Annonce
Annonce
Annonce
Medier 11. jul. 2012 KL. 14.44

DR efterlyser svenske pophits til næste års Melodi Grand Prix

Så er det nu, hvis du skal sende dit pophit ind til næste års danske Melodi Grand Prix.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

DR afslører nu reglerne for næste års danske Melodi Grand Prix og åbner for, at sangskrivere fra ind- og udland kan sende deres bidrag ind til den store musikkonkurrence. Fristen er 24. september kl. 12.

»Jeg håber, at sangskriverne vil sende det allerbedste ind, som de har«, siger underholdningschef Jan Lagermand Lundme til dr.dk/grandprix.

DR inviterer selv tre eller fire kunstnere med på et wildcard, mens resten af de ti sange til konkurrencen bliver valgt blandt de indsendte numre af en hemmelig jury af fagpersoner. Værtsbyen og datoen for showet er endnu ikke på plads.

DET ER DET EUROPÆISKE TIL GENGÆLD:Danske Melodi Grand Prix-fans skal bare et smut over broen

»Vi vil gerne fortsætte den gode udvikling af Grand Prix’et, hvor numrene er moderne og rammer danskerne bredt. Dansk Melodi Grand Prix er ikke det samme som for ti år siden. Vi vil have hits, som er up to date og lyder af 2013«, siger Grand Prix-bossen.

Strammere regler i år
Og når numrene skal udvælges, vil et stærkt omkvæd være afgørende.

»Vi sætter i år ekstra fokus på at få nogle sange med, som har et fængende omkvæd, så jeg håber selvfølgelig, vi får en masse sange ind, der har det«, siger Lagermand Lundme.

Under stor medieomtale blev en af årets Grand Prix-sange, ’Nowhere’ med Tine Lynggaard, diskvalificeret tidligere i år, da den havde været lækket på nettet. Den slags sager vil DR gøre alt for at undgå næste år, og derfor er reglerne blevet justeret.

LÆS OGSÅDR vrager omstridt grandprix-sang

»Vi tager selvfølgelig en snak med alle sangskriverne, som skriver under på, at de ikke har offentliggjort gjort deres sange tidligere. Samtidig har vi nu blødt formuleringen omkring diskvalifikation lidt op i vores regler, så vi kan vurdere hvert enkelt tilfælde. Det skal ikke være vores regler, der gør, at gode sange blive vraget på grund af teknikaliteter«, siger Jan Lagermand Lundmetil dr.dk/grandprix.

Utidssvarende regler i Europa
DR har også diskuteret sagen med den europæiske tv-union, EBU, der vil tage emnet op, når deres ledelse, den såkaldte referencegruppe, mødes senere på året.

»Vi mener ikke, at EBU’s regler er tidssvarende i dag, hvor sangskrivere ofte udveksler demoversioner af deres numre på nettet. De har lyttet til os, men kan ikke nå at justere de internationale regler, så de kan nok først ændres i 2014«, siger underholdningschefen.

Dette års vinder, ’Should’ve Known Better’ med Soluna Samay har solgt guld og er blevet et stort radiohit herhjemme. Til gen i det internationale Grand Prix blev det kun til en 23. plads. Det vil underholdningschefen gerne rette op på til næste år.

DR håber på svenske sange i dansk Grand Prix
Ligesom i de fleste andre lande, der deltager i Eurovision Song Contest, kan udenlandske sangskrivere også sende bidrag ind herhjemme.

»Jeg håber, vi får de bedste sange ind alle steder fra. Reglerne siger, der bare være et dansk islæt. En sang kan for eksempel være skrevet af en svensker, men blive sunget af en dansker - eller omvendt«, forklarer Jan Lagermand Lundme.

I år stod svenske hitmagere bag ti ud 42 sange i den europæiske musikfest inklusiv vinderen, ’Euphoria’ med Loreen, og de skal også være velkomne i Dansk Melodi Grand Prix.

»Svenskerne vinder nok ikke to år i træk, så jeg vil da opfordre de svenske sangskrivere til at sende deres bedste sange til os i stedet«, griner Jan Lagermand Lundme til dr.dk/grandprix.

nyheder@pol.dk