Annonce
Annonce
Annonce
Medier 1. okt. 2012 KL. 17.59

Bookmaker er klar med morder-favorit i 'Forbrydelsen 3'

Betsson har sat odds på de mistænkte i DR's krimiserie.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

SPOILER-ALERT: Hvis du, kære læser, foretrækker at følge 'Forbrydelsen 3' uden at skulle bebyrdes med diverse eksperters mere eller mindre kvalificerede gætterier om serien, så skal du stoppe med at læse videre!

Kristoffer Kamper? Mathias Borch? Niels Reinhardt? Eller Lennart Brix måske?

Gætterierne på morderen i DR's 'Forbrydelsen 3' vil ingen ende tage.

Nu blander bookmaker-firmaet Betsson sig og sætter odds på de mistænkte. Ifølge bookmakeren er skibsrederen Robert Zeuthens personlige assistent Niels Reinhardt og De Liberales kampagneleder Kristoffer Kamper seriens mest sandsynlige forbrydere.

Betsson har Niels Reinhardt som favorit til odds 8, mens Kristoffer Kamper følger lige i hælene til odds 10. Reinhardt spilles af Stig Hoffmeyer, mens Kamper spilles af Jonatan Spang.

»Det er lidt et sats fra vores side at gå ud med odds på Forbrydelsen, fordi vi jo ikke har mere viden end den almindelige seer. Men når man kigger på den måde, serien har været skruet sammen tidligere, så aner vi alligevel nogle mønstre«, siger Tony Brandenborg, Country Manager i Betsson.

LÆS OGSÅ'Forbrydelsen 3': Er morderen allerede afsløret?

Betsson har 'regnet den ud'
Politiken.dk's helt egen 'Forbrydelsen'-ekspert, Tommy Grøn, har tidligere givet sit bud på, hvem der er denne sæsons bad guy.

Det samme har Informations journalist Christian Monggaard, som mener, at han kan genkende morderens stemme. En Twitter-bruger ved navn Bertel Torp har desuden kigget kildekoden på dr.dk igennem og har 'afsløret', hvem krimiseriens skurk er.

Odds hos Betsson:

Hvem er morderen i 'Forbrydelsen 3'?

  • Niels Reinhardt 8
  • Kristoffer Kamper 10
  • Kristian Kamper 15
  • Assim 15
  • Rosa Lebech 20
  • Klasselærer 20
  • Lisa 29
  • Mark 29
  • Carsten 29
  • Kornerup 30
  • Karen Nebel 30
  • Birgit Eggert 30
  • Anders Ussing 40
  • Asbjørn Juncker 50
  • Lennart Brix 100
  • Sarah Lund 150

Betsson siger nu også, at de 'har regnet den ud'.

»Blandt andet spilles morderen som regel af en kendt skuespiller. Derudover er der ofte tale om karakterer, som indledningsvis fremstår neutrale eller ligefrem sympatiske«, udtaler Tony Brandenborg, Country Manager i bookmakerfirmaet.

LÆS OGSÅ'Forbrydelsen 3': Vi ved, hvem der gjorde det

Sarah Lund til odds 150
Blandt Betssons andre morder-kandidater i 'Forbrydelsen 3' er statsminister Kristian Kamper og bordel-ejeren Assim. Begge til odds 15.

Og er spillerne i Danmark klar til de helt store konspirationsteorier, betaler bookmakeren pengene 150 gange igen, hvis Sarah Lund (Sofie Gråbøl) selv viser sig at være morderen.

På DR's egen hjemmeside for 'Forbrydelsen 3' kan DR's seere stemme på, hvem de tror, morderen er. Her peger flest i skrivende stund på Robert Zeuthens assistent Niels Reinhardt og på Zeuthens rival Kornerup fra firmaet Zeeland.

LÆS OGSÅDR afviser Forbrydelsen-brøler: Vi er jo ikke idioter