Annonce
Medier 21. feb. 2012 KL. 11.50

DR laver religiøs 'Mogensen og Kristiansen'

Bibelselskabets generalsekretær og Kritiske Muslimers talskvinde skal debattere religiøse emner.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

fakta

Første program bliver sendt 12. marts kl. 23 på DR 2.

DR 2 sætter en kristen og en muslimsk religionssociolog over for hinanden for at komme bag om aktuelle religiøse emner i den offentlige debat.

Inspirationen kommer delvis fra succesprogrammet Mogensen og Kristiansen på TV 2 News, hvor to tidligere spindoktorer debatterer og analyserer ugens vigtigste politiske historier og samtidig interviewer en central politiker.

I den religiøse udgave på DR 2 hedder de to værter og debattører Morten Thomsen Højsgaard og Sherin Khankan. I stedet for at repræsentere højre og venstre side i Folketinget, repræsenterer de henholdsvis kristendom og islam. Programmet hedder 'Tro om igen' og har premiere om tre uger.

»Det er et program med to værter, der også er debattører og udfordrer hinandens holdninger og fordomme. De tager både aktuelle emner op og mere overordnede religiøse temaer, der præger samfundsdebatten. Selv om de er rygende uenige, skal de være i dialog«, siger redaktionschef i DR Rikke Lauridsen.

Sherin Khankan er talskvinde for Kritiske Muslimer, foredragsholder og forfatter til flere bøger om islam og modernitet og var i første halvdel af 00’erne aktiv i Det Radikale Venstre, hvor hun var folketingskandidat.

Morten Thomsen Højsgaard er generalsekretær for Bibelselskabet og tidligere redaktør for Tro og Kirke på Kristeligt Dagblad.

Analyse af gæst
I lighed med i Mogensen og Kristiansen skal de to debattere med hinanden uden ordstyrer, ligesom de inviterer to aktuelle gæster i studiet og stiller dem spørgsmål.

»Vi er begge meget optaget også af ’spinnet’ i forbindelse med religiøse spørgsmål, altså hvorfor udtaler feltpræsten sig, som han gør, eller hvorfor vil den muslimske kvinde ikke tage sløret af i den og den situation, når hun sagtens kan gøre det i en anden situation«, siger Morten Thomsen Højsgaard.

Udfordringen er, om vi kan rykke den andens på forhånd fastlåste holdning

Sherin Khankan

Debatten i de otte programmer kan være om emner som homovielser, lukning af tomme kirker, feltpræster, der velsigner soldater før kamp, om man skal smage svinekød for at bliver uddannet til kok i Danmark, eller om muslimske fundamentalister forsøger at overtage Det Arabiske Forår.

Ligesom Mogensen og Kristiansen vil Højsgaard og Khankan også efter interview med deres gæst analysere, hvorfor gæsten svarede, som han eller hun gjorde. Eller om det er udtryk for en bestemt strategi at stå fast på et bestemt synspunkt, forklarer Morten Thomsen Højsgaard:

»Vi går efter gæster, der har betydning, enten fordi de træffer beslutninger, er sagkyndige, eller fordi de repræsenterer en bestemt strømning, som mange følger. For eksempel om man som muslim skal fritage sit barn fra kristendomsundervisning og stå fast på sine idealer, eller om man tværtimod skal deltage for bedre at blive en del af det danske samfund«.

Evigt aktuelt og uløseligt tema
For Sherin Khankan er det afgørende, at de to – der faktisk læste religionssociologi samtidig på Københavns Universitet, men ellers ikke kender hinanden – skal forsøge at få den anden til rokke sig.

»Udfordringen er, om vi kan rykke den andens på forhånd fastlåste holdning og dermed også seernes holdning. Normalt kommer man med meget fastlåste positioner i en debat, men her er forudsætningen, at vi er nødt til at lytte til hinanden og søge at finde en løsning. Også når det nærmest er uløseligt«, siger hun.

For eksempel kunne forholdet mellem stat og kirke danne udgangspunkt for en diskussion, fordi det er nærmest er et evigt aktuelt og næsten uløseligt tema, fremhæver hun.

»Kunsten for os bliver ikke at optrappe konflikten som normalt i den slags debatter, men at finde løsninger. Forsøge at skabe alliancer, selv om vi er uenige. På den måde bliver programmet en lille minimodel af noget, der er en global udfordring i dag«, siger hun.

FACEBOOK
Bliv ven med Politiken

Annonce
Annoncer
Politik
27. maj. KL. 10.54

Regeringen vil lade ledige betale for sin skattereform

Førtidspensionister samt modtagere af dagpenge og kontanthjælp mister tre milliarder kroner på skattereform.

Koncerter
27. maj. KL. 09.44
Konger. Lørdag aften var en aften, hvor der var dobbelt op på alt. På storskærme, publikumssved og ego boosts. - Foto: Julio Cortez/AP

Hiphop-giganter gav dobbelt op på alt

Jay-Z og Kanye West væltede BOXEN med en mageløst hitpakket koncert.

salg. Filmfestivalen i Cannes er mest af alt en gigantisk messe for filmbranchen. På den danske stand holder tre sælgere møder hver halve time fra morgen til aften - her Silje Glimsdal, som blandt andet sælger Thomas Vinterbergs 'Jagten'. - Foto: Lars Just

Peter Aalbæk i Cannes: Det handler om penge, penge, penge

For filmindustrien er festivalen i Cannes årets hårdeste arbejdsdage.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

01:03

27. maj. KL. 11.30 TV Soluna: Jeg kommer aldrig til at glemme det

Det sker
natur. 'Stormfulde højder' er en filmoplevelse, der sætter sig i sanserne. - Foto: Fra film
26. maj. KL. 20.00

Nyfortolket klassiker skal ses med et åbent sind

ibyen anbefaler

restaurant & cafe