Annonce
Medier 31. jan. 2012 KL. 13.10

Ny politisk netavis er mere en blog end en avis

Den Korte Avis spejler amerikansk tendens og introducerer nye former i dansk journalistik.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Cirka 105.000 gange blev Den Korte Avis besøgt på førstedagen i søndags, og mere end 8.500 mennesker tegnede et abonnement på den digitale avis, der er startet af Jyllands-Postens forhenværende politiske kommentator Ralf Pittelkow og Venstrepolitikeren Karen Jespersen.

Selv om avisen har tiltrukket stor interesse, får den alligevel kritiske ord med på vejen af Lars Kabel, der er fagmedarbejder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

»Inden de kom ud, postulerede de, at den var partipolitisk neutral, men når man læste den i går (søndag, red.), var det, som om den var fra Venstres pressetjeneste. I overraskende grad repræsenterede den en Venstre-vinkel på, hvad der er vigtige nyheder«, siger han.

LÆS OGSÅ Eksperter om spritnyt medie: Hmmm - er det en netavis?

Derfor mener han, at Den Korte Avis misbruger avisbegrebet, da den ifølge ham minder mere om en blog, selv om de samtidig har nyhedstelegrammer fra nyhedsbureauet Newspaq.

»Jeg har ikke noget imod produktet, og på mange måder er det udmærket lavet, men jeg er overrasket over den måde, de viser deres nyhedsforståelse på, og at de kalder sig selv en avis«.

Kuratering
Peter Bro, der leder Syddansk Universitets journalistuddannelse, er imponeret over den »ildhu og indsats, der er lagt i projektet«, og karakteriserer den nye avis som både traditionsbunden og moderne:

Det viser, hvor meget behov der er for et alternativt medie, når du bare holder mikrofon

Karen Jespersen

»Helt tilbage til de første aviser har det været en kendt opskrift, at man har haft en eller to kendte med holdninger til politik eller kulturområdet og har fyldt resten af avisen ud med noget fællesstof – eksempelvis fra telegrambureauerne, og her er det så formet til den moderne tid med en netudgave«, siger han.

»Den her netavis er bygget op om det, man kalder kuratering. Ligesom man på museer tager velkendte malerier og skulpturer og giver dem en ny formidling ved at sætte ny tekst på, eller sætter dem sammen på ny, tager man her velkendt nyhedsstof, og så får så får det det særlige ’pittelkowske’ udtryk eller det særligt ’jespersenske’ udtryk«, siger han og forklarer, at de kuraterede nyhedssites er en stigende tendens særligt i udlandet:

»Den Korte Avis kalder det selv kommenterede nyheder. De tager nogle nyheder og sætter et label på. Netuniverset har skabt muligheder for nye publicistiske spillere«.

Fremtidens medier
På trods af at det er utilsigtet, indskriver avisen sig i en international tendens til kuraterede nyheder, hvor den mest kendte er amerikanske Huffington Post, der samler nyheder og kommentarer med et i amerikansk sammenhæng venstreorienteret snit, forklarer Peter Bro.

Nye medier: Danmarks digitale satsninger

En række danske medier udkommer udelukkende på nettet.
Avisen.dk er støttet af LO og er det nærmeste, vi i Danmark kommer en klassisk avis i digital form. Siden bliver løbende opdateret med friske nyheder, og her er også blogs og kommentarer. Som sit særlige fokus har avisen.dk arbejdsliv.

180grader.dk blev i sin tid startet af journalist Ole Birk Olesen, der i dag sidder i Folketinget for Liberal Alliance. Netavisen skulle være et opgør med alle andre medier, som ifølge Ole Birk Olesen skrev fra et venstreorienteret perspektiv. I dag er hjemmesiden et kurateret nyhedssite, hvor læserne kan stemme hinandens artikler op.

svendborgnetavis.dk skabtes i konkurrence til Fyns Amtsavis? mediedominans i det sydfynske. Det er Frede Jakobsen, der tidligere har været ansat ved avisen, som bestyrer, skriver og redigerer avisen alene.

Kjavis.dk. Den gamle Kjerteminde Avis måtte dreje nøglen om ved udgangen af 2010, men det 133 år gamle blad er genopstået i en netudgave.

Den2radio.dk er et forsøg på at sende public service-radio på en netplatform alene. Redaktionen består mest af gamle DR-folk, har Georg Metz i spidsen og blev stiftet i 2008 af en gruppe mennesker, der følte, at »demokratiets næringskilder i form af public service, aftenskoler, bøger og tidsskrifter er under et konstant politisk pres«.

Thirdear.dk. Det digitale magasin var centreret omkring lyd. Hovedattraktionen var en månedlig podcast af høj kvalitet, der byggede både på danske montagetraditioner og ny amerikansk radiofortælling og blev startet, efter at DR nedlage montagen. De løb tør for penge sidste år, men bagkataloget findes stadig sammen med musikmagasinet Vox.

»Den korte avis er et minibillede af den form«, siger han.

Og Lars Kabel minder om, at mange mennesker i dag allerede laver deres egen korte avis med værktøjet ’flipboard’, hvor man kan samle artikler og kommentarer fra sine fortrukne sites på en enkelt side.

At der kommer flere netmedier af den slags, er begge forskere sikre på. Det er den vej, udviklingen går, og samtidig noget af det mest debatterede, når man taler om den offentlige mediestøtte. I dag bliver der ikke givet offentlige penge til digitalmedier, så rene netaviser som avisen.dk eller 180grader.dk får ikke en øre. Og selv om Karen Jespersen fortæller, at Den Korte Avis ikke vil søge om mediestøtte, kan den alligevel blive et slags pejlemærke for, hvad der kan få støtte:

»Den kunne godt blive en form for lakmusprøve, i forhold til hvordan man tilrettelægger mediestøtten – om et produkt som Den Korte Avis også er omfattet af det. Jeg kunne forestille mig, at den af nogen blev set som noget, man absolut ikke skulle give støtte, mens andre vil opfatte den som et tiltrængt bud på noget mere diversitet i mediebilledet«, siger Peter Bro.

For øjeblikket diskuteres det inderligt, hvordan en fremtidig mediestøtte skal udformes. I onsdags var Konkurrencerådet på banen og sige, at en ny støtte kunne være konkurrenceforvridende, hvis store mediehuse fik fordele frem for de mindre udgivere. Men hvor grænsen skal sættes, ved ingen endnu.

Groet mos på debatten
Hos Den Korte Avis er der dog ingen ønsker om mediestøtte, fortæller Karen Jespersen. Hun er i øvrigt dybt uenig i de to eksperters karakteristikker af avisen og mener ikke, at hverken Peter Bro eller Lars Kabel har forstået noget af, hvad Den Korte Avis går ud på:

»Det viser, hvor mosgroet hele debatten er. Det eneste, de kan finde ud af, er at sætte etiketter på folk for at slippe for at forholde sig til argumenterne«, siger hun og retter skytset videre mod Politiken:

»Det viser da også, at der er ved at gro mos på dig, at du bare æder det råt, når de slynger sådan noget ud. Det viser, hvor meget behov der er for et alternativt medie, når du bare holder mikrofon for dem«.

LÆS OGSÅ Ny netavis kommer til verden med politisk dagsorden

Selv mener hun ikke, at det overhovedet er muligt at identificere noget ’pittelkowsk’ eller ’jespersensk’ ved avisen.

»Vi er et medium, der forbinder kendsgerninger og holdninger, men vi står ved det. Vi forklarer, hvordan nogle holdninger hænger sammen med nogle kendsgerninger, og alle aviser har jo vinkler«.

Karen Jespersen erklærer, at de ikke har skelet til andre netmedier eller medietendenser, inden de startede.

Annonce
Annoncer
Politik
27. maj. KL. 10.54

Regeringen vil lade ledige betale for sin skattereform

Førtidspensionister samt modtagere af dagpenge og kontanthjælp mister tre milliarder kroner på skattereform.

Koncerter
27. maj. KL. 09.44
Konger. Lørdag aften var en aften, hvor der var dobbelt op på alt. På storskærme, publikumssved og ego boosts. - Foto: Julio Cortez/AP

Hiphop-giganter gav dobbelt op på alt

Jay-Z og Kanye West væltede BOXEN med en mageløst hitpakket koncert.

salg. Filmfestivalen i Cannes er mest af alt en gigantisk messe for filmbranchen. På den danske stand holder tre sælgere møder hver halve time fra morgen til aften - her Silje Glimsdal, som blandt andet sælger Thomas Vinterbergs 'Jagten'. - Foto: Lars Just

Peter Aalbæk i Cannes: Det handler om penge, penge, penge

For filmindustrien er festivalen i Cannes årets hårdeste arbejdsdage.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

01:03

27. maj. KL. 11.30 TV Soluna: Jeg kommer aldrig til at glemme det

Det sker
natur. 'Stormfulde højder' er en filmoplevelse, der sætter sig i sanserne. - Foto: Fra film
26. maj. KL. 20.00

Nyfortolket klassiker skal ses med et åbent sind

ibyen anbefaler

restaurant & cafe