Dansk Journalistforbund tager afstand fra, at journalister opfordrer kilder til at begå ulovligheder som eksempelvis at bryde en tavshedspligt.

Reaktionen kommer efter, at B.T.s redaktionschef Simon Andersen i torsdags har henvendt sig til Skat og efterspurgt fortrolige oplysninger om behandlingen af Stephen Kinnocks skattesag.

LÆS OGSÅB.T.-chef forsøgte at få Skat til at lække fortrolige oplysninger

Det har vakt forargelse hos Erling Andersen, der er direktør for Skat København, og hos Jørn Vestergaard, der er professor i strafferet ved Københavns Universitet. De mener begge, at henvendelsen er på kanten af loven, da journalisten opfordrer kilden til at bryde sin tavshedspligt og derved begå en ulovlighed.

Forbund: »Det kan man ikke«
Hos Dansk Journalistforbund tager man afstand fra, at journalister opfordrer deres kilder til at bryde tavshedspligten.

»Vi opfordrer ikke på nogen måde - hverken vores medlemmer eller andre - til at begå ulovligheder. I den konrete sag lader det til, at journalisten beder en offentligt ansat om at begå en ulovlighed, og det er klart, det kan man ikke«, siger forbundets næstformand Lars Werge.

»Det der med bare at skrive ind og sige: Jeg kunne godt tænke mig at skrive en historie om et eller andet, og kan I ikke lige begå en ulovlighed, det kan vi ikke på nogen måde bakke op om«, siger han.

Vigtigt at dyrke tillidsforholdet
Der kan dog være situationer, hvor det er nødvendigt, at en kilde bryder sin tavshedspligt, og her er det afgørende, at der er opbygget et tillidsfuldt forhold til kilden, mener Lars Werge.

»Vi er jo ikke uvidende om, at journalister indimellem skaffer oplysninger til veje ad kanaler, som ikke nødvendigvis skal frem i lyset. Det handler ofte om, at man har nogle gode kilder, der har tillid til journalisten. Det får man jo ikke ved at sende en mail til et skattekontor på den måde«, siger han.

LÆS OGSÅB.T.s chefredaktør: »Vi anstifter ikke til nogen kriminel handling«

Men er historien ikke så vigtig, at man skal gøre alt, hvad man kan, for at få alle oplysninger frem - også selv om man opfordrer en ansat i Skat til at begå en ulovlighed?

»Man kan sagtens sige, at man vil bruge alle midler på at skaffe oplysninger til veje, men man behøver ikke at opføre sig klodset eller ubehændigt. Hvis Simon Andersen eller en anden journalist fra B.T. virkelig havde gjort det hårde arbejde og skabt et troværdighedsforhold til kilden, så havde de måske fået nogle oplysninger, som de finder af stor væsentlighed, og som kunne bringe nogle nye ting frem«, siger Lars Werge.

En journalistisk gråzone
B.T.s chefredaktør Olav Skaaning Andersen afviser, at der skulle være noget problematisk i henvendelsen til Skat.

»Vi anstifter ikke til nogen kriminel handling. (...) Det er vores opgave at finde ud af, hvad der er op og ned i den sag. Derfor er sådan en henvendelse helt, fuldstændig straight og meget almindelig i forhold til, hvordan man journalistisk arbejder«, siger han.

Hos Dansk Journalistforbund medgiver man, at der er tale om en gråzone.

»Journalistforbundet har på ingen måde et ønske om, at vores medlemmer skal opfordre til kriminalitet - tværtimod. På den anden side kan der være nogle helt ekstraordinære situationer, hvor journalister, fordi de arbejder i sandhedens tjeneste, beslutter at beskytte nogle kilder, der har begået noget ulovligt ved at komme med oplysninger. Men decideret at opfordre folk til at begå ulovligheder for at få nogle ting frem i lyset, det kan vi selvfølgelig ikke gå ind for«, siger Lars Werge.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken