Den arabiske verden er ikke helt, hvad den var før den netop overståede ramadan.

Under den månedlange faste er monopoler, tabuer og rekorder brudt i kraft af en tv-serie, der går længere i sin udfordring af religiøse dogmer, end noget andet har gjort.

Med tv-føljetonen 'Omar? i 30 afsnit om profeten Muhammeds nære ven og kalif i det 7. århundrede Omar Ibn-Khattab har den arabiske verden fået et helt nyt blik på en afgørende historisk periode på profetens tid.

Hidtil har den slags fortolkninger hvilet i hænderne på gejstlige, der har frabedt sig verdslige bud på religionens historie, selv om den ret beset også er en politisk og social historie. Men i år blev det manuskriptforfatternes tur.

»Hvis nogen havde vovet at fremstille disse figurer for 20 år siden, ville han være blevet anklaget for blasfemi«, skriver Salam Sarhan, klummeskriver i den libanesiske avis Diyar.

»For at sige det lige ud: Det at fremstille dem med deres fejl, begrænsninger, rivaliseringer, vrede, sult og tørst vil drive islamiske samfund ind i en ny fase«.

Undgår Muhammed med tekniske greb
Som de danske Muhammedtegnere blev klar over, er det tabu i islam at fremstille billeder af ansigter og særligt ansigter af religiøse figurer.

Det er det tabu, tv-serien bryder, angiveligt som den første arabiske tv-serie nogen sinde, og til forskel fra Muhammedtegningerne kommer tabubruddet indefra, da serien er produceret for saudiarabiske penge, sendt på en station i Dubai og skrevet og instrueret af en syrer og en palæstinenser.

I ryggen har serien et rekordbudget på næsten 300 mio. kr., og med på skærmen blandt levende elefanter og hundreder af statister er fire af profetens nærmeste venner.

LÆS OGSÅ Kontroversiel forside forbydes i syv lande

Selve profeten manøvrerer serien sig dog uden om at fremstille.

Når der i historien er behov for profeten selv, klares fremstillingen med tekniske greb, så tv-seeren eksempelvis ser scenen fra profetens perspektiv uden at se ham selv.

Facaden krakelerer
Serien kommer efter et langt og voldsomt arabisk forår.

Og unge, reformivrige arabere, der ikke er tilfredse med det, de hidtil har opnået, kan i 'Omar' se, hvordan profetens budskaber om tolerance og social retfærdighed bliver leveret til »stædige, bagstræberiske stammer, der holder fast i gamle værdier«, som det hedder i en artikel i New York Times om serien.

'Omar' er imidlertid ikke den eneste tv-serie, der falder i tråd med de nye tider.

Selv om Saudi-Arabien og flere toneangivende arabiske lande i offentligheden forsøger at opretholde en ide om kvinders dyd og kønsadskillelsens nødvendighed, krakelerer facaden, så snart araberne sætter sig hjem foran tv'et.

Der tænder de for udenlandske serier, hvor stærke og frigjorte kvinder gør, som de vil, og klæder sig, som de har lyst, uden at de nødvendigvis bliver mindre ærbare eller bringer deres familier i ulykke.

Forargelse på nettet
I ramadanen har saudiske tv-seere også kunnet følge komedieserien 'Stille, stille', der blandt andet viser en kvinde, der giver flirtende mænd tørt på med kække bemærkninger, og som giver indtryk af, at hun kører bil.

»Vi er nødt til at vise livets virkelighed«, siger en saudiarabisk regeringsembedsmand til New York Times.

»Ellers gider folk ikke se med«.

Tv-seerne er vilde med de nye serier, men det er alle tv-stationer og religiøse myndigheder ikke. Internet og æter er fuld af forargelse, fordømmelse og forbud, men tv-seerne har valget og kan vælge at være ligeglade.