Annonce
Annonce
Annonce
Medier 17. aug. 2012 KL. 21.48

Mormors bordel hyldes af tv-branchen

Journalist Karen Thisted får dobbelt hæder ved tv-branchens prisuddeling fredag.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Først fik TV2-udsendelsen 'Mormors bordel' prisen som 'årets nyskabelse', og bagefter blev den ene af programmets to værter, Karen Thisted, hædret med prisen 'Årets Otto'.

Det skete under tv-branchens årlige store fest 'TvPrisen', som blev holdt fredag aften i Tivoli Congress Center.

»Karen Thisted har ustandselig genopfundet sig selv og leveret ultramoderne meningsfuld underholdning til tv-seerne senest i Mormors bordel, hvor hun modigt stiller sig foran kameraet og udlever vanskelige problematikker helt tæt på«, lyder motivationen fra juryen.

Fakta

Her er vinderne

Bedste dokumentar: Putins Kys, Monday Reporter og Made in Copenhagen, DR2.

Bedste faktaserie: De bortførte børn, Dokumentar Kompagniet, TV2.

Bedste nyhedshistorie: Sultkatastrofe i Somalia: Tantholdt finder skjult nødhjælpslager, TV2 Nyhederne, TV2.

Bedste sportsprogram: Ankerdal på News, TV2 Sporten, TV2 News.

Bedste børneprogram: Store Nørd, DR, DR Ramasjang.

Bedste livsstilsprogram: Nak & Æd, DR Natur, DR2.

Bedste realityserie: Blod, sved og ris, Koncern, DR1.

Bedste reportageserie: Sex, kaos og bekendelser, Strix, DR2.

Bedste tv-underholdning: X Factor, Blu, DR1.

Bedste tv-satire/comedy: A-klassen, Fridthjof Film, DR2.

Bedste tv-drama: Borgen, DR Fiktion, DR.

Bedste tv-event: Zulu Comedy Galla 2011, Immergut, TV2 Zulu.

Bedste kvindelige tv-skuespiller: Sidse Babett Knudsen (Borgen), DR1.

Bedste mandlige tv-skuespiller: Pilou Asbæk (Borgen), DR1.

Bedste kvindelige tv-vært: Natasja Crone (TV2 Nyhederne), TV2.

Bedste mandlige tv-vært: Jan Gintberg (Gintberg på kanten), DR1.

Årets nyskabelse: Mormors bordel, Koncern, TV2.

Årets Otto: Karen Thisted.

Seerprisen: Korrespondenterne, TV2 Nyhederne, TV2.

Når 'Mormors bordel' får prisen som 'årets nyskabelse' er det ifølge juryen ikke mindst takket være programmets to karismatiske hovedpersoner, hvor Susanne Bjerrehuus udgør den anden part.

LÆS OGSÅTV 2 sender bedstemødre på bordel

Der blev uddelt priser i 27 kategorier og hele 346 programmer var indstillet til en pris, hvilket er flere end nogensinde før.

Ni juryer med i alt 61 fagpersoner fra tv-branchen har truffet afgørelserne. Vinderen af Seerprisen er dog fundet ved en afstemning udført af Megafon.

Seerprisen går til TV2s dokumentarserie 'Korrespondenterne', som viser, hvordan hverdagen ser ud for fem af TV2's mest markante udenrigskorrespondenter.

Borgen
Sidse Babett Knudsen og Pilou Asbæk modtog priserne for henholdsvis bedste kvindelige og mandlige tv-skuespiller. I begge tilfælde for deres præstationer i tv-serien Borgen fra DR.

Det er andet år i træk, at Sidse Babett Knudsen kåres som bedste kvindelige tv-skuespiller.

Anders Lund Madsen og Anders Breinholt var værter for showet, som foregik for 13. gang.

ritzau