Terror i Norge

22. juli 2011 kl. 15.26 2011 eksploderede en bombe i Oslos centrum. Otte personer blev dræbt.

Få timer efter gik en bevæbnet mand klædt som politimand omkring på øen Utøya, hvor unge fra Arbeiderpartiets ungdoms-
organisation var samlet. 69 blev dræbt.

INTERAKTIV GRAFIK: Følg Anders Behring Breiviks rute på Utøya

Den 33-årige højreekstremist Anders Behring Breivik har erkendt sig skyldig begge angreb. Han mener dog, at han handlede i nødværge for at forhindre, at det norske samfund blev udslettet af den muslimske kultur.

Den 24. august idømmer retten i Oslo ham den strengeste straf i norsk straffelov, forvaring i 21 år.

Reelt kan det ende som en livstidsdom i fængslet, da domstolen efter 21 år kan forlænge hans straf med fem år ad gangen, hvis det skønnes, at Breivik stadig er til fare for samfundet.

Læs alt om terrorangrebene

Hvorfor gjorde han det?

Det spørgsmål stiller mange nordmænd stadig sig selv, her hvor årsdagen for Anders Behring Breiviks massakre i Oslo og på øen Utøya netop er passeret.

En af de mest prominente nordmænd, der forsøger at nå frem til en forklaring på Breiviks vanvittige handling, er forfatteren Karl Ove Knausgård.

I et langt essay i den svenske avis Dagens Nyheter og tyske Der Spiegel udreder Knausgård sit syn på sagen.

»Undertrykt homoseksualitet, depression og en svær barndom må være en del af historien«, skriver Knausgård blandt andet i essayet med titlen 'Breivik slaktade unga människor av samma rädsla för gränslöshet som drev fram fascismen'.

LÆS OGSÅKnausgårds kamp med døden

Breiviks utilgængelige kaos
Søndag holdt Karl Ove Knausgård en længere og stærkt følelsesladet tale ved mindehøjtideligheden på Rådhuspladsen i Oslo.

I essayet går han stykket videre og skriver bl.a., at Anders Breivik Behring mulige homoseksualitet kan have været hans største hemmelighed.

»Baseret på dokumentation fra politirapporterne, er der grund til at tro, at han har haft seksuelle relationer med mænd. At han kunne være homoseksuel er noget, han benægter. Det er hans hemmelighed. Det er en lille hemmelighed, men det er vokset i ham og er blevet uhåndterlig«, skriver Knausgård.

Han understreger, at seksualitet ikke i sig selv har nogen indflydelse på fortolkningen af Breivik.

»Men det styrker mønsteret af et menneske, der har brugt mange kræfter på at fornægte sig selv. Jeg tror, Breivik har haft det på den måde. Jeg tror, han levede med et indre, for ham utilgængeligt kaos«, skriver den populære forfatter, der er mest kendt for sine seks selvbiografiske bøger i romanserien ’Min kamp’.

LÆS OGSÅ Knausgårds kamp med døden

En svag identitet
I essayet i Dagens Nyheter og Der Spiegel undrer Knausgård sig over, hvor lidt kræfter man i retssagen mod Anders Behring Breivik har brugt på at forstå, hvad der har formet massemorderens personlighed.

»De to vigtigste og mest afgørende aspekter af det, der former en karakter, seksualitet og forholdet til ens forældre, var sært fraværende«, skriver Karl Ove Knausgård.

Knausgård mener, at Breiviks barndom har skabt en »svag identitet uden noget egentligt fundament«, og at Brevik aldrig har lært at håndtere følelser.

»Selv siger Breivik, at han havde en helt normal og glad barndom og ungdom. Det billede har været meget vigtigt for ham at understrege og opretholde gennem retssagen (...) Der er gode grunde til at tro det modsatte, han havde en svær barndom, han havde en dyb depression«, lyder det i forfatterens essay.