Da det sidste afsnit af tv-serien om den knarvorne, operaelskende og moderat fordrukne Oxford-detektiv Morse, ’The Remorseful Day’ (på dansk ’Et kors for Morse’), blev sendt i tv for mere end tyve år siden, sad en del seere tilbage med fornemmelsen af at have mistet en nær ven, de trods stor hengivenhed aldrig rigtig lærte at kende helt.

LÆS OGSÅInspector Morse gør comeback

For selv om vi fulgte ham i tykt og tyndt sammen med sergent Lewis, så ham løse krydsogtværs, gå til operaforestillinger, synge i kor, kurtisere kvinder, være på pub, lytte til grammofonplader og erfarede, at han hed Endeavour – som en konsekvens af sin kvækerreligiøse mors opvækst – og havde studeret klassisk filologi på byens fine universitet og fået knust sit hjerte som ung mand, så kom vi aldrig rigtig tæt på ham.

Hvordan Morse blev til Morse
Eksempelvis fik vi aldrig at vide, hvorfor han med sin ret utraditionelle uddannelsesbaggrund havnede i korpset, ej heller hvorfor han opgav forestillingen om en familie.

Vi fornam, at der bag facaden befandt sig et fint og dannet menneske, som ikke følte sig rigtig tilpas i sin tid, og som havde fået nogle gevaldige følelsesmæssige hak i tuden i en tidlig alder og aldrig rigtig forvundet dem.

Men ingen, selv ikke de mest vedholdende fans, kunne sige, at de kendte Morse til bunds. For vi havde ikke hørt hans eksakte forhistorie.

Dette forhold er der imidlertid rådet delvis bod på med tv-filmen ’Endeavour’, som fortæller en del af historien om, hvordan Morse blev til Morse.

Detektiven drikker ikke
Den udspiller sig i midten af 1964, hvor Morse netop er blevet færdiguddannet som kriminalbetjent efter at have afbrudt sine klassiske studier i utide.

Han involveres i efterforskningen af mordet på en ganske ung skolepige, der – viser det sig – har ligget i med ældre mænd, herunder folk med deres gang i de rette kredse.

Da vi første gang træffer den unge Morse, sidder han og er i færd med at skrive et (opsigelses?)brev på en solid Hermes-skrivemaskine til tonerne af operamusik. Altså, som vi kender ham fra senere.

En af hans kammerater træder ind i lokalet efter at have banket på uden reaktion. Han vil have Morse med på pub; men denne svarer, at han aldrig drikker. Okay, den havde vi ikke lige set komme, men senere slækker den unge betjent på afholdenheden efter at have overværet sin første obduktion.

Og siden ser vi ham flere gange i karakteristisk meditativ position ved et bord i en pub, hvor han drikker øl og holder kruset i hånden modsat hanken.

LÆS ANMELDELSEFortsættelse af Morse-serien er guf for anglofile

Sagen med den myrdede pige er noget værre snavs, som blandt andet involverer en lokal bilforhandler, der viser sig at være lidt af en gangster. Men foran hans butik står en skønhed af en Jaguar Mk II, 2,4, som den unge politimand kaster forlibte blikke til.

Aficionados vil nikke genkendende til registreringsnummeret 248 RPA.

Mange gode optrædener
Ud over at være fundamentalt spændende og tv-krimi på højeste britiske niveau udmærker ’Endeavour’ sig netop ved at kaste pile frem til det Morse-univers, vi kender og holder af.

Og ved at introducere os for den retlinede Fred Thursday, som vi kan takke for, at Morse ikke rendte af pladsen som strømer og tilbage til studierne af den hellenske antiks tekster og kunst.

Den unge Morse spilles fremragende af Shaun Evans, som kun de færreste vil kende, mens Thursdays rolle varetages af Roger Allam, der har medvirket i et stort antal film og serier, herunder faktisk et afsnit af Morse, ’Med døden som nabo’. Der er fine biroller af blandt andre John Thaws datter, der spiller en kæk avisredaktør.

Og så medvirker Colin Dexter, manden, som skrev bøgerne om Morse, i en statistrolle: Han er drikkende gæst i en pub, en rolle, han formår at spille med stor indlevelse.

Kom med serien!
Der tales om at lave en hel serie om den unge Morse.

Hvis den kan holde niveauet fra dette første, har vi kun en ting at sige: Lad det ske i en fart. Det kan kun gå for langsomt.