Annonce
Annonce
Annonce
Medier 14. sep. 2012 KL. 12.49

Konkurrenter: TV 2 løber fra sine løfter

TV 2 presses fra kommerciel side og kaster 100 mio. kr. efter nye programmer.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

TV 2's kommercielle konkurrenter ånder atter den statsejede medievirksomhed i nakken og anklager nu TV 2 for at løbe fra alle de fine løfter, man gav, inden kanalen kom til at koste penge.

Det har betydet, at TV 2 har mistet seere i et omfang, som har taget TV 2 på sengen, og det får nu ledelsen til at kaste 100 mio. kr. efter nye programmer, der skal bremse det dramatiske fald, skriver Jyllands-Posten.

Det har i den grad tirret konkurrenterne Viasat og SBS, der længe har advokeret for, at TV 2 blot ville bruge sine nye indtægter fra betalingsfinansieringen til at investere mere.

LÆS OGSÅNy TV 2-kanal er på trapperne

Poder: Hvor kom de 100 mio. pludselig fra?
Og de har hele tiden argumenteret for, at TV 2 var en sund butik med et alt for stort overforbrug, mens TV 2's svar var, at man ikke skulle have betalingspengene for at investere i programmer, men for at sikre en virksomhed med sund økonomi og en overskudsgrad på 10 pct.

Udmeldingerne om de 100 nye millioner står dermed i skærende kontrast til det, mener man hos SBS og Viasat, hvor holdningen nu lyder:

»Hvad sagde vi?. Vi får nu bekræftet, at beslutningen om, at TV 2 skulle blive betalingskanal, var forkert, og at det bare var en belejlig ekstra indtægtskilde. Man siger, at man har en nødlidende hovedkanal. Hvordan finder man så lige 100 mio. kr.? Det undrer mig«, siger Kim Poder, adm. direktør hos TV3, der er en del af Viasat.

WWWLæs mere på epn.dk (eksternt link)

nyheder@pol.dk