På et tidspunkt, hvor Grækenland mere end nogensinde har brug for kritiske medier til at dokumentere landets forfald og gå regeringsforhandlinger og politiske beslutninger efter i sømmene, slås pressen for overlevelse.

Flere aviser og tv-stationer er lukket, og på de tilbageværende medier er journalister fyret eller skåret i løn og moral.

»Vi er ramt af journalistisk og demokratisk fattigdom i disse så afgørende tider«, siger journalist Christos Michailidis fra dagbladet Eleftherotipia, der er bukket under som følge af krisen.

I stedet for at stille kritiske spørgsmål og servicere læsere og seere, er journalister som han selv henvist til dag til dag-job, små hjemmesider eller græske medier på Cypern, der er blevet hjemsted for en koloni af arbejdsløse journalister fra Athen.

LÆS OGSÅGræsk presse klager over terror-hysteri

Ingen så sig tilbage
Den åbenlyse forklaring på mediernes deroute er krisen og den udtalte mangel på penge, der har lammet hele det græske samfund og de annoncører, der plejede at købe sig ind i spalter og æter.

Den knap så åbenlyse er, at medierne i årevis har kørt med en usund økonomi, der i nogen grad var støttet af landets politikere i klientlignende forhold. Den slags relationer er uhyre udbredte i Grækenland, hvor stillinger, penge og begunstigelser har kunnet veksles til stemmer og støtte ved valgene.

»Flere medier har reelt været fallit i ti år. De havde alt for stor gæld, men blev ved med at låne. I dag kan politikerne ikke længere presse bankerne til at give dem lån, så nu skærer de i lønningerne og fyrer«, siger Dimitris Charalambis, professor ved Athen universitets institut for medievidenskab.

Græske medier er på den måde ikke bedre end det samfund, de er del af. Da euro erstattede drakmer, fik det relativt fattige Grækenland mulighed for at låne penge til samme lave rente som det rige Tyskland, og det benyttede både høj og lav sig af.

Bankerne kastede lån og kreditter efter kunderne, og ingen så sig tilbage eller frem for den sags skyld.

»Min avis var dårligt ledet i de sidste år, før den lukkede, og det sørgelige resultat er, at 880 mennesker blev smidt på gaden«, siger Michailidis.

Musik i stedet for analyse
Trods lukninger har Grækenland, ifølge professor Dimitris Charalambis, stadig ti private, landsdækkende tv-stationer plus 150 lokale og regionale.

Det er mange i et land med kun knap 11 millioner indbyggere og også for mange, mener Charalambis. Han ser ikke per automatik noget demokratisk underskud begynde at vokse, når antallet af medier skrumper.

Det afgørende er, hvilke der falder fra, og hvordan de tilbageværende håndterer deres rolle, og der er der problemer.

LÆS OGSÅGræsk overraskelse sælger nazibøger og truer journalister

»Der er færre penge at producere for, så hvor radioerne før havde en politisk analyse, spiller de nu bare musik. På tv fylder sladderjournalistik mere og mere, og den politiske debat er sine steder reduceret til den kvalitet, man møder over et cafébord«, siger Dimitris Charalambis.

For journalisten Christos Michalilidis er det åbenbart, at mediekrisen ikke kun skyldes ydre omstændigheder og dårlig ledelse.

»Journalisternes fagforening har altid været mest interesseret i, hvordan de kunne få lønninger og frynsegoder til at stige«, siger han.

FACEBOOKBliv ven med Politiken