Jeg hørte for nylig en radioudsendelse om en ukendt kvinde, der blev headhuntet til et job som borgmester i en større amerikansk by i USA. Hun havde overhovedet ingen baggrund i politik og ingen mærkesager.

Perfekt, mente hendes politiske mentor med det anonyme navn Mr. Smith, men selv syntes hun, det var problematisk, og hun stillede det retoriske spørgsmål: Er det virkelig sådan, politik fungerer?

LÆS OGSÅ Palin holder døren åben for præsidentdrøm

I sidste ende valgte hun at takke nej til jobbet, men andre kunne let lade sig forføre, og det er i store træk den samme historie, der bliver fortalt i HBO’s ’Game Change’ om den republikanske guvernør Sarah Palins vilde ridt, der næsten fik hende valgt ind i Det Hvide Hus.

Chefstrateg: »Ud af kroppen-oplevelse«
Ved tv-premieren på det amerikanske kabelnetværk HBO i marts havde ’Game Change’ 2,1 mio. seere, hvilket gør den til den mest sete tv-film på den populære kanal i otte år.

Men mens seertallene imponerede, og de amerikanske anmeldere jublede, udtalte filmens hovedperson, at filmen var baseret på »en falsk fortælling«, og at hun ikke havde i sinde at se filmen. Også John McCain har afvist filmen og kaldt den unøjagtig i sin fortælling.

Imidlertid har en anden af filmens helt centrale personer, McCains chefstrateg Steve Schmidt, offentligt udtalt, at filmen fortæller »sandheden om kampagnen. Det er historien om, hvad der skete«, sagde han og tilføjede, at det var en »ud af kroppen-oplevelse« at se filmen.

En anden central figur i McCain-Palin-kampagnen, Nicole Wallace, har også udtalt, at filmen var »så sandfærdig, at jeg krympede mig«.

Palin ikke skurken
Interessant nok behandler filmen Sarah Palin langt mere nænsomt, end dens kritikere nogensinde vil indrømme.

Det er nemlig ikke hende, der er skurken i filmen, men hele det politiske menageri bag hende, ikke mindst førnævnte Steve Schmidt (en formidabel Woody Harrelson).

LÆS OGSÅEkspert: Palin er blevet marginaliseret til et freakshow

Julianne Moores forbilledlige personificering af Palin med den distinkte Alaska-dialekt får faktisk skabt et sympatisk portræt af en kvinde med karisma, men hvis mangel på politisk drivkraft får seeren til gyse ved tanken om, hvor tæt hun kom på at være blot et hjerteslag fra præsidentposten.

Alt gik galt
’Game Change’ er baseret på bogen af samme navn, som er skrevet af de to politiske reportere Mark Halperin og John Heilemann fra TIME og New York Magazine.

Filmens manuskriptforfattere, Danny Strong og Jay Roach, som tidligere sammen har lavet den Emmyvindende HBO-film ‘Recount’, lader filmen fortælle som et stort spørgsmålstegn: Hvordan gik Sarah Palin fra at være guvernør i Alaska til pludselig at være vicepræsidentkandidat – og hvad gik galt?

LÆS OGSÅSarah Palin afviser præsidentdrøm

Svaret på sidstnævnte er kort sagt: alt. Da John McCain så Barack Obamas popularitet stige støt, blev han anbefalet at finde et modigt valg, og selv om republikanerne overvejede Joe Lieberman til posten, faldt valget som bekendt på Palin, fordi hun var en (attraktiv) kvinde og populær blandt partiets religiøse højrefløj.

Men selv om hun fik skabt det ønskede ’game change’, gik det som bekendt ikke helt, som republikanerne havde håbet.

Filmen skildrer hendes massive uvidenhed om især udenrigspolitiske spørgsmål, men frem for bare at udstille hende lægger Roach især vægt på de sjuskefejl, man begik for at få hende godkendt som kandidat så hurtigt som muligt.

Politisk loyalitet afgået ved døden
Ud over at fortælle den afsindige historie om, hvor langt Sarah Palin kunne komme ved den rette hjælp, tjener ’Game Change’ også som testamente over en politisk loyalitet, der er afgået ved døden.

Filmens mange og detaljerede afsløringer dybt inde fra den politiske kerne viser med al ønskelig tydelighed, at politikere i dag ikke skal gøre sig forhåbninger om diskretion blandt deres rådgivere.

Hvis politik i årevis har haft et uskrevet dekret a la den italienske mafias tavshedsløfte omertÀ, er det en døende tradition. Nutidens politiske rådgivere hvisker ofte, højt og hurtigt.

FACEBOOKBliv ven med Politiken