Annonce
Annonce
Annonce
Medier 28. jun. 2012 KL. 18.13

USA's republikanere jublede for tidligt

I et kort øjeblik troede Barack Obamas modstandere, at de havde knust hans sundhedsreform.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Da retsformanden i USA's Højesteret gav sig til at læse afgørelsen om lovligheden af Obamas sundhedsreform op, begyndte han med at referere bestemmelser, der ikke tillod lovens krav om obligatoriske sygeforsikringer.

Det fik flere store medier - herunder CNN og Fox News - til at breake nyheden om, at loven var blevet underkendt, mens førende republikanske politikere jublede.

»Det her er en stor sejr for frihed og for grundloven«, skrev Darell Issa via Twitter.

LÆS ARTIKELUSA's højesteret tillader Obamas sundhedsreform

Hvad han og andre jublende politikere ikke vidste var, at retsformanden fortsatte sin oplæsning af afgørelsen med at slå fast, at sundhedsreformen var lovlig efter skattebestemmelserne.

Men da var de glade meldinger fra modstanderne af sundhedsreformen allerede i gang med at brede sig via Twitter.

Loven »er dømt grundlovsstridig. Lad friheden herske«, skrev kongresmedlemmet Dennis Ross.

»En stor nyhed for det amerikanske folk, en sejr for grundloven«, fandt Tom Rooney.

Hurtige medier
CNN nåede at meddele, at loven var blevet underkendt af Højesteret, mens Fox News' seere fik at vide, at dommerne fandt sundhedsreformen i strid med den amerikanske grundlov.

Herhjemme meddelte nyhedsbureauet Ritzau i en såkaldt klokke, der signalerer breaking news, at Højesteret vendte tommelfingeren nedad for kravet om en obligatorisk sygeforsikring.

Den måtte bureauet annullere for i stedet at oplyse, at retten fandt reformen ikke forfatningsstridig.

Også TV 2 News var for hurtigt ude. Flere minutter efter, at stationen break'ede, at USA's højesteret havde underkendt sundhedsreformen, måtte korrespondenten Jesper Steinmetz pludselig ændre fortegn på historien direkte på tv.