Det skyldes ikke mindst præstestyret i Iran, at en serie om en religiøs føljeton om kaliffen Omar er blevet populær i den arabiske verden. Det vurderer religionsprofessor Jakob Skovgaard-Petersen

Det shiamuslimske Iran har nemlig tradition for en mere liberal fortolkning af islams billedforbud og har i en årrække produceret religiøse tv-dramaer, der ikke alene fremstillede religiøse figurer, men også gjorde det, som de ses af shiamuslimer.

Det har generet de arabiske sunnimuslimer, der hverken bryder sig om legemliggjorte kaliffer eller shiamuslimernes divergerende syn på deres hellige mænd.

Når præstestyret i Iran så tilmed har oprettet arabisksprogede kanaler til udbredelse af sine programmer i den arabiske verden, er arabiske tv-producenter nødt til at svare igen.

LÆS OGSÅProfetens venner vises for første gang på arabisk tv

Og et svar kom i år med 'Omar', der - som omtalt i artiklen ovenfor - bryder med tabuet om fremstilling af profeten Muhammeds nærmeste venner. Serien er netop blevet vist i 30 afsnit på den mellemøstlige tv-station MBC.

»Forholdet mellem sunnimuslimer og shiamuslimer kører på de høje nagler i de her år, og jeg tror, serien er en reaktion på en iransk serie, den arabiske verden har set de senere år, som foregår i den hellige historie. Den har der været et blandet forhold til i den arabiske verden, hvor man er bekymret over shiitiske tendenser i fortolkning af profeterne«, siger Jakob Skovgaard-Petersen, der er religionsprofessor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.

De hellige mænd er sidste bastion
Tv-serien har givet ballade i den arabiske verden og er blevet vendt ryggen af hele det religiøse egyptiske establishment og dele af det saudiske.

De to lande er toneangivende i religiøse spørgsmål, men som tv-seerne kunne læse på en tekst før hvert afsnit, er 'Omar' klappet af med andre vægtige religiøse autoriteter, der finder den inden for rimelighedens grænser.

Den konservative sunnimuslimske fortolkning af billedforbuddet i islam har været under pres, siden fotografiet kom frem, og datidens lærde måtte tage stilling til, om der overhovedet burde tages billeder af mennesker og dyr.

LÆS OGSÅMuhammed-hån på Twitter koster ti års fængsel

Det blev godkendt til undervisningsbrug, og fra da af har omstændighederne løbende krævet nyfortolkning, så grænserne gradvis er blevet rykket.

En af de sidste bastioner i sunniislam er de hellige mænd, og med 'Omar' er grænsen rykket helt frem til profeten selv.

Pres fra Iran og satellitter
Debatten om 'Omar' i den arabiske verden viser, at det er en grænsebrydning, mange ikke bryder sig om, men med satellitkanalernes gennembrud i Mellemøsten er det blevet umuligt for regeringerne at kontrollere, som de gjorde i gamle dage.

Satellitter og det iranske præstestyre har gjort livet så surt for arabiske tv-censorer, at de nærmest ikke længere kan passe deres arbejde.

»Araberne kan være nok så meget imod en tv-serie, men så kan iranerne jo bare sende den alligevel. Satellitterne umuliggør regulering. Det er godt i forhold til censur, men det vanskeliggør også mediers ansvarlighed.

Man har forsøgt at forhandle om et æreskodeks mellem informationsministre fra autoritære stater, der i virkeligheden var interesserede i politisk censur«, siger Jakob Skovgaard-Petersen.