Annonce
Annonce
Annonce
Medier 23. sep. 2012 KL. 15.23 opdateret 25. sep. 2012 KL. 08.21

Sigurd Holmen Le Dous overtager den farligste rolle i 'Forbrydelsen'

Sarah Lund overlevede de første sæsoner, men det gjorde hendes makkere ikke.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Sigurd Holmen Le Dous sidder i en stribet sømandssweater ved et skrivebord på Politigården i København.

Eller det vil sige: Han sidder i kulissen til Politigården, bygget op i den gamle DR-by i Søborg.

Her møder holdet bag 'Forbrydelsen III' pressen efter en visning af de to første afsnit i seriens tredje og sidste sæson, der er på skærmen fra på søndag.

LÆS INTERVIEW MED SOFIE GRÅBØLSofie Gråbøl: 'Forbrydelsen 3' tager os med ind i mørket

»Jeg er altså ikke så god til at blive interviewet. Jeg kan i hvert fald ikke lige beskrive mig selv med fem ord eller fortælle, hvad det bedste, jeg har oplevet i mit liv, er«, siger han, overrumplet af de mange journalister, der har fået ti minutter til at tale med hver skuespiller og har stillet spørgsmål om alt muligt.

Gåpå-mod overfor den medtagne
I serien spiller han Sarah Lunds nye makker, Asbjørn Juncker, som ankommer grøn og ny, direkte fra Bellahøj Politistation.

Han bruser ind i første afsnit fuld af gåpåmod og entusiasme. Her møder han en Sarah Lund, der er tydeligt mærket af en hård medfart i de forudgående to sæsoner, og som faktisk er klar til en stilling i en mindre stressende afdeling.

LÆS INTERVIEW MED NIKOLAJ LIE KAASForbrydelsens 'nye' stjerne tager forventningerne med sønderjysk ro

Deres vidt forskellige indstilling til jobbet udmønter sig i nogle komiske scener, som f.eks. på det første gerningssted, hvor Juncker er sporhunden, der er efter interessante spor, mens Lund klunser en gammel trillebør.

Den nye mand
»Det var faktisk meget fedt, at jeg både var ny på holdet og spillede en ny mand i serien. Det kunne jeg bruge«, siger han og kigger desorienteret rundt, som han også gjorde det de første dage på settet.

Sigurd Holmen Le Dous, født i 1983, er uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater 2009 og har siden mest spillet klassisk teater og pantomimeteater.

»Blandt andet et stykke om arbejdsløshed, det kender vi skuespillere jo alt for godt til. Men det måtte jeg aflyse, da jeg fik jobbet her«, siger han og indrømmer, at rollen i 'Forbrydelsen' er et drømmejob for en ung skuespiller.

»Det er fantastisk at være med til«, siger han.

At beskæftige sig med mørket
Sigurd Holmen Le Dous er selv glad for krimigenren, som, mener han, giver afløb for en trang til at komme i kontakt med de mørkere sider af at være menneske.

BRITISKE ANMELDEREBritiske anmeldere skamroser 'The Killing 3'

»Vi går allesammen og skjuler det, der ikke er perfekt. Måske ville man være lidt mere ærlig, hvis man ikke gemte sit mørke så godt. Og så ville man måske også få lidt mere kontakt«, siger han eftertænksomt.