Annonce
Annonce
Annonce
Medier 3. jul. 2012 KL. 11.34

Puk Elgård siger farvel til 'Aftenshowet'

Den populære DR-vært får nu tid til at sige andet end 'godnat' til sin søn.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

En af DR's mest populære værter trækker stikket på ubestemt tid.

44-årige Puk Elgård tager en pause fra skærmen, og lige nu er det uvist, om hun overhovedet vender tilbage.

Elgård er kendt fra flere værtssammenhænge, men i nyere tid har hun især gjort sig bemærket som lattermild interviewer i 'Aftenshowet' på DR 1.

»Som vært på 'Aftenshowet' er man væk flere aftener om ugen, og jeg kan ikke længere bære at komme hjem til min lille søn, der ligger og forsøger at holde sig vågen for bare lige at kunne nå at sige 'Godnat', skriver hun i en hilsen til seerne på 'Aftenshowets' Facebook-side.

WWWLæs Puk Elgårds hilsen her (eksternt link)

I et interview med Søndagsavisen understreger Puk Elgård, at hun ikke er syg af hverken stress eller migræne, som hun ellers tidligere har kæmpet med.

LÆS ARTIKELDR genopliver klassikeren 'Her er dit liv'

»Nej, nej, jeg har det godt, men efter 20 år på skærmen har jeg simpelthen bare brug for en pause. Jobbet som tv-vært er et meget eksponeret job, der slider i længden. Som vært på 'Aftenshowet' er man på tre aftener om ugen. Jeg har en kæreste, som også er meget væk, og jeg vil også en gang imellem være hjemme og putte min søn på 10 år«, fortæller hun til Søndagsavisen.

Sidste år vandt Puk Elgård Billed-Bladets prestigefyldte pris som årets kvindelige vært foran Michèle Bellaiche, Cecilie Frøkjær, Louise Wolff og Lisbeth Østergaard.

nyheder@pol.dk