Danske medier og internetbutikker vil have lov til at følge vores færden på nettet ved at bruge såkaldte cookies uden direkte at skulle spørge os om lov.

De mener, at myndighederne i dag fortolker EU-lovgivningen på området alt for stramt, når de forlanger, at private virksomheder eller offentlige institutioner skal have en udtrykkelig tilladelse fra brugerne til at lægge de små stumper af data på folks computere.

LÆS OGSÅCamille Smidt har 3.285 spionfiler på sin computer

Lovgivningen skal beskytte brugernes privatliv. Men hvis brugere aktivt skal acceptere cookies, vil det ifølge Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM) under Danske Medier og Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) stille danske virksomheder og medier væsentligt dårligere end i andre lande, hvor reglerne ikke bliver fortolket så stramt.

Samtidig er foreningerne forbløffede over, at Erhvervsstyrelsen i dag mener, at de overtræder lovgivningen.

»Vi har haft en god dialog med myndighederne om det her. Vi har taget initiativ til den mærkningsordning, som blandt andet politiken.dk bruger, og med den mener jeg, at vi går længere end mange andre EU-lande«, siger viceadministrerende direktør i Danske Medier Morten Helveg Petersen.

Afslører brugerens færd i detaljer
Cookies er små datafiler, som har forskellige funktioner. De kan gøre det nemmere for brugerne at shoppe og bevæge sig rundt på hjemmesiderne – og for indehaverne af hjemmesiderne at skræddersy siderne til brugernes behov.

Men cookies kan også bruges til at sladre om vores færden på nettet. De kan for eksempel i detaljer afsløre, hvilke hjemmesider vi besøger, og hvad vi klikker på.

LÆS OGSÅFirmaer sender ulovligt 'spioner' ind i din pc

Og netop fordi de såkaldte tracking cookies kan afsløre detaljeret viden om brugernes adfærd, strammede EU sidste år reglerne for at beskytte borgernes privatliv. I Danmark trådte de strammere regler i kraft 14. december 2011.

Ifølge Erhvervsstyrelsen indebærer reglerne, at ingen må placere cookies på din computer, før du er informeret om det. Først når du har accepteret, må de lagres på computeren.

»Rækkefølgen er vigtig her. Og der er loven meget klar«, siger kontorchef Brian Wessel.

Cookie-ordning vil ødelægge købsoplevelsen
Men ikke mange danske hjemmesider spørger om lov, inden de placerer deres cookies. For eksempel har Politiken, FDIM og FDIH henvisninger til deres privatlivspolitik liggende på forsiden.

Dem kan man klikke på for at læse om placeringen af cookies, og hvad de bruges til. Men ingen af stederne bliver brugerne direkte spurgt, om de ønsker cookies, før de bliver placeret på deres computer.

»Hvis brugerne hele tiden skal klikke ja eller tage stilling til, om de ønsker cookies, vil det ødelægge servicen og hele købsoplevelsen. Så vil det tage længere tid at handle på danske hjemmesider end på andre landes«, siger Henrik Theil, kommunikationschef i FDIH.

Ligestilling nødvendig
Foreningen mener, at brugerne stiltiende har afgivet en accept af cookies, så snart de går ind på hjemmesider for at købe noget, eller når de ønsker at bruge for eksempel en netbank. For cookies er nødvendige, for at det overhovedet kan lade sig gøre at handle eller bruge netbank.

»Efter vores opfattelse ligger det i direktivet, at du via din handling, når du går ind på en hjemmeside, accepterer cookies«, siger Henrik Theil.

Erhvervsstyrelsen kræver ikke, at man skal klikke ja i et særligt felt for at acceptere cookies. Ifølge styrelsen er det nok, at der for eksempel er en meget synlig bjælke på hjemmesiden, der informerer om, at der bliver lagt cookies på din computer, hvis du går videre på hjemmesiden. Men den skal være så synlig, at borgerne ikke er i tvivl om, at det sker.

LÆS OGSÅJurist: Cookieloven er umulig at overholde

Både FDIM og FDIH siger, at de principielt er enige i, at borgerne skal informeres om brugen af cookies. Men hvis kravene til de danske hjemmesider er så omfattende, som Erhvervsstyrelsen mener, er der tale om konkurrenceforvridning i forhold til andre lande.

»Hvis ikke vi er ligestillede med andre lande, har vi ikke en chance«, siger Morten Helveg Petersen.

Grarup: Mærkningsorden vækker undren
På Politiken undrer digital chefredaktør Lars Grarup sig over, at Erhvervsstyrelsen ikke har meldt klart ud, at den mærkningsordning, FDIM har indført, ikke er god nok.

»Erhvervsstyrelsen har ikke fortalt os, at vi bryder bekendtgørelsen. Og vi mener, at vi overholder den med indførelsen af ’cookie-mærket’«, siger han og understreger, at Politiken hele tiden arbejder på at forbedre kommunikationen med brugerne på politiken.dk.

»Ikke som følge af bekendtgørelsen, men for at give brugerne en endnu bedre oplevelse og forklare dem, hvordan de oplysninger, de deler med os og vores samarbejdspartnere, hjælper til at forbedre denne oplevelse«, siger Lars Grarup.