Morten hedder i virkeligheden noget andet, men ønsker at være anonym. Redaktionen er bekendt med hans rigtige navn.

Morten er 24 år og arbejder på et kontor i København. Når han kommer hjem fra arbejde, puster han ud i lædersofaen med en film – gerne en dokumentarfilm. Og Morten har adgang til mange af dem.

Faktisk alle de film, han overhovedet kunne drømme om. De bedste gemmer han på sin 3 terabyte store eksterne harddisk, der står ved siden af den store Mac computer i hjørnet af stuen.

Her ligger mere end 800 film og tv-serier, langt de fleste i HD-kvalitet, i alfabetisk rækkefølge. Måske det eneste sted i Mortens lejlighed på Vesterbro, hvor der er pinlig orden. Alle andre steder roder det med tøj, bøger, opvask, og hvad der ellers lige hober sig op.

På harddisken ligger formentlig for over 50.000 kroner film og tv-serier.

Men for Morten har det store bibliotek ikke kostet noget. Filmene er hentet som gratis piratkopier på internettet.

LÆS OGSÅUSA lukker stor fildelings-tjeneste ned - hackere svarer igen

Det eneste, han betaler for, er faktisk adgang til det fildelings-hotel, hvor han henter sine piratkopier. Fildelingshotellet hedder Netload og koster små 200 kroner i kvartalet. Men så får han også filmene i virkelig god kvalitet.

»Jeg nørder meget med det. Der er et helt andet udvalg på nettet, end hvis man går i Blockbuster eller i biografen. Jeg kunne måske finde 90 procent af de film, jeg har, på lovlig vis og betale for dem. Men jeg skulle anstrenge mig meget mere, og jeg ville ikke kunne få dem lovligt via nettet. Jeg skulle i stedet gå ned i en filmbutik og bede dem bestille filmen hjem, så skulle jeg vente i månedsvis på, at den kom med posten. Og så ville jeg sikkert også skulle betale tre gange så meget som normalt, fordi det var en speciel film, der skulle hentes hjem«, lyder en af hans forklaringer på de mange ulovlige kopier i filmbiblioteket.

På nettet kan han finde de samme film med få klik. Uden noget besvær og uden at det koster noget. Morten har hentet mange flere end de 800 titler på harddisken. De fleste film og tv-serier ryger ud igen, han beholder kun dem, han kan lide.

For at finde ud af, hvor nemt det er, spørger vi, om han kan finde ’Ung flugt’ af François Truffaut, som vi ikke har kunnet finde lovligt online.

Morten åbner sitet ’filestube’ på sin computer – her ved han, at man kan finde virkelig mange film – søger på filmens engelske titel, ’400 Blows’, og så popper der en liste op med de steder, man kan hente den som piratkopi.

Der er mindst 50 udgaver, som med få klik kan downloades og derefter ville være klar til at blive afspillet på Mortens tv, der selvfølgelig er forbundet med computeren.

Lidt af et eldorado for en filmnørd.

LÆS OGSÅHestekræfter og tømmermænd var årets mest downloadede

Pengene ud i lokummet
Morten ved godt, at det ikke er tilladt at downloade og se film uden at betale. Det ved de fleste andre unge også. Men i lighed med Morten har langt de fleste af dem gjort det, viser en måling, Megafon har lavet for Politiken og TV 2/Nyhederne.

Mere end hver fjerde dansker mellem 18 og 29 år siger selv, at de har set film, lyttet til musik eller læst bøger på nettet, selv om de godt var klar over, at det var en piratudgave, de havde fat i.

Altså en gratis kopi, der er lagt ud på nettet uden tilladelse fra rettighedshaverne. En kopi som kunstnere, musikselskaber, filmselskaber og alle andre rettighedshavere ikke tjener så meget som en krone på.

Piratkopiering er først og fremmest udbredt blandt de unge, og omfanget falder med alderen. Blandt danskere over 50 år, er det kun hver 13., der siger, at de har set eller lyttet til piratkopier på nettet.

To af dem er Mortens far og mor. De downloader ikke selv filmene, men får Morten til det.

»Nogle gange kan min mor spørge: Nu er den og den film kommet, er den kommet ud på nettet? Hun ved godt, at det er piratkopier, hun får. I begyndelsen var mine forældre meget nervøse over det, men nu ... jeg tror stadig, de har lidt blandede følelser omkring det, men de nyder jo godt af det«, forklarer Morten.

Blandede følelser må mange af de unge også have. For selv om de fleste har set piratkopier, siger 8 ud af 10 unge, at de synes, at man skal betale for ophavsretsbeskyttet materiale på nettet. Det er ikke så mærkeligt, mener Forbrugerrådet:

»Jeg tror, det er en udvikling, der er kommet. I starten tænkte mange, at internettet var et fedt tagselvbord. Men der er kommet en langt større bevidsthed om ophavsret. Mange unge har sympati for kunstnere og er kommet meget tættere på dem via internettet med YouTube, Twitter og den slags«, siger chefkonsulent Martin Salamon.

LÆS OGSÅNetpirater er blevet bedre til at sløre deres spor

»Samtidig har rigtig mange unge selv erfaring med at lægge deres egen musik, film eller tekster ud på nettet. Derfor synes de, at man skal respektere og anerkende det, og de ved, hvor irriterende det er, hvis nogen stjæler eller kopierer det, de har lavet«.

Ikke kun mangel på moral
Man kan faktisk godt se piratkopier, selv om man synes, at man burde betale, pointerer en række forskere i netkultur, Politiken har talt med. For der er mange faktorer, der afgør, om du vælger at betale eller hente piratkopien.

»Beslutningen handler ikke kun om moral. Det afhænger også af pris, af, hvor nem adgang der er til piratkopier og til lovlige kopier, hvilken risiko du løber, hvad dine venner og omgangskreds synes. Der er en række faktorer, der spiller ind«, siger Rob Weitch fra Copenhagen Business School, der er i gang med en ph.d. om piratkopiering.

»Netpirateri er i virkeligheden et fænomen, der opstår, fordi markedet ikke er i stand til at opfylde kravet fra en masse mennesker med ringe betalingsvilje. Der er mange, der mener, at man burde betale, men at prisen er for høj«, siger Rob Weitch.

Og selv om man gerne vil betale, kan det – som Morten fremhæver – være så besværligt at finde ting og komme til at betale, at folk i stedet ser piratkopien.

LÆS OGSÅNetpirater ønsker at overholde loven

Hjemme i lejligheden på Vesterbro synes Morten sådan set også, at det er forkert at hente piratkopier. At det er snyd, en slags tyveri, selv om han ikke mener, at det er fair at sammenligne med tyveri i Brugsen.

Men piratkopier er suverænt den nemmeste måde at finde og se film på, fremhæver han. Ingen lovlig tjeneste kan konkurrere på brugervenlighed og tilgængelighed. Og så er den pris, film og tv-selskaber kræver i betaling, alt for høj, mener han.


Hvis filmselskaberne ville have pirater som ham til at betale, burde de sænke priserne voldsomt og lave filmtjenester i stil med musiktjenester som Spotify og Wimp, hvor man for et fast månedligt beløb får adgang til det hele.

En del af Mortens forsvar for sin omfattende piratkopiering er også, at filmindustrien med massiv markedsføring lokker masser af mennesker til at købe noget bras.

»Når man så ser filmen, føler man, at man har skyllet pengene ud i lokummet«, siger han.

I stedet synes Morten, at man burde indføre et system, hvor man betaler efter, hvor god man synes en film er. Derfor har han også lavet sin egen lille regel: Hvis en film er virkelig god, altså er en film, han bare elsker, går han ned og køber den i en butik. Det er hans egen lille private cadeau til instruktøren bag filmen.

»Jeg vil gerne støtte den kunstner, så han eller hun kan lave noget mere. Det system tror jeg på – at man belønner det, man godt kan lide«.

Hvor tit sker det så, at du gør det?

»Det er absolut undtagelsen. Jeg er meget kritisk«, siger Morten med et smil.

Farlig for demokratiet
Samfundet burde retsforfølge flere af Mortens slags, mener et flertal af danskerne. 56 procent siger i Megafonmålingen, at flere bør retsforfølges og straffes for piratkopiering.

Den måling er Rettighedsalliancen rigtig glad for. Rettighedsalliancen er en sammenslutning af film- og musikselskaber samt en række kunstneriske interesseorganisationer, der bekæmper piratkopiering.

Alliancen ønsker, at man gennemfører den såkaldte brevmodel, som et udvalg under Kulturministeriet har foreslået, men som også møder stor modstand.

LÆS OGSÅOmstridt piratmodel vakler

Brevmodellen går ud på, at når en rettighedshaver finder ud af, at eksempelvis Susanne Biers ’Hævnen’ bliver delt ulovligt fra en bestemt ip-adresse, hvor TDC leverer internetforbindelsen, så kan rettighedshaveren gå til TDC og bede TDC sende et brev til ejeren af ip-adressen om, at der foregår ulovlig fildeling fra computeren.

Fortsætter det, bliver der sendt endnu et brev ud, hvor der står, at der muligvis bliver rejst sag mod ejeren af ip-adressen, hvis den ulovlige fildeling fortsætter.

»Det er rigtig interessant, at så mange synes, man skal sætte hårdere ind. Det synes jeg taler for, at vi gennemfører brevmodellen«, siger leder af Rettighedsalliancen Maria Fredenslund.

»Jeg tror, at det vil få mange til at tænke sig om og stoppe med piratkopiering. Advarselsbreve vil skabe bedre forståelse for, hvad der er dit og mit på internettet. Dermed vil det også blive en bedre forretning at lave lovlige tjenester, der har meget svært ved at konkurrere med ’gratis’«, siger hun.

Forbrugerrådet og stort set alle de forskere, Politiken har talt med, bryder sig ikke om brevmodellen.

De har ikke noget imod, at man forfølger piraterne. Men de vender sig meget kraftigt mod den tendens til overvågning af folks færden på internettet, de mener følger i kølvandet på rettighedsindustriens mange forsøg på at få lettere adgang til at stoppe piratkopiering. Omkostningerne er for store.

»Vi er ved at nå det punkt, hvor vi forskere må råbe op. Det handler om vores demokrati, og om, hvor meget overvågning vi vil tillade«, siger Jakob Linaa Jensen, der forsker i netkultur på Aarhus Universitet.

»Piratkopiering er forkasteligt, men løsningen er ikke at ofre demokratiet«.

Konservativ filmbranche
Derimod kritiserer Forbrugerrådet og forskerne rettighedshaverne for at være alt for langsomme til at omstille sig til de nye digitale tider. Først for nylig er der kommet musiktjenester som Wimp og Spotify, hvor man har adgang til millioner af sange for et fast månedligt beløb. De kan konkurrere med piratkopiering.

Men på filmområdet er der ikke sket meget.

»Filmbranchen er en af de mest konservative brancher, der findes. I stedet for at holde fast i gamle forretningsmodeller burde den være imødekommende og lave systemer, så brugerne kunne få fat i film og tv-serier meget lettere og meget billigere end i dag. For eksempel med tjenester som Spotify bare med film«, siger Jakob Linaa Jensen.

LÆS OGSÅPiratkopiering truer mangfoldigheden

Rettighedsalliancen er sådan set enig i, at en del af kampen mod piratkopiering også er bedre legale tilbud. Men det er et både-og, siger Maria Fredenslund:

»Lige nu er der ganske enkelt ikke penge i at etablere sig på onlinemarkedet. En af forudsætningerne for, at det kan betale sig, er, at færre henter piratkopier«.

Spørger man Morten på Vesterbro, ville han gerne betale 300 kroner om måneden for adgang til alle de film og tv-serier, han piratkopierer i dag.

»Den væsentligste grund til, at jeg henter piratkopier, er, at jeg ikke kan finde det hurtigt og nemt på en legal måde. Prisen betyder selvfølgelig også meget. Hvis jeg skulle betale en 20’er for hver film, tror jeg ikke, at jeg ville stoppe. Det skulle være væsentlig billigere end i dag«.

Hvad så, hvis du fik en bøde, hver gang nogen opdagede, at du piratkopierede, som filmproducenten Ronnie Fridthjof har foreslået?

»Så ville jeg stoppe med det samme«, siger Morten.

LÆS OGSÅDansk filmproducent sætter jagten ind på netpirater

»Men jeg synes, det ville være en skam. For man skal ikke underkende, at piratkopier er inspiration for utrolig mange mennesker. Jeg synes, at så meget viden som muligt skal ud til så mange som muligt. Det er det, der driver udviklingen frem«, siger han og fortæller, at de flittigste brugere af piratkopier i hans venskabskreds faktisk er dem, der har deres daglige gang i filmbranchen.

Enten fordi de går på filmskoler eller arbejder i filmselskaber.

FACEBOOKBliv ven med Politiken