Terror i Norge

22. juli kl. 15.26 2011 eksploderede en bombe i Oslos centrum. Otte personer blev dræbt.

Få timer efter gik en bevæbnet mand klædt som politimand omkring på øen Utøya, hvor unge fra Arbeiderpartiets ungdoms-
organisation var samlet. 69 blev dræbt.

INTERAKTIV GRAFIK: Følg Anders Behring Breiviks rute på Utøya

Den 33-årige højreekstremist Anders Behring Breivik har erkendt begge angreb.

Retssagen begyndte 16. april.

Læs alt om terrorangrebene

I dag kom det frem, at den britiske mediegigant BBC aldrig har haft planer om at interviewe den terrorsigtede nordmand Anders Behring Breivik.

Til gengæld er den danske avis Ekstra Bladet fortsat opsat på at få et interview i stand med Anders Behring Breivik. Nordmanden har erkendt, at han stod bag massakren på Utøya og bombeangrebet i Oslos centrum i juli 2011.

Grundlæggende forklarer Ekstra Bladets nyhedschef Miki Mistrati valget med, at man savner svar på, hvorfor Anders Breivik gjorde det.

»Hvordan kan et samfund som det norske opfostre en vanvittig person som det her. Det er en journalistik relevant opgave at finde ud af, hvad der er baggrunden for, at manden er blevet som han er blevet«, siger Miki Mistrati til politiken.dk

LÆS MEREBBC: Vi havde ikke planer om at interviewe Breivik

Ifølge Miki Mistrati er det en sag, som har været drøftet vidt og bredt blandt Ekstra Bladets medarbejdere. I sidste ende kunne de ikke finde en forklaring på, hvorfor man ikke skulle interviewe Breivik.

»Vi kunne ikke finde en forklaring på, hvorfor man skulle fratage denne mand retten til at ytre sig. Vi skal nok lægge det journalistiske filter ned. Han får ikke lov at ytre sig, så det er racistisk og så videre. Der er nogle helt klare journalistiske regler, og presseeetiske regler, som vi vil overholde«, forklarer Miki Mistrati.

Vil ikke give redigeringsret
Miki Mistrati tilføjer her, at interviewet bliver aflyst, hvis Anders Breivik ønsker redigeringsret i det endelige interview.

For Ekstra Bladet er det ifølge Miki Mistrati vigtigt, at alle personer kan få taletid i medierne.

»Det er det samme, som når du for eksempel laver journalistik om islamister. Skal man give taletid til det, man vil kalde 'tossede personer med tossede holdninger' ud fra et demokratisk synspunkt? Der skal jo være plads til, at folk med andre holdninger, end vi har, kan ytre sig«, siger Miki Mistrati.

Her mener Miki Mistrati, at disse personer vil finde vej til offentligheden, uanset om aviserne interviewer dem.

»De ytrer sig, uanset om Politiken, Jyllands Posten, B.T. eller Ekstra Bladet laver historien. De vigtigste medier er jo de sociale medier, og det er jo dem, der bliver læst mest«, mener Miki Mistrati.

I forhold til Breivik, mener Miki Mistrati også, at han allerede er at finde i offentligheden.

»Han har jo sådan set også haft taletid på nettet med sit manifest, så jeg mener ikke, at man kan stoppe det. Det er en naiv forestilling, at man kan forhindre folk i at ytre sig, for det gør de jo på den ene eller den anden måde. Men nu vil jeg gerne have retten til at stille de spørgsmål, som vi finder relevante«, afslutter Miki Mistrati.

Politiken afviser Breivik-interview
I Politikens ledelse er det besluttet, at man ikke vil interviewe den terrorsigtede nordmand.

»Jeg tror ikke, at et interview vil bibringe en større forståelse af de forbrydelser, han har begået. Og for det andet vil vi ikke risikere at blive misbrugt som talerør for hans syge ideologi, og dermed risikere at inspirere andre«, siger Politikens chefredaktør Anne Mette Svane.

Til gengæld vil Politiken fortsat dække sagens forløb.

»Vi vil naturligvis dække retssagen«, afslutter Anne Mette Svane.

Der er afsat 10 uger til retssagen, der indledes 16. april.

FACEBOOKBliv ven med Politiken