede både torterstatning og kompensation for mistet indtægt på en halv million, men i sidste ende måtte hun 'nøjes' med 112.000 kroner i erstatning efter en dom i Københavns Byret.

Hos Se og Hør blev sagen fejret som en sejr, fordi dommeren fandt, at Se og Hør ikke havde krænket modellens privatliv.

LÆS OGSÅSe og Hør straffes for fræk Fønsby-kalender

Andrea Elisabeth Rudolph

Den tidligere tv-vært var på stranden i juli 2006. Topløs og højgravid. Desværre for hende så en fotograf sit snit til at tage billeder af hende, og de billeder endte i Se og Hør.

Efter næsten fire års tovtrækkeri endte det med en dom i Højesteret, hvor Rudolph fik 75.000 kroner i erstatning.

Og nok så vigtigt fik hun rettens ord for, at hun havde ret til privatliv, selv om hun befandt sig på en offentlig strand, fordi hun var blevet fotograferet mod sin vilje, og fordi billederne var uden samfundsmæssig relevans.

LÆS ARTIKELDet var ikke o.k. at vise tv-værts bryster

Journalisten Henrik Qvortrup, der var chefredaktør på Se og Hør, da billederne blev bragt, var også tilfreds efter dommen. Han slap nemlig for at komme i fængsel.

Andrea Elisabeth Rudolph gav i øvrigt siden hen sin erstatning væk til velgørenhed.

Casper Christensen

Komikeren Casper Christensen har haft et endog særdeles anstrengt forhold til Se og Hør i årevis.

Det hele startede, da ugebladet for snart mange år siden afslørede, at han og skuespilleren Iben Hjejle var begyndt at se hinanden, mens Christensen stadig var gift med sin tidligere tv-kollega Anette Toftgaard.

Christensen lagde aldrig sag an, men kom med flere skarpe udfald mod chefredaktør Henrik Qvortrup, der returnerede dem med lige så sylespids præcision.

De to kamphaner satte hinanden stævne i Christensens talkshow 'Aloha' i 2009, hvor de endte med at kaste vand efter hinanden.

Qvortrup er som bekendt i dag erstattet på chefredaktørpinden af Kim Henningsen, men derfor er det alligevel opsigtsvækkende, at Casper Christensen nu er blevet ansat af Se og Hør.

Fra og med det nye nummer leverer Christensens firma Douglas Entertainment nemlig satire til ugebladet.

LÆS ARTIKELSe og Hør hyrer Casper Christensen

Johnny Hansen (fra Kandis)

Dansktopsangeren, bedst kendt som Kandis-Johnny, bebudede et sagsanlæg mod Se og Hør, efter at ugebladet i 2010 beskyldte ham for at have været sin nu afdøde kone utro i årevis. I øvrigt med den kvinde, han i dag er kæreste med.

Sagen har været berammet, men er nu blevet udsat til oktober 2012.

Se og Hørs chefredakør Kim Henningsen har udtalt, at han imødeser en eventuel sag med sindsro, fordi dokumentationen er i orden, og fordi Johnny Hansen og kæresten begge havde fået mulighed for at kommentere artiklen, inden den blev bragt.

Line Baun Danielsen

Den nuværende TV 2 Lorry-vært er blandt de kendisser, der har fået dukket Se og Hør.

I lighed med B.T. og Ekstra Bladet skrev Se og Hør om Line Baun Danielsens skilsmisse fra den tidligere landsholdsspiller i fodbold, Jan Bartram.

Danielsen mente, at medierne i sin dækning havde viderebragt oplysninger med 'meget private forhold', og mens byretten støttede medierne, bakkede landsretten op om tv-journalisten.

Bladenes redaktører skulle alle betale dagbøder, ligesom alle tre medier skulle betale tortgodtgørelse.

LÆS OGSÅLine Baun får erstatning for sladderhistorie

Mads Mikkelsen

I 2004 bragte Se og Hør et billede af skuespilleren Mads Mikkelsens bare bagdel på forsiden af Se og Hør. Med store typer blev historien solgt med ordene 'Mads Mikkelsen chokerer', 'stærke billeder' og 'pornostjerne'.

Billederne stammede fra den spansk-danske film 'Torremolinis 73', hvori Mikkelsen spiller pornostjerne, men filmen er ikke en pornofilm.

Se og Hør havde bragt tre billeder fra filmen og blev i retten dømt til at betale 75.000 kroner for krænkelse af ophavsretten.

LÆS OGSÅQvortrup må betale for Mads Mikkelsens røv

Derimod fik Mads Mikkelsen intet ud af sit krav på en halv million for personlig krænkelse.

Naser Khader

Den tidligere politiker kom i den grad i krydsild, da Se og Hør beskyldte ham for at bruge sort arbejde. Det skete under valgkampen i 2007, hvor Khaders daværende parti, Ny Alliance, kæmpede for at komme i Folketinget.

Khader rasede, kaldte sin tidligere ven, daværende Se og Hør-chefredaktør Henrik Qvortrup, for et 'svin' og bad en journalist fra bladet om at rende og hoppe.

I sidste ende droppede Khader dog injuriesagen mod Se og Hør efter råd fra sin advokat.

LÆS ARTIKELKhader dropper injuriesag

Ugebladet havde nemlig solgt historien på forsiden under overskriften 'Sort arbejde hos Khader'.

Havde der derimod stået 'Khader købte sort arbejde' eller 'Khader bestilte sort arbejde', havde sagen været klokkeklar, mente Khader efter at have konsulteret sin advokat.

Senere erkendte Se og Hør dog, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for at skrive, at Khader fik lavet sort arbejde på sit hus.

LÆS ARTIKELSe og Hør beklager over for Khader

Seneste udvikling i sagen er i øvrigt, at Khader nu igen truer med at lægge sag an, fordi Se og Hør - ifølge Khader - bliver ved med at gentage løgnen. Det siger han til bt.dk.

LÆS MERE Rasende Khader slæber Se og Hør i retten(eksternt link)

Flemming Østergaard (Don Ø)

Den tidligere bestyrelsesformand for Parken Sport & Entertainment, kendt som 'Don Ø', har stævnet flere medier, heriblandt Se og Hør efter en historie om påstået spirituskørsel i sommer.

I Se og Hørs trykte udgave blev historien solgt under overskriften 'Don Ø stoppet for spirituskørsel'.

Flemming Østergaard blev siden hen pure frikendt af politiet efter en blodprøveanalyse.

Østergaard har krævet 50.000 kroner i erstatning af Se og Hør, men chefredaktør Kim Henningsen frygter ikke at tabe, fordi han påpeger, at overskriften stadig er dækkende.

Sagen er endnu ikke berammet.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
Annoncer
Politik
27. maj. KL. 10.54

Regeringen vil lade ledige betale for sin skattereform

Førtidspensionister samt modtagere af dagpenge og kontanthjælp mister tre milliarder kroner på skattereform.

Koncerter
27. maj. KL. 09.44
Konger. Lørdag aften var en aften, hvor der var dobbelt op på alt. På storskærme, publikumssved og ego boosts. - Foto: Julio Cortez/AP

Hiphop-giganter gav dobbelt op på alt

Jay-Z og Kanye West væltede BOXEN med en mageløst hitpakket koncert.

salg. Filmfestivalen i Cannes er mest af alt en gigantisk messe for filmbranchen. På den danske stand holder tre sælgere møder hver halve time fra morgen til aften - her Silje Glimsdal, som blandt andet sælger Thomas Vinterbergs 'Jagten'. - Foto: Lars Just

Peter Aalbæk i Cannes: Det handler om penge, penge, penge

For filmindustrien er festivalen i Cannes årets hårdeste arbejdsdage.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

01:03

27. maj. KL. 11.30 TV Soluna: Jeg kommer aldrig til at glemme det

Det sker
natur. 'Stormfulde højder' er en filmoplevelse, der sætter sig i sanserne. - Foto: Fra film
26. maj. KL. 20.00

Nyfortolket klassiker skal ses med et åbent sind

ibyen anbefaler

restaurant & cafe