Annonce
Annonce
Annonce
Medier 15. jun. 2012 KL. 09.45

Dansk skuespiller får stor pris foran internationale tv-stjerner

Mille Dinesen får 'Den Gyldne Nymfe' ved den store TV Festival

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Rollen som den hårdkogte folkeskolelærer Rita indbragte i går aftes skuespiller Mille Dinesen 'Den Gyldne Nymfe' ved en stor tv-festival i Monte Carlo.

Prisen gives til den bedste skuespillerinde i en tv-dramaserie, og Mille Dinesen vandt foran internationale stjerner som Juliane Margolis (serien 'The Good Wife'), Michelle Dockery ('Downton Abbey'), Lena Headey ('Game of Thrones') og cirka 40 andre skuespillerinder fra hele verden.

En fantastisk gave
På podiet takkede en fattet Mille Dinesen sine medspillere og havde også overskud til et kækt 'bonne nuit' til salen.

»Jeg er meget beæret over alene at være nomineret, og jeg havde end ikke drømt om, at jeg ville vinde. Det er jeg virkelig, virkelig glad for. Det har været sådan en fornøjelse at arbejde med rollen som Rita, og det er en fantastisk gave at få den internationale anerkendelse«, udtaler Mille Dinesen i en pressemeddelelse.

Kendt som Nynne
Hun blev landskendt for sin hovedrollen som 'Nynne' i tv-serien af samme navn og fik igen sit ansigt på skærmen i bedste sendetid, da TV 2 i februar lancerede dramaserien 'Rita', hvor Mille Dinesen spiller titelrollen. Her er hun en sexet og slagkraftig folkeskolelærer, der i privatlivet er enlig mor til tre næsten voksne børn.

LÆS ANMELDELSEPalle om ny tv-serie: »Rita, du, har ramt mig nu«

Folkeskolen er en guldgrube
TV 2 har netop besluttet sig for, at der kommer en ny sæson af 'Rita', og optagelserne går i gang til oktober. For folkeskolen som ramme for en dramaserie har vist sig at ramme plet:

»Folkeskolen er en guldgrube, når det handler om at lave fortællinger, der berører os alle. Universet i 'Rita' – både det private og det arbejdsmæssige - rummer fantastiske historier og muligheder, og det vil seerne få glæde af i den nye sæson«, siger TV 2s fiktionschef, Katrine Vogelsang.

Første sæson af 'Rita' blev fulgt af gennemsnitligt 842.000 seere per afsnit.

FACEBOOKBliv ven med Politiken