Regeringen er langt fremme med planer om at skære helt op til 75-80 mio. kr. af støtten til trykte medier og netmedier, erfarer Politiken.

Planerne, der skaber ravage internt blandt regeringspartierne, blev onsdag diskuteret på et møde i regeringens Økonomiudvalg.

Sparekravet er næsten en fordobling i forhold til det, regeringspartierne var blevet enige om i et udspil før påske. Her var planen at skære cirka 40 mio. kr. af den såkaldte distributionsstøtte på omkring 350 millioner kroner, som de trykte medier modtager hvert år.

LÆS OGSÅMedieudvalg smækker kassen i for gratisaviserne

Siden har særligt de økonomiske ministerier, Finansministeriet, Skatteministeriet og Erhvervsministeriet, set sig varme på yderligere besparelser.

Det har forsinket forhandlingerne om mediestøttekronerne, som kulturminister Uffe Elbæk (R) før nytår ellers varslede allerede ville komme i begyndelsen af 2012.

Støtteniveauet er til forhandling
Problemet er, ifølge Politikens oplysninger, at der i regeringstoppen er et ønske om, at pressen også bør holde for i den sanering af erhvervsstøtteordninger, hvor man vil hente i alt to mia. kroner.

Uffe Elbæk vil ikke bekræfte omfanget, men skriver i en mail til Politiken:

»Jeg kan oplyse, at mediestøtten indgår i regeringens overvejelser omkring besparelser på erhvervsstøtten, jf. regeringsgrundlaget. Jeg refererer ikke fra interne møder i regeringen, og jeg kan på nuværende tidspunkt ikke kommentere yderligere«.

LÆS OGSÅS og EL vil ikke give mere avisstøtte

I de hemmelige forhandlinger har fokus været på den såkaldte nulmoms, der fritager trykte medier for at betale moms.

Momsfritagelsen, der skønnes at repræsentere en værdi på 900 millioner kroner om året, er der stor modstand mod at røre blandt Folketingets medieordførere.

Derfor var der på økonomiudvalgsmødet i onsdags et forslag om at forhøje den lønsumsafgift, som de trykte medier i stedet er pålagt, med 35-40 mio. kr., så den samlede besparelse kom op på 75-80 mio. kr.

Så vidt Politiken erfarer, blev der ikke konkluderet endeligt på mødet, hvor også kulturministeren var til stede.

Ingen vision
Men planerne vækker harme i både Danske Dagblades Forening og i Dansk Journalistforbund.

Begge foreninger var med i det udvalgsarbejde, hvor den tidligere TDC-direktør og før det konservative finansminister Henning Dyremose var formand.

Udvalget anbefalede, at man omlægger distributionsstøtte til en produktionsstøtte – eller demokratistøtte, som udvalget kaldte den – så også netmedier fremover får støtte. En anbefaling, regeringen vil følge.

LÆS MERENy kulturminister vil støtte helt små netmedier

»Besparelserne trækker hele grundlaget væk for udvalgets arbejde«, siger journalisternes formand, Mogens Blicher Bjerregaard.

»Hiver man så mange millioner ud, kan man ikke sikre den mangfoldighed i mediebilledet, som var udgangspunktet. Det er jeg dybt skuffet over«.

Kan koste arbejdspladser
Formanden for Danske Dagblades Forening, chefredaktør på Skive Folkeblad, Ole Dall, appellerer til regeringen om at »besinde sig«.

»Lønsumsafgiften er i forvejen en forhøjet skat på avislæsning, oplysning og debat. Gennemfører regeringen de skitserede besparelser, vil det med sikkerhed koste arbejdspladser og formentlig også true nogle dagblades eksistens«, siger han.

LÆS OGSÅHer er mediestøttens tabere og vindere

Også leder af journalistuddannelsen på RUC, Mark Blach-Ørsten, skoser regeringen.

»Politikerne har ikke stillet spørgsmålet: Hvad for nogle medier har vores demokrati brug for, men derimod: Hvad vil vi betale. Der var behov for en ny vision, nu ligner det mere en økonomisk kalkule«, siger han.

Den radikale medieordfører, Zenia Stampe, var i går ikke blevet orienteret om planerne om at forhøje lønsumsafgiften.

»Men sker det, er vi medieordførere nødt til at træde sammen igen og finde ud af, om det giver anledning til ændringer i tildelingen af produktionsstøtte, fordi nogle bliver ramt for hårdt«, siger hun.

FACEBOOKBliv ven med Politiken