Annonce
Annonce
Annonce
Medier 1. maj. 2012 KL. 17.10

Børsen opdrager på Politikens læsere

Børsen har indrykket lederartikel som annonce i Politiken i anledning af 1. maj.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Når tusindvis går på gaden i dag under røde faner og arbejderparoler, er det ikke en hyldest til arbejderne. Tværtimod.

Det mener Børsen, der råber vagt i gevær over arbejdernes internationale kampdag.

»Kære røde kammerater. Når I lufter de røde faner i dag, er vi nogle, der undrer os. Hvorfor er I så forhippede på at føre klassekamp og udpege klassefjender?«, skriver Børsens debatredaktør Christopher Arzrouni i dagens leder. Og lederteksten gentages i en helsides annonce stilet direkte til Politikens læsere i dagens avis.

LÆS OGSÅDen klassiske arbejderkamp er død og begravet

Børsens ledelse mener, at SF's næstformand Mattias Tesfaye misforstår begrebet, når han blæser til klassekamp.

Når Tesfaye siger, at »fjenden bor i whiskybæltet og i Indre By«, forveksler han ifølge debatredaktøren klassekamp med geografi.

Skatteminister Thor Möger Pedersen »aner heller ikke, hvad klassekamp er for noget«. Og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) føjer spot til skade med afgifter og skatter. Altsammen helt modsat de rigtige arbejderes interesser, skriver Børsen.

Politikens læsere skulle råbes op
Spørger man Børsens ansvarshavende chefredaktør Anders Krab-Johansen, er budskabet med annoncen klart.

»Formålet er at fortælle, hvem de rigtige arbejdere er i 2012. De rigtige arbejdere er dem, der går på arbejde. Vi vil fortælle dem, der påstår, at de repræsenterer arbejderklassen, at de tager fejl. Det kan være socialdemokraterne eller andre politiske partier, fagforeningerne eller et medie som Politiken og jeres læsere. De understøtter et samfund, hvor færre og færre bidrager«, siger han.

FOTODengang i Fælledparken

Og derfor skulle lederen ikke kun have sit liv i Børsen. Den skulle vække Politikens læsere i morges, for blandt dem er misforståelsen udbredt, mener Anders Krab-Johansen.

Arbejdsløse er for godt vante
Christopher Arzrouni anerkender, at de 'arbejdsfrie' - som han kalder de arbejdsløse - er værdigt trængende. Men der er for mange af dem, og de er for godt vante.

»De arbejdsfrie mener ofte, at de har en velerhvervet ret til frugten af andres slid og slæb. Til andres tid, andres penge, andres energi (...). Dem, der lever af andres penge i dag, er ikke snyltere. De er bare for mange og for godt vante. Og samfundet trives ikke ved, at flertallet af befolkningen lever af andres arbejde«, skriver han.

LÆS OGSÅReportage: Fælledparken er dækket op til folkefest

En klassekamp vil være skadelig økonomisk, kulturelt og demokratisk, mener debattøren.

»Opdelingen i to nye klasser - skaffedyr og velfærdsnydere - truer med at genoplive fortidens marxistiske klassekamp i en ny form. Klassekamp er noget af det mest uproduktive, der findes«, skriver Christopher Arzrouni.

Burde være regulær arbejdsdag
1. maj burde man i stedet hylde de rigtige arbejdere - dem, der trækker i kansasdragten mandag til fredag - ved at give dem lov til at arbejde. 1. maj burde, ifølge Anders Krab-Johansen, gøres til en regulær arbejdsdag i stedet for at være en halv helligdag.

»Vi tror på, at dem, der arbejder, faktisk sætter pris på at arbejde«, siger han.

Men mindre kan også gøre det.

»Det er en moderne oplysning til borgere om samfundet. Bare det vækker tanke, så er vi godt tilfredse«, siger Anders Krab-Johansen, der i parentes bemærket var nyhedschef på Politiken fra sommeren 2008 og halvandet år frem.

FACEBOOKBliv ven med Politiken