Shonda Rhimes er ikke nogen fru Nobody i amerikansk fjernsyn.

Som hjernen bag lægeserierne ’Greys hvide verden’ og dens spinoff ’Private Practice’ har hun skabt sig en position som noget nær dronningen af genren primetime soap.

Kort fortalt er det trivialfjernsyn henvendt til den uddannede middelklasse, som godt vil have noget at koble hjernen af til efter en lang dag på det krævende akademikerjob, men som bestemt ikke er i humør til håndholdt modernisme eller undersøgende journalistik.

Fandeme ikke thrillers
Med sin nye serie ’Scandal’ er den 42-årige sorte superproducent rykket over i en ganske anden boldgade; for godt nok var ’Greys hvide verden’ og ’Private Practice’ momentant spændende, men thrillers var de fandeme ikke.

Dengang ramte Rhimes præcist i bulls eye, da hun blæste liv i den skamredne lægeserie ved at bruge rigtig gode skuespillere og en dristig fortællerytme, der ikke slæbte fødder som den rigtige sæbeopera, men leverede narrative gevinster med samme frekvens som en komedieserie.

Hun tog med andre ord dramadyens struktur, sæbeoperaens univers og HBO’s produktionsæstetik og blandede det til et lækkert resultat, som kvinder – og mænd – kloden over siden har elsket af ’flumme’ ud til.

Hun blev i sundhedssektoren med den relativt gode ’Off the Map’ (om udsendte læger), men den blev lukket ned forholdsvis hurtigt.

Baseret på Bushs pressemedarbejder
Shonda Rhimes’ tidligere serier kan heller slet ikke siges at foregå i den politiske verden.

Men det gør ’Scandal’ i den grad.

Hovedpersonen hedder Olivia Pope, og hun står i spidsen for en privat virksomhed, der kan rage kastanjerne ud af ilden, stort set ligegyldigt hvorfor de er endt på bålet. Popes figur er efter sigende baseret på George Bushs pressemedarbejder Judy Smith, der også var lidt af en mester i krisestyring.

For ligesom at komme ind i universet lader serien en ny ung kvinde, Quinn Perkins, ankomme til den særprægede arbejdsplads, og hurtigere end nogen kan så meget som nå at tænke sig om, er der gang i en historie, hvis tråde rækker helt til tops i det amerikanske magtapparat.

For Olivia Pope, der spilles intelligent af Kerry Washington, har tidligere arbejdet for USA’s præsident, og det forpligter.

Mandagsslik
Fortælletempoet er højt, og man blæses næsten væk af, hvor hurtigt det sine steder går.

Selvfølgelig er det bragende godt lavet, og spillerne leverer deres stereotype karakterer med lige akkurat den kant af overskud, der gør dem mere troværdige end papfigurer.

Rhimes kender reglen om at begyndte med en karakter, fordi man så måske ender med et menneske – og ikke omvendt. Tegnet op med den kun strengt nødvendige viden er de; og så kan man kun blive overrasket. Katie Lowes er som den nye pige for første gang i en større rolle, og den opgave klarer hun flot.

Kerry Washington har medvirket i et antal spillefilm, blandt andet ’The Last King of Scotland’, men det er også for hendes vedkommende første gang, at hun har en central rolle i en større serie. På mandesiden bliver der gjort et fint stykke arbejdet af ikke mindst Columbus Short og Henry Ian Cusick, sidstnævnte kendt fra serien ’Lost’.

Regn med at blive fanget og reserver de kommende mandage til ’Scandal’, der kan beskrives som en blanding af ’Præsidentens mænd’ og ’CSI’.

Serien er tv-slik. Men det trænger man til om mandagen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken