Billedet gik verden rundt og beskrev Vietnam-krigens grusomhed bedre end tusind ord.

Billedet af den lille ni-årige pige, der løber nøgen væk fra sin landsby, der står i flammer, mens hun skriger 'for varmt! for varmt!'.

Da det sort-hvide billede blev taget af den vietnamesiske AP-fotograf Huynh Cong 'Nick' Ut 8. juni 1972 var der dystre udsigter for den lille piges liv og fremtid - på fredag er det 40 år siden, og Kim Phuc er blevet 49 år.

Flammerne dansede op ad hendes arm
Bag det verdenskendte billede ligger en mindre kendt historie om et forbrændt og døende barn, der ved et lykketræf blev set af en ung fotograf.

Phuc husker, hvordan hun hørte en soldat råbe »Vi er nødt til at løbe herfra! De vil bombe her, og og vi vil dø!«. Sekunder efter begyndte bomberne at falde, jorden rystede og varmen eksploderede med orange flammer i alle retninger.

Flammerne dansede op ad Phucs arm. Trådene fra hendes bomuldstøj forsvandt ved kontakten med ilden, og smerten bed gennem hud og muskler.

»Jeg bliver grim, jeg vil ikke være normal længere. Folk vil se mig på en anden måde«, husker Phuc sig selv tænke i dag i et interview med AP. Hun husker, hvordan hendes højre hånd hurtigt løb frem og tilbage over hendes sviende arm.

Stod ikke til at redde
I chok begyndte Phuc at sprinte ned ad Hovedvej 1 bag sin storebror. Kort efter mistede hun bevidstheden.

FOTOBilledet af Vietnam-krigen

»Vi løb op ad vejen. Der var bomber og eksplosioner af benzin. Mit tøj blev brændt af af ilden. Min hud brændte«, siger hun til NBC.

Phuc mistede sine brødre den dag.

Napalm.  Kim Phuc fik tredjegradsforbrændinger på 30 procent af sin krop, men hendes ansigt er uskadt.

Den 21-årige fotograf, som tog det verdensberømte billede, kørte Phuc til et lille hospital, men fik at vide, at hun ikke stod til at redde. Ut viste sit amerikanske pressekort og krævede, at pigen blev tilset og behandlet af en læge og forlod ikke hospitalet, før han var sikker på, at hun ikke blev glemt.

»Jeg græd, da jeg så hende løbe. Hvis ikke jeg hjælper hende - hvis noget skete, og hun døde - troede jeg, at jeg ville begå selvmord«, siger han til AP.

I live
Da Ut kom tilbage til det amerikansk støttede Saigon, fremkaldte han sin film. Alle frygtede, at fotoet af den lille forbrændte pige ville blive afvist, fordi det stred imod nyhedsbureauets strenge regler for nøgenhed.

Men fotoredaktør Horst Faas, som var Vietnam-veteran, kastede et enkelt blik på det og vidste, at billedet var lavet for at bryde reglerne.

Et par dage efter at billedet havde chokeret verden fandt en journalist ud af, at den lille pige stadig var i live. Den britiske journalist Christopher Wain kæmpede for at få hende til en amerikansk-ledet base, som var den eneste i Saigon, der havde udstyr til at behandle hendes alvorlige skader.

FOTOVietnam-fotografierne, der forandrede verden

»Jeg havde ingen idé om, hvor jeg var, eller hvad der var sket med mig. Jeg vågnede og var på hospitalet i så megen smerte og med sygeplejesker omkring mig. Jeg vågnede med en forfærdelig frygt«, siger hun til AP.

30 procent af Phucs krop var forbrændt af tredjegradsforbrændinger, men hendes ansigt var uskadt. Med tiden helede den forbrændte hud og efter adskillige transplantationer og operationer, kunne Phuc 13 måneder efter angrebet forlade hospitalet.

Hoppede af på vej hjem fra bryllupsrejse
På dette tidspunkt havde hun set billedet, der nu havde vundet den prestigefulde Pulitzer-pris, men hun havde ingen fornemmelse af, hvilken betydning, det havde haft.

Hun vendte hjem, men livet efter at de kommunistiske styrker tog kontrol over Sydvietnam 30. april 1975, og krigen sluttede, var hårdt - Phuc, der nu var teenager, havde svært ved at finde medicin, hun kunne betale.

Hun begyndte at læse til læge, men blev tvunget til at opgive, da de nye kommunistiske ledere opdagede, at der var gode propagandamuligheder i napalm-pigen på billedet.

Senere fik Phuc mulighed for at studere i Cuba, hvor hun mødte en ung vietnamesisk mand. De to blev gift i 1992 og tog på bryllupsrejse til Moskva. På vej tilbage til Cuba flygtede de to nygifte på et stop i Canada, og for første gang var Phuc fri.

Ingen bitterhed
I 1999 blev der skrevet en bog og lavet en dokumentarfilm om Phucs historie, som hun så den, og hun og Ut har set hinanden mange gange siden.

I dag ønsker Phuc, der bor i Canada med sin mand og deres to sønner, at de, der ser billedet ved, at der ikke er nogen bitterhed eller vrede i hende over det, hun har oplevet.

»Hun har glæde, hun har håb og hun lærte om tilgivelse«, siger Phuc, som i dag er overbevist kristen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken