Annonce
Annonce
Annonce
Medier 15. jun. 2012 KL. 17.31

DR vil sende 'Aftenshowet' fra Islands Brygge

Københavns Kommune er positiv over for at lade DR sende fra Havneparken.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det er ikke kun københavnere og turister, der er generet af metrobyggeriet og det meget andet gravearbejde rundt omkring i København.

Danmarks Radio er også kommet i klemme og er nok engang på jagt efter et sted at sende 'Aftenshowet' fra, fordi der skal bygges på Krøyers Plads, hvor udsendelsen på det seneste er blevet lavet.

DEBATDR er hæmningsløs i jagten efter seere

Danmarks Radio ønsker derfor at opstille sine pavilloner ved Havneparken på Islands Brygge fra august og frem til næste sommer, hvor det efter planen skal sendes fra det nye Industriens Hus på Rådhuspladsen.

»I 'Aftenshowet' vil store dele af udsendelserne blive afviklet i det fri herunder interviews, vejrudsigt, hvor forbipasserende og lokale kan kigge med«, skriver arkitekt Tommy Topp fra DR Ejendomme & Service i en ansøgning til Københavns Kommune, der ejer grunden i havnebadet.

Og han fortsætter:

»Islands Brygge og København vil indgå som en del af baggrundskulissen. Der vil blive afholdt mindre events, når historierne og gæster giver mulighed for det herunder, hvis der sker interessante ting i lokalområdet«.

Embedsmænd er positive
I Københavns Kommune ser teknik- og miljøforvaltningen positivt på DR's ønske om at sende fra Bryggen, og anbefaler i en indstilling til politikerne, at DR får grønt lys.

Embedsmændene mener, at placeringen i Havneparken ud for Halfdansgade er den bedste mulighed:

»Her kan 'Aftenshowets' pavillon give byliv og opholdsmuligheder til gavn for både lokale og andre, hvor der i dag er meget lidt aktivitet i den ellers populære park«, skriver forvaltningen i anbefalingen til teknik- og miljøudvalget, der skal drøfte ansøgningen fra DR på mandag.

LÆS OGSÅLise Rønne bliver ny vært for 'Her er dit liv'

Hvis politikerne vender tommelfingeren opad, forventer DR at sende 'Aftenshowet' fra Havneparken mandag 13. august. Pavillonerne vil dog allerede blive taget i brug lidt forinden i forbindelse med Kulturhavn, der afvikles i dagene 3.-5. august.

FACEBOOKBliv ven med Politiken