Det er en glædelig dag for journalisterne i Myanmar, hvor den mangeårigt dominerende censur med ét er blevet ophævet af regeringen.

Men journalisterne skal lære at gebærde sig i de nye tider.

Det fortæller Esben Q. Harboe, der er leder for hjælpeorganisationen International Media Supports arbejde i det sydøstasiatiske land.

»Man skal tage det meget seriøst. Det er et stort skridt fremad. Og det er en meget vigtig beslutning, som de har truffet«, siger Esben Q. Harboe.

Landets regering meddelte i morges, at journalister, redaktører og musikere ikke længere skal indsende deres tekster til godkendelse hos regeringen inden publicering. Med andre ord blev der givet pressefrihed til alle medier - også politiske og religiøse tidsskifter, som i årevis er blevet tjekket af censorer.

Resultatet af års arbejde
Esben Q. Harboe har boet tre år i Myanmar, hvor han har arbejdet for FN. I år flyttede han hjem til Danmark og har siden arbejdet for pressefrihed i landet, hvor militæret sidste år overgav magten til en civil regering.

LÆS MEREEt af verdens mest censurerede lande åbner for pressefrihed

Oven på nyheden her til morgen talte han med redaktører i Myanmar, der glæder sig over fremskridtet.

»De er meget begejstret for det. De kalder det en milepæl og resultatet af mange års kamp«, siger Esben Q. Harboe.

Men forude ligger der en udfordring med at lære journalisterne at klare sig på egen hånd.

»Det er nu op til journalisterne selv at balancere deres journalistik, så de ikke kommer til at overskride etiske grænser. Der er ikke længere nogen overcensor, som sidder og retter i de ting, der kan være problematiske. Det kræver derfor uddannelse af journalister. Det er en kæmpestor udfordring«, siger Esben Q. Harboe.

Skal skåne censorer
Selv om journalister i Myanmar fra i dag ikke længere skal sende deres artikler til gennemsyn inden publicering, skal teksterne fortsat sendes ind til regeringens stab af censorer - dog først bagefter.

Foto:  AP Esben Q. Harboe tror ikke, at det er et udtryk for, at regeringen fortsat vil kontrollere, hvad journalisterne skriver og ikke skriver. Han tror, at en forklaring kan være, at det er for at undgå, at de flere hundreder censorer skal miste deres arbejde. Men der er ingen, der ved, hvad der skal ske med teksterne, når de indsendes.

»Der er usikkerhed om, hvad det får af betydning. Det er noget, vi skal være opmærksomme på«, siger Esben Q. Harboe.

LÆS MERESan Suu Kyi har mødtes med Myanmars præsident

Der er endnu heller ikke etableret et pressenævn, og det betyder, at journalisterne kan retsforfølges for deres artikler. Men arbejdet er i gang og sker efter dansk forbillede, da en delegation fra Myanmar har besøgt det danske pressenævn for at overvære deres arbejde.

Med frigivelsen af pressefriheden er der udsendt en vejledning med 16 punkter.

»Det er ikke en lov, men et vink med en vognstang. Den siger blandt andet, at emner, der har national interesse, skal dækkes på en journalistisk saglig måde«, siger Esben Q. Harboe.

Tag det seriøst
Esben Q. Harboe kalder dagens nyhed kulminationen på den reformproces, som sidste år blev indledt med ophævelsen af blokeringen af 30.000 hjemmesider.

»Det var det første store skridt, og så er det bare gået slag i slag de seneste 12 måneder«, siger Esben Q. Harboe.

»Det her kommer, efter man i 50 år har slået hårdt ned på journalister«.