Annonce
Annonce
Annonce
Medier 17. aug. 2012 KL. 07.47

P3-redaktion får hade-mail oven på ramadan-dækning

P3-vært har i sine 25 år som radiojournalist ikke prøvet noget lignende.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

»Gider I ikke godt stoppe med det terrorist-pis - føj!«.

Sådan lyder en af de mange sms'er, som redaktionen bag ramadan-radio på P3 dagligt modtager i disse dage, skriver dr.dk.

P3 har i denne uge sendt tre timers daglig radio om islam, ramadan og muslimske traditioner. Og den intense dækning har været for meget for flere lyttere. Hver dag modtager redaktionen således både sms'er og mail med negative kommentarer.

LÆS OGSÅSatsning: Danmarks Radio fejrer eid med stor folkefest

Værst er det gået ud over radiovært Pia Røn, der personligt har modtaget ubehagelige mail i sin indbakke.

»Jeg havde godt forventet, at det kunne støde nogle folk. Men jeg havde ikke forestillet mig, at det var i den afsindige grad, det har været. Det har gået på, at man var landsforræder og perkerluder, så den har bare ikke fået for lidt«, siger hun til dr.dk.

Selv om der ikke er tale om deciderede trusler, er Pia Røn alligevel rystet over tonen.

»Nu har jeg lavet radio i snart 25 år. Jeg har aldrig, seriøst aldrig, oplevet noget lignende. Det er ekstremt hadefuldt, og jeg synes helt klart, det har været over grænsen for, hvad jeg synes er behageligt«, siger hun videre.

LÆS ARTIKELDR-næstformand går til angreb på islamfest

DR's kulturredaktør er dog ikke så overrasket over lytternes reaktion.

»Det er jo som om, at sikringen springer hos selv ganske fornuftige mennesker i det her land, når ordet 'islam' bliver bragt op. Der sker en polarisering, som er helt meningsløs, og som hviler på fordomme og uvidenhed«, siger Morten Hesseldahl, der mener, at lytternes reaktion understreger vigtigheden af at lave netop denne type radio, så danskerne kan diskutere islam på et mere oplyst grundlag.

nyheder@pol.dk