Annonce
Annonce
Annonce
Medier 27. aug. 2012 KL. 12.17

Jyllands-Posten får to nye chefredaktører

Pierre Collignon og Steen Rosenbak tiltræder istedet for Henrik Thomsen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det er to garvede ansatte, som JP/Politikens Hus i dag udnævner som chefredaktører.

Pierre Collignon og Steen Rosenbak har begge været hos Jyllands-Posten i en lang årrække, og de to tiltræder i forlængelse af, at Henrik Thomsen har meddelt, at han ønsker at træde tilbage som chefredaktør for i stedet at tiltræde som Jyllands-Postens nye korrespondent i London i starten af det nye år.

40-årige Pierre Collignon har været på Jyllands-Posten, siden han blev uddannet som journalist i 1997 – siden 2008 som nyhedschef.

Steen Rosenbak, der er 44 år, kom til Jyllands-Posten i 1997 som erhvervsreporter og har siden 2008 været redaktionschef.

'Indbegrebet af journalistisk kvalitet'
I anledningen af udnævnelsen udtaler ansvarshavende chefredaktør Jørn Mikkelsen i en pressemeddelelse:

»Pierre Collignon og Steen Rosenbak er indbegrebet af den journalistiske kvalitet, som er Jyllands-Postens særkende. Udnævnelsen styrker avisen i den skarpe nyhedsformidling og i videreudviklingen af Jyllands-Posten på alle medier og stofområder. Den samtidige udvidelse af chefredaktionen markerer, at erhvervsområdet er et af Jyllands-Postens store indsatsområder«.

De to nye chefredaktører indtræder i chefredaktionen per dags dato.