Annonce
Annonce
Annonce
Medier 23. jul. 2012 KL. 15.42

Cykelboss: Jørgen Leth er en »gammel, romantisk tosse«

TV2's ekspert har i virkeligheden aldrig forstået cykelsporten, lyder kritik.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Han er blevet kaldt lidt af hvert gennem årene, Jørgen Leth. I dagens udgave af Ekstra Bladet får han nu et nyt fur med på vejen.

Dagen efter, at årets Tour de France er slut, sender Brian Holm, sportsdirektør hos cykelholdet Omega Pharma-Quickstep, en ordentlig salve af sted mod Jørgen Leth - og en anden af TV2's eksperter, Henrik Jul Hansen.

»Hvor er dramaet i bjergene? Hvor er de lange, vilde togter, som Pantani og Virenque kastede sig ud i? Nogle siger endog, at det hele var sjovere i gamle dage. Det gjorde kommentatoren Henrik Jul Hansen sidste år på TV2. Til disse kritikere har jeg kun ét at sige: Træk jer tilbage og lad være med at kommentere cykelsport, for I har ikke forstået noget som helst om moderne cykelsport«, skriver Brian Holm i sin klumme i Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅLevemennesket Jørgen Leth runder de 75

Gamle dagdrømmere
Brian Holm, der sammen med resten af Tour-karavanen ramte Paris i går eftermiddags, fortsætter i klummen sine tirader mod de aldrende eksperter. Han mener, at de ønsker sig hen til dengang, hvor der var mere doping i cykelsporten.

»Jørgen Leth på TV2 er en anden af de gamle dagdrømmere, der ikke har fattet noget, og som måske i virkeligheden aldrig har forstået cykelsporten«.

I klummen argumenterer Brian Holm videre for, at cykelsporten har ændret sig, til det bedre. Ifølge Holm er de mange jævnbyrdige etaper, man har set i årets Tour de France, er udtryk for, at cykelsport er blevet mere »ren«.

Brian Holm mener derfor, at Jørgen Leth og Henrik Jul Hansen fra TV2 er »gamle, romantiske tosser, der drømmer sig tilbage til de såkaldt gode, gamle dage, hvor en rytter kunne stikke af fra kilometer 0 og holde hele vejen til mål over de vildeste bjerge. Når man så Pantani gøre det, så vidste alle, der havde bare en lille smule forstand på cykelsport – dem der ved, hvor hårdt det er at køre på cykel – at det var andet end kiks og postevand, der drev ham«.

DEBATTØR Jørgen Leth er jo bare liderlig

Leth: Ingen kommentarer
Den danske sportsdirektør for Omega Pharma-Quickstep langer i det hele taget ud efter TV2's eksperter og anklager dem for ikke at forholde sig til, at der i dag er mindre doping i professionel cykelsport, end der var tidligere.

»I moderne cykling kan man ikke lave de numre længere. Feltet kører konstant tæt på maks., og det er bare ikke muligt at køre væk, som de gjorde i gamle dage, hvis man altså er en ren rytter. En ny generation af ryttere er kommet til, og derfor er det slut med de overjordiske præstationer. Den ny generation er meget mere jævnbyrdig. Og derfor er det bedre og ægte cykelløb, vi nu får at se«, skriver den danske chef for Omega Pharma-Quickstep.

I kølvandet på Brian Holms klumme har Ekstra Bladet forsøgt at få Jørgen Leth til at forholde sig til anklagen. Men forfatteren, filmskaberen og kommentatoren på TV2 afviser at deltage i en debat med Brian Holm.

»Nej, det vil jeg ikke. Jeg har sagt det, jeg skal mene om cykelløb for nu«, siger Jørgen Leth.