Annonce
Annonce
Annonce
Medier 14. aug. 2012 KL. 13.20

Tabloidmedier afslører navn på formodet knivstikker

Eb.dk og BT smider mistænkts navn på forsiden. De går for vidt, mener Politiken-chef.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Frem til i går var den mand, der er sigtet for angiveligt at have stukket sine to døtre med en kniv på Rigshospitalet i København, sløret både på billede og skrift hos både BT og Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅFar sårer tvillingepiger med kniv på Rigshospitalet

Men her til morgen har BT valgt at bringe billede og navn på manden i avisen.

BT bruger seks sider på at afdække, hvem den formodede knivstikker er, Ekstra Bladet holder sig fra at bruge navn og billede i papiravisen af den »psykisk syge mand«, som de beskriver ham, men har siden i morges bragt både navn og billede på netavisen.

Hvad mon der er sket i løbet af natten, siden aviserne i går ikke bragte navnet og til nu?

»Vi troede fejlagtigt i går, at der var nedlagt et navneforbud i sagen. Her til morgen har vi fundet ud af, at det ikke er tilfældet og derfor er der ikke mere grundlag for en maske«, skriver Ekstra Bladets ansvarshavende chefredaktør, Poul Madsen på mail.

BT vurderer fra sag til sag
Chefredaktør på BT Anders-Peter Landert har samme forklaring i telefonen.

Hvorfor har I bragt mandens navn og billede?

»Fordi der ikke er navneforbud i sagen, og fordi vi synes det er åbenlyst, at manden har gjort det. Det siger politiet. I forvejen er han halvkendt i offentligheden«

Hvad skal det hjælpe at bringe navn og billede?

»Vi har diskuteret det og besluttet, at siden der ikke er navneforbud, viser vi, hvem han er. Men vi har også gjort nogle overvejelser for at beskytte børnene«

LÆS OGSÅPolitiet om knivstik mod tvillingepiger: Lægernes arbejde kommer først

Er det ikke temmelig let at finde frem til, hvad børnene hedder, når I bringer navn og billede?

»Det er derfor, vi kun bruger fornavnet«.

I skriver også hans efternavn én gang.

»De folk, der rigtig gerne vil finde frem til ham, kan godt. Men det kunne de også før«.

Men hvordan er det at beskytte børnene?

»De har et andet efternavn«.

LÆS OGSÅ Sårede tvillingepiger er uden for livsfare

Hvor meget skal der til, før man er kendt nok til at ryge på forsiden?

»Det er noget, vi diskuterer fra gang til gang«

Hvad nu, hvis jeg gjorde noget frygteligt? Jeg har både haft mit navn og billede i avisen mange gange.

»Der er ingen klar grænse, det er noget vi skal finde ud af fra gang til gang, men det tror jeg ikke, vi ville«

Imod Politikens etiske regler
Her på organet kunne vi ikke finde på at bringe navnet på en ikke dømt, siger chefredaktør Anne-Mette Svane.

LÆS OGSÅ Anklager: Far stak døtre med kokkekniv adskillige gange

»Det er domstolene der dømmer, ikke medierne. De sidste dage har Ekstra Bladet og BT gået alt, alt, alt for langt. Selv før de bragte navne var der så mange oplysninger, at man kunne identificere manden, og det strider i hvert fald mod vores presseetiske regler her på stedet«.