Annonce
Annonce
Annonce
Medier 1. sep. 2012 KL. 18.15

Ekstra Blads-journalist sender undskyldning til Thorning og Søvndal

Journalisten, der i denne uge vidnede for Skattesagskommission, trækker artikler tilbage.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Forstå skattesagen på to minutter

Hvem lækkede Helle Thorning-Schmidts personlige skattepapirer? Og begik nogen i Skatteministeriet magtmisbrug for at belaste den daværende oppostionsleder?

Læs mere om skattesagens to centrale spørgsmål

Interaktiv grafik: Tæt på hovedpersonerne i skattesagen

Dokumentation: Her er Skats afgørelse i Kinnocks sag

Ekstra Bladets journalist Jan Kjærgaard undskylder over for statsminister Helle Thorning-Schmidt og udenrigsminister Villy Søvndal, at han i 2010 skrev artiklen 'Helle og Villy: Vi betaler for lidt i skat'.

I en mail, som Jan Kjærgaard og også Villy Søvndal har lagt på Facebook, skriver journalisten, at han skylder en undskyldning, og at artiklen aldrig burde have været bragt.

Artiklen »blev til i et alt for ukritisk og alt for intimt samarbejde med daværende V-spindoktor Peter Arnfeldt«, skriver Jan Kjærgaard i mailen til de to politikere.

Uprofessionelt arbejde
Jan Kjærgaard, der i denne uge var i søgelyset, fordi Skattesagskommissionen havde indkaldt ham som vidne, bekræfter over for politiken.dk, at han har sendt undskyldningen til Villy Søvndal, og at statsministeren ligeledes har fået en undskyldning.

DOKUMENTATIONSe Søvndals Facebook-opdatering(eksternt link)

I forbindelse med Skattesagskommissionens afhøring i denne uge kom det frem, at spindoktor Peter Arnfeldt i maj 2010 ifølge Jan Kjærgaard udtænkte et »setup« for at sætte statsministeren i et dårligt lys.

»Den artikel blev til på en måde, der er forkert. Det er et uproffessionelt stykke arbejde«, siger Jan Kjærgaard her få dage efter.

»Jeg har lært det her. At jeg var for ukritisk over for Peter Arnfeldt. Jeg skulle jo have sagt, 'hallo, du skal ikke føre mig'. Du skal ikke være min føringsofficer. Kan du smutte med dig«.

Har ransaget sin hjerne
Jan Kjærgaard skriver videre i undskyldningen til politikerne, at han tilbagekalder artiklen og har bedt sin chefredaktør Poul Madsen om at få artiklerne slettet fra artikeldatabasen Infomedia.

»Jeg ønsker det makuleret«, siger Jan Kjærgaard, der har fået tilsagn fra Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen om, at han vil forsøge at få artiklerne fjernet.

LÆS OGSÅSpindoktor og Ekstra Bladet stod bag Troels Lunds 'sjove' skattekonto

Kan læserne regne med, at dine andre artikler er professionelle?

»Jeg har ransagget min hjerne for at se, om der skulle være noget lignende. Det kan jeg ikke finde frem til, at der skulle være. Det eneste, jeg kan garantere, er, at jeg er interesseret i at rydde op. Jeg er ikke interesseret i, at der ligger sådan noget lort med mit navn på«, siger Jan Kjærgaard.

Har du overvejet at opgive dit hverv?

»Jeg har tænkt mig noget andet. Jeg har tænkt mig at genopbygge tilliden. Med flid og knofedt. Altså ganske enkelt ved at producere noget, der kan bruges og som er ordentligt«, siger Jan Kjærgaard, der påpeger, at det er hans egen beslutning at sende undskyldningen.

Ville ikke gå i dag
Ekstra Blads-journalisten har i et stykke tid vidst, at han ville give en undskyldning til de to politikere, men han ønskede ikke at gå frem med sin forklaring, før han havde vidnet for Skattesagskommissionen.

Jan Kjærgaard forklarer, at Ekstra Bladet for ni måneder siden har lavet et regelsæt for journalisternes forhold til spindoktorer og lignende. Og hvis han havde skrevet artiklen i dag, ville der have været sanktioner, mener han.

»Jeg ved ikke, hvilke sanktioner der kunne gives, men det vil jeg da tro, at der bliver slået ganske hårdt ned på. Sådan en artikel vil ikke kunne blive produceret det sidste lille år. Det vil ikke kunne ske. Nu er det sket for to år og fire måneder siden«, siger journalisten.

Forventer du nogen sanktioner?

»Det ved jeg ikke noget om. Det her er min aktion«, siger Jan Kjærgaard.