Selv om Radio24syv har eksisteret i godt otte måneder, er det første, man møder på vej ind i de lyse redaktionslokaler, håndværkernes rundsave og mælkekasser fyldt med byggeskrald og værktøj.

Indenfor bliver lyden fra journalisternes tastende fingre akkompagneret af klipselyde fra et hjørne, hvor en arkitekt i høje hæle er ved at fæstne rød filt på en lydisolerende skillevæg.

»Vi er først nu for alvor kommet i gang med at bygge om efter otte måneder«, siger direktøren for Radio24syv, Jørgen Ramskov.

LÆS OGSÅNæsten ingen lyttere stiller ind på Radio24syv

»Groft sagt kørte vi bare alle skrivebordene ind, og så gik vi ellers i gang«.

Det skete klokken 00.00 31. oktober sidste år, da P2 blev fratvunget sig sin andel af FM-båndet. Radio24syv var født - kanalen, der ifølge et borgerligt flertal i Folketinget skulle bryde mastodonten Danmarks Radios monopol på taleradio.

Meget få lyttere
Men selv om stationen nu har haft over otte måneder til at bide sig fast, er der sjældent mere end 5.000 mennesker, der lytter med ad gangen, når morgenprogrammerne er forbi. På nogle dage i weekenden er der endda så få lyttere, at de ikke kan måles.

»Det ser ikke alt for godt ud med Radio24syvs lyttertal. Det har det ikke gjort siden nytår. De lagde relativt godt ud den første måneds tid, men siden er det gået ned ad bakke«, siger Stig Hjarvad, medieforsker og professor på Københavns Universitet.

Kom hurtigt i gang
Spørger man direktør Jørgen Ramskov, handler det mest af alt om tid. Og her kommer byggerodet ind i billedet.

»Jeg ville meget gerne have startet denne radio efter at have haft et par måneders træning med værterne, lavet dummyproduktioner, planlagt i god tid. Men nyhedsredaktionen gik ind ad døren 1. oktober og havde en måned til at få en radiokanal på benene. Under de betingelser synes jeg, vi har løftet opgaven flot«.

SKRIVHvorfor lytter du (ikke) til Radio24syv?

Imens Jørgen Ramskov forklarer sig fra lænestolen på sit kontor, nærmer viseren sig 10.30. Netop nu strømmer morgenlytterne væk fra hans kanal og kommer ikke igen, før næste morgen gryr. Det ved han godt.

»Vi har relativt få lyttere endnu. Andet ville være åndssvagt at prøve at påstå. Men jeg vil insistere på, at vi bliver bedømt over længere tid og på andet end lyttertal. Men vi er ikke derhenne, hvor vi går på talerstolen og siger: Hvis det er fakta, så benægter jeg fakta«, siger han.

Eksperimenterende radio
Jørgen Ramskov vil rigtig gerne bedømmes på kanalens indhold. Han mener, at Radio24syv har formået at eksperimentere og skabe ny radio, der adskiller sig fra P1.

Især debatprogrammer har ifølge direktøren »nyskabt« taleradio ved at bruge meningsmagere som forfatteren Knud Romer eller den liberale revser Jarl Cordua som værter. I modsætning til DR må værterne her komme med egne holdninger og kan debattere uden en journalist i midten »som tennisdommer«, forklarer han.

Sludrende værter
Men værterne er samtidig grunden til, at kanalen har modtaget stor kritik, siger Per Jauert, radioforsker ved Aarhus Universitet. Og måske også til, at nogle af de mange lyttere, der til en start tunede ind på kanalen, med tiden er forsvundet.

»Der sidder nogle tydeligt uerfarne radioværter, der ikke har brugt meget tid på research, og som skøjter frem og tilbage og har svært ved at holde lytteren fast. Det virker for mange lyttere - inklusive mig selv - som et eksperiment uden klar retning. Vil man overføre den dagligdags samtale fra cafeen eller dagligstuen til radio? Hvornår serverer de en sludder for en sladder?« siger han.

Har endnu ikke fundet formen
Jørgen Ramskov anerkender kritikken.

»Det er dét spørgsmål, vi arbejder på hver dag. Som ethvert nyt medie har vi ikke fundet vores form«.

Synes du selv, I er for sludrende?

LÆS OGSÅ Radio24syv rykker rundt på programfladen

»Ja. Der er noget, der ikke er lykkedes! Men undskyld, surprise, surprise, hvis vi snakker sammen igen om fem år, vil jeg svare det samme, for det her er live radio med mennesker, der har gode og dårlige dage«, siger han og forklarer, at det har taget tid for de nye værter at finde formen og få rutinen.

»Vi kastede vores værter ud fra en meget høj skrænt og skreg FLYV til dem. I et program som 'Millionærklubben' havde vi ikke værterne på plads, halvanden uge før programmet gik i luften. Vi er ved at finde formen, men udfordringen er vedvarende. Vi er blevet meget bedre, og vi skal blive meget bedre«, siger han.

Sikreste økonomi i hele verden
Klokken nærmer sig 11.00. Radio24syvs morgenlyttere har for længst slukket radioen. Da Radio24syv gik i luften var det med ambitionen om at have 500.000 ugentlige lyttere inden for det første år. Efter de godt otte måneder har stationen omkring 300.000. Men målet er fortsat det samme, slår Jørgen Ramskov fast.

Så du er ikke tilfreds med situationen nu?

»Nej, og det ved jeg dybest set ikke, om jeg bliver. Vi har sagt, at vores ambition er, at en halv million skal ind og lytte. Og det ved jeg sgu ikke, om vi når inden for et år. Men hvis man når alle sine mål, er de ofte for lave«.

Jørgen Ramskov forklarer, at det har en omkostning at eksperimentere. For eksempel satser kanalen på flere timer lange programmer inspireret af britisk og amerikansk taleradio.

»Det tager tid at lære danskerne at lytte til radio, der lyder anderledes end P1, som danskerne over 50 år har vænnet sig til«.

Rutinelytning
At det er svært at komme ind på radiomarkedet, hvor lytningen i høj grad er præget af rutine, er også analysen fra Kirsten Drotner, der er professor på Syddansk Universitet.

»De er inde i en øvelse, der handler om at skabe sig en profil i nogle medievaner, der er ret indgroede. Vi ved ikke, om det lykkes, men det er i hvert fald ikke lykkedes endnu. Så meget kan vi sige«.

Heldigvis for Radio24syv er der endnu tid til at erobre nye lyttere - og helst ikke bare lytterne fra P1, men måske også de yngre fra P3, de ældre fra P4 og rigtig gerne dem, der endnu ikke har åbnet ørerne for taleradio.

»Vi sidder på en medievirksomhed, som jeg tror lige nu har den sikreste økonomi i hele verden. Vi har en otteårig konstellation med sikker indtægt. Det har ikke engang Danmarks Radio«, siger Jørgen Ramskov.

Absurde krav
Men han tilføjer samtidig, at der med den årlige støtte på 93 millioner kroner over otte år følger nogle »absurde« krav med. Netop at kanalen kun må genudsende 10 procent i døgnet. Og selv om kanalen ikke må spille særlig meget musik, er der krav til, at den skal spille lidt musik.

Jørgen Ramskov er imidlertid ikke urolig. Til august begynder kanalen på en massiv markedsføring, som skal øge kendskabet til radiokanalen. En Gallup-måling viste for nylig, at 50 procent af danskerne ikke aner, hvad Radio24syv er.

LÆS OGSÅ Flere og flere lytter til taleradio

»Hvis vi var startet med at slå på markedsføringstrommer, havde flere folk mødt en ufærdig radiokanal. Når vi gør det nu, vil folk møde en meget mere homogen radio - stadigvæk i udvikling - men meget længere«, forklarer han.

Vælter ikke DR
Men selv om lytterne vender tilbage, kommer Radio24syv aldrig til at »tvinge P1 i knæ«, understreger han.

»Kun én gang i historien er et medie kommet ind - TV 2 - og væltet DR's monopol. Jeg tror ikke, at vi kommer til at vælte verden, men hav lidt tålmod alligevel. At tro, at vi efter ni måneder kunne vælte DR's monopol, det er med al respekt noget, kommercielle stationer har forsøgt i over ti år«.

Hvornår skal vi så spørge jer igen?

»Hvis vi om et år ikke har fået fat i flere danskere, skal vi kigge os selv i et stort spejl. Ellers også er der nogle andre, der skal. Sådan må det være«.