Julia Louis-Dreyfus er den eneste af skuespillerne fra megasuccesen ’Seinfeld’, som for alvor har sat sig ud over Seinfeldforbandelsen, der angiveligt hviler over skuespillere fra meget succesfulde og længe kørende tv-serier, og som forhindrer dem i at komme videre med deres karriere, fordi publikum altid forbinder dem med deres ’store’ karakter.

Det gjorde hun med ’Christines nye liv’. Hendes nye serie, ’Veep’, er lavet af ingen ringere end den skotske komiker og satiriker Armando Iannucci.

Og Julia Louis-Dreyfus gør det ikke mindre end knivskarpt og fremragende i rollen som den kyniske kvindelige vicepræsident, der skal manøvrere i det hajfyldte farvand mellem Det Hvide Hus og Kongressen og til det formål er udstyret med nogle spindoktorer og assistenter, som ikke altid er helt på omgangshøjde med situationen, men som til gengæld også mødes med nogle forventninger fra deres arbejdsgiver, som end ikke The Avengers i samlet flok ville kunne leve op til.

Indforstået
Hun er nemlig ikke bare kynisk, hun er også selvglad og tilbøjelig til at give andre skylden for sine egne fejltrin: Som da hun kommer til at kvaje sig til en reception og havner på forsiden af The Washington Post af den grund – det mener hun ikke har med hendes improviserede usmagelige vittighed at gøre, nej det er dårligt kommunikationsarbejde.

De andre roller fyldes også fint ud af ikke mindst Anna Chlumsky, der er spot on som dygtig pressedame med skyhøje ambitioner og dertilhørende arrogance.

LÆS OGSÅ Sindsoprivende tv-serie er dybt vanedannende

Desværre er serien forholdsvis indforstået amerikansk og ikke rigtig på kornet politisk, men som satire over spinkulturen fungerer den fint og kan godt anbefales.

Og det er godt, at Julia Louis-Dreyfus atter viser sit enorme talent.

Strabadser i New York
Anderledes skarp og lige midt i tidsånden er Lena Dunhams fine og seriøst sjove ’Girls’, der handler om fire unge kvinders strabadser i New York.

fakta

Girls.

Instruktion, manus og hovedrolle: Lena Dunham.

Med bl.a. Jemina Kirke, Alison Williams og Zosia Mamet.

Sendes på Canal Plus Serier, lørdage kl. 20.00.

Den centrale person er Anna, cand.mag. med forfatterdrømme og en spirende karriere i forlagsbranchen; hun står pludselig med de proverbiale fletninger i postkassen, da hendes forældre – eller rettere hendes strigle af en mor – uden varsel kapper den økonomiske støtte i et forsøg på at udøve tough love.

Så Anna kan komme videre med sit liv (og de kan få råd til et større hus med udsigt over en sø). For det udløser en krise i Annas tilværelse: Hun går til sin chef på det forlag, hvor hun arbejder gratis som praktikant, og han viser hende vintervejen, da det begynder at koste penge at have hende gående.

Hun deler sit liv med den sofistikerede, men også rodløse og ikke altid lige empatiske Jessa, den smukke Marnie – som er for lækker til love – og den stereotype Shoshanna, der er sådan en rigtig ’ohmygawd’-pige; himmelfalden over det meste, men sød og rar.

Virkelighedsnære replikker
De fire piger har et godt og tæt, men bestemt ikke ukompliceret forhold. I bund og grund er de dog gode for hinanden. De er godt nok nogle værre kællinger, som bitscher om hinanden konstant, men lader indimellem også paraderne falde, når der er brug for det.

Manus er skrevet af Lena Dunham, og den succesrige (ungdoms)filminstruktør Jud Apatow er medproducent og -forfatter.

LÆS OGSÅ Coster-Waldau-serie er fyldt med sex og vold

Det kan man godt mærke, for replikkerne er virkelighedsnære og mundrette samt sine steder vildt sjove. Og karaktererne så tilpas skarpt skåret, at der er basis for seriøse pinligheder.

Sammenligningen med ’Sex and the City’ er ligetil og forståelig. Men denne serie har en lidt højere grad af realisme og en mindre udpræget skofetichisme, hvilket er ganske befriende efter denne skribents mening. Det tæller også positivt i bogen, at personerne rent faktisk ligner mennesker og ikke plastikopererede, botoxede mannequindukker.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken