Nu går den snart ikke længere.

Efter årelange overvejelser og diskussioner i pressekredse meldte Dagbladet Politiken i går ud, at avisen som den første af de store morgenaviser herhjemme i løbet af 3. kvartal i år vil indføre en betalingsordning for brugere af avisens hjemmeside.

SKRIVVil du betale for journalistik på nettet?

På Berlingske og Jyllands-Posten er man klar til at følge efter. Dermed synes de store mediehuse omsider at kaste sig ud i den satsning, som eksperter i de forgangne år skiftevis har efterlyst og advaret imod.

Journalistik koster
De store danske mediehuse har som medier verden over oplevet stor vækst i antallet af brugere af digitale nyheder, men ligesom i udlandet har de danske haft svært ved at forvandle den store interesse til en god forretning.

Annonceindtægterne har ikke været høje nok, og brugerne har vænnet sig til gratis at kunne betjene sig af mediernes produkter på internettet. Og går et enkelt medie forrest og opkræver betaling, risikerer det at skubbe brugere over til konkurrenterne.

Men »journalistik koster«, lyder budskabet fra Politikens ansvarshavende chefredaktør, Bo Lidegaard, også når den præsenteres på en skærm, en mobiltelefon eller en tablet.

Og nu vil han bede de flittigste brugere af »det stærkeste danske nyhedssite med flest brugere og den bedste kvalitet« om at betale for fornøjelsen.

Nødt til at tage hul på fremtiden
Flere aviser har i tidens løb brændt fingrene på at forsøge noget tilsvarende, men de seneste internationale erfaringer tegner lysere.

Eksempelvis på New York Times, hvor man skal betale et abonnement på, hvad der svarer til 80 kroner, hvis man vil læse mere end 10 artikler om måneden på hjemmesiden. Og selv om kun en enkelt procent af New York Times’ hjemmesides brugere har tegnet abonnementer, betragter avisen det som en succes.

LÆS INTERVIEWSeks skarpe: Derfor indfører politiken.dk digitalt abonnement

Det er samme model, Politiken påtænker at bruge. Præcis hvor mange artikler på Politikens hjemmeside, man fremover kan læse, før der skal tegnes abonnement, er endnu ikke besluttet, ligesom prisen er under overvejelse.

Men det bliver, siger chefredaktør Bo Lidegaard, »ikke mange kopper kaffe, vi taler om«.

»Hvis du spørger, om jeg tror, at vi nu har fundet de vises sten, og at vi derfor ved, hvordan Politiken digitalt ser ud om tre eller fem år, er svaret nej. Vi er bare nødt til at tage hul på fremtiden, gøre os nogle erfaringer og se, hvordan brugerne reagerer«, siger Bo Lidegaard.

Velkomment initiativ
At der vitterlig er tale om et spring ud i det ukendte, bekræfter direktør for mediekonsulentvirksomheden Kontrabande Søren Schultz Jørgensen:

»Ingen af os kan vide, om det kommer til at virke«, siger direktøren, der kalder det et gigantisk opdragelsesprojekt.

»Folk skal lære, at der er forskel på tekst. At noget er unikt og af høj værdi og med en tung journalistisk faglighed bag sig, mens der er andet, man kan få overalt«, siger Søren Schultz Jørgensen, der dog hilser initiativet meget velkomment.

»Vi har virkelig brug for, at nogen tør gøre forsøget. Og bliver det en succes, vil flere følge efter«.

Flere morgenaviser går samme vej
Allerede i år melder de to andre store morgenavisers hjemmesider sig på banen.

Bladdirektør på Jyllands-Posten Claus Hovge Andersen siger, at avisen i fjerde kvartal vil indføre en model, hvorefter nyheder fortsat vil kunne læses gratis, mens udvalgte artikler vil koste.

»Vores bekymring var, at vi kunne skubbe brugere over til gratis sites. Derfor holder vi nyhedsflowet gratis«, siger han.

LÆS OGSÅLæsere: Nej tak til digitalt abonnement

Og på Berlingske siger chefredaktør Lisbeth Knudsen, at man vil foretage nogle forsøg på koncernens lokale dagblade, hvorefter at der også på hovedorganet vil blive opkrævet betaling fra årsskiftet.

»Det er svært på forhånd at se, hvad der virker på det danske marked, og det er også vigtigt at finde en løsning, som er simpel for brugerne«, siger Lisbeth Knudsen, som ser det som en klar fordel, at »de to store mediehuse går samtidig ud med betalingsmodeller«, som hun siger.

Fortsat behov for annoncer
Danmarks Radio og TV 2 vil dog fortsat levere gratis indhold på deres respektive hjemmesider, og ifølge mediekonsulent Søren Schultz Jørgensen er fremtidens mediehuse ikke sikret, blot fordi det lykkes dem at tage betaling på nettet.

»I vil fortsat skulle sælge et hav af keramikkrus og en tur til Louisiana i Politiken Plus til det kulturelitære segment. Og I skal fortsat sælge annoncer«, siger han.

»Men I er også nødt til at blive samlingspunkter for mennesker, der ønsker refleksion, viden og debat «.

FACEBOOKBliv ven med Politiken