Annonce
Annonce
Annonce
Medier 3. aug. 2012 KL. 17.16

Carsten Jensen fik Cavlingvinder til at udvandre

Information-journalist ville ikke finde sig i »personangreb« under radiointerview.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Cavlingvinder Charlotte Aagaard fra dagbladet Information forlod 20. juli studiet i vrede, da hun blev udsat for et kritisk interview i programmet »Carsten Jensen i Krig« på Radio 24syv.

»Det er et personangreb«, siger hun til fagbladet Journalisten.

Carsten Jensen har i programmet fokus på mediedækningen af Danmarks krigsdeltagelse i Irak og Afghanistan, et emne som Charlotte Aagaard i 2003 vandt en Cavlingpris for med sine artikler for Information.

»Mikrofonholder«
Da Carsten Jensen kritiserede hendes dækning for i visse tilfælde at ligne mikrofonholderi og iøvrigt brugte ordet »skizofren« om hendes måde at dække sagen på, blev hun så vred, at hun rejste sig op og gik.

»Det er din egen skyld«, sagde hun til Carsten Jensen, der fortsatte med at uddybe sin kritik, efter Cavlingvinderen havde forladt studiet.

Hans pointe var, at når oppositionen i Folketinget var tavse i kritikken af Danmarks krigsindsats og om forholdene i henholdvis Irak og Afghanistan, var det op til medierne at levere et sagligt billede af, hvordan virkeligheden så ud i de lande, og ikke bare levere små solstrålehistorier og anekdoter. Der mente han ikke, at Charlotte Aagaard levede helt op til idealet.

Afviser klage
Charlotte Aagaard har sendt en klage til Radio 24syv. Hun forklarer til fagbladet Journalisten, at hun allerede inden interviewet havde sagt, at hun gerne ville diskutere sine artikler, men ikke ville finde sig i personangreb. Ifølge Charlotte Aagaard brød Carsten Jensen den aftale.

Jørgen Ramskov, chef for Radio24syv; afviser dog klagen og mener, at Charlotte Aagaard udviser journalistisk tynd hud.

»Mikrofonholder er ikke et personangreb, det er et angreb på hendes journalistik«, siger han til fagbladet Journalisten og forklarer, at konteksten, hvor Carsten Jensen bruger ordet »skizofren«, tydeligt betegner to forskellige måder, hun skriver på og ikke skal forvekles med den psykiatriske diagnose.

Hør interviewet Radio 24syv 's hjemmeside. (eksternt link)