Om under en uge går en stor gruppe danskere på gaden for at demonstrere mod handelstraktaten Acta, som de mener kan indskrænke handlefriheden på internettet.

Også i Folketinget bliver der diskuteret grundigt om både aftalens konsekvenser – og om selve den proces, den er født af.

Der er nemlig tvivl om, hvorvidt Danmark har kæmpet for åbenhed – eller for det stik modsatte. Og det har en vis betydning.

Aftale i modvind
Fra både eksperter og ngo’er er der blevet rettet kraftig kritik mod, at aftalen er forhandlet hjem for lukkede døre, uden at offentligheden har haft indsigt i diskussionerne omkring og argumenterne for traktaten, der første gang blev offentlig i 2010.

Aftalen er i modvind, da den af flere ses som en glidebane mod et mere reguleret og mindre frit internet.

LÆS ARTIKELModstand mod underskrevet antipirat-aftale vokser

Og så kritiseres det, at store dele af de dokumenter og forhandlingsreferater, som den endelige aftale bygger på, er hemmelige for offentligheden. Nu diskuterer man Danmarks rolle i hemmelighedskræmmeriet.

Lukkede forhandlinger
Lækkede papirer, som en hollandsk delegation skrev efter Acta-forhandlinger i slutningen 2009, fortæller nemlig, at Danmark modsat en række andre EU-lande ikke ønskede åbenhed om processen:

»Belgien, Portugal, Danmark og Tyskland er stadig ikke overbevist om, at komplet gennemsigtighed skal opnås. Det lod til at Tyskland, Belgien og Portugal kunne overtales, men Danmark er ikke ret fleksibel«, skriver delegationen.

Derfor undrer det Enhedslistens Stine Brix, at handelsminister Pia Olsen Dyhr (SF) til et åbent samråd om Acta i forrige uge sagde:

»Netop [...] at der var et behov for at få en mere åben proces, det har den danske regering også ønsket, både den tidligere og også den nuværende«.

Ministeren fortalte også, at SF tidligere har kritiseret lukketheden i forhandlingerne, og at »der har været pres fra dansk side for, at man skulle åbne processen mere«.

Og det har fået Stine Brix til at stille spørgsmål til ministeren.

»Vi vil have klarhed over, hvad Danmarks rolle har været. Er det rigtigt, hvad Holland siger, eller hvad ministeren siger?«, spørger hun, og ønsker samtidig større indsigt i, hvad der har ligget til grund for traktaten.

»Der er masser af forhandlingspapirer, som offentligheden ikke har haft adgang til. Hvad har tankerne været, og hvad var det, man ville med den her traktat?«.

Tabt troværdighed
Også i den internetpolitiske tænketank Bitbureauet undrer man sig over Danmarks rolle. Her har man forfattet et åbent brev, der kræver indsigt i de mørklagte papirer.

»Hvis vi skal tage deres forsikringer om, at Acta ikke har negative konsekvenser, alvorligt, må vi kende hensigterne – det kan man kun ved at få at vide, hvad der var på bordet, da man diskuterede traktaten«, siger Henrik Chulu, der er medstifter af tænketanken.

LÆS OGSÅLæger: International antipiratlov vil blokere for livsvigtig medicin

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra handelsminister Pia Olsen Dyhr, da hun er på vinterferie, men i et nyligt skriftligt svar gentager hun, at den danske regering hele vejen igennem har arbejdet for at informere offentligheden og samtidig »respekteret, at kommissionen, som har forhandlet på EU’s vegne – har taget hensyn til, at ikke alle parter har ønsket at offentliggøre de konkrete forhandlingsudspil«.

På vej på lossepladsen
Sideløbende med diskussionen af Danmarks rolle diskuterer Europas politikere sagen kraftigt. En række lande – med Tyskland og Polen som de største – nægter at underskrive aftalen, og blandt EU-politikere er skepsis voksende.

Før aftalen kan træde i kraft, skal den stemmes igennem i Europaparlamentet, men her viger støtten også. Venstres parlamentsmedlem Morten Løkkegaard tvivler over for DR på, at aftalen gennemføres:

»Alt tyder på, at vi har et flertal imod. Både formanden for parlamentet, den socialdemokratiske gruppe, de konservative og vi i den grønne gruppe er skeptiske«, siger han.

LÆS OGSÅNy rapport: Det er blevet farligere at være på nettet i Danmark

At politikerne er ganske opmærksomme på Acta får dog ikke de danske modstandere til at frygte, at folk vil holde sig hjemme fra næste lørdags demonstration mod aftalen.

»Vi håber, at vi kan vende det til, at vi kæmper for at få indført digitale rettigheder, så der ikke kan komme lignende aftaler senere, der gør det samme«, siger Sune Keller, som er en af folkene bag den danske Acta-demonstration.

FACEBOOKBliv ven med Politiken