Strafbart. B.T.s redaktionschef Simon Andersen er meget tæt på at gøre sig skyldig i medvirken til overtrædelse af straffelovens regler om tavshedspligt, mener Jørn Vestergaard (billedet), der er professor i strafferet ved Københavns Universitet. - Foto: Finn Frandsen (arkivfoto)

Hvor langt må en journalist gå i jagten på den gode historie?

Det spørgsmål har især skabt debat, siden avisen B.T. under valgkampen sidste år - og på baggrund af fortrolige dokumenter - bragte historien om, at statsminister Helle Thorning-Schmidts mand, Stephen Kinnock, ikke betaler skat i Danmark.

LÆS OGSÅB.T.-chef forsøgte at få Skat til at lække fortrolige oplysninger

I dag er det kommet frem, at B.T.s redaktionschef Simon Andersen i torsdags sendte en e-mail til en ansat hos Skat, hvor han efterspurgte fortrolige oplysninger om behandlingen af Stephen Kinnocks skattesag.

Overtrædelse af straffeloven
Men det er ikke lovligt at opfordre en ansat hos Skat til at bryde sin tavshedspligt og dermed begå en kriminel handling - heller ikke for journalister. Det fortæller Jørn Vestergaard, der er professor i strafferet ved Københavns Universitet:

»Hvis det er rigtigt, at en journalist har opfordret en medarbejder ved skattevæsenet til at røbe fortrolige oplysninger fra en privatpersons skattesag, er han kommet meget tæt på at gøre sig skyldig i et strafbart forsøg på medvirken til overtrædelse af straffelovens regler om tavshedspligt (straffelovens § 152)«, vurderer han.

Ingen »journalistisk frihed«
Journalistens virke er ikke i sig selv grund nok til, at man medvirker til, at andre overtræder straffeloven, eller at man videregiver fortrolige oplysninger.

»Der gælder ingen journalistisk frihed i forhold til anstiftelse af andres kriminalitet. Det gør der i øvrigt heller ikke i forhold til videregivelse af fortrolige oplysninger om nogens private forhold, som er blevet lækket til en journalist, uden at denne selv har anstiftet til brud på tavshedspligten«, vurderer Jørn Vestergaard og tilføjer:

»Så hvis redaktionschefen har forestillet sig, at han kunne sløre forholdet ved at lirke oplysningerne ud af medarbejderen i det skjulte, har han forregnet sig med hensyn til den juridiske bedømmelse«.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra B.T.s redaktionschef Simon Andersen eller B.T.s chefredaktør Olav Skaaning Andersen. Det er heller ikke lykkedes nyhedsbureauet Newspaq, der bragte historien som de første, at få en kommentar fra de to B.T.-chefer.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken