Annonce
Annonce
Annonce
Medier 1. okt. 2012 KL. 23.25

Kritik af 'Forbrydelsen 3': Sarah Lund sejler rundt i trafikken

Folkene bag krimiserien har slet ikke styr på S-togs-linjerne, mener flere seere.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

»Hej Sarah Lund. Hvis du står på Nørreport og tager A-toget mod Farum, kan du ikke stå af på Ny Ellebjerg. Hvis du tager F-toget, kan du ikke komme af på Vesterport. Kh Rejseplanen«, skriver en bruger på Facebook.

»Gad vide hvad det er for en stige, der går fra Vesterport til Gammeltorv«, skriver en anden på det sociale netværk.

»1. I har åbenbart slet ikke styr S-togene, retningerne eller linjerne. 2. Sarah Lund går i tunnelen mellem KBH H og Vesterport st. hvor hun går op af en trappe og kommer op af en hul, hvorefter hun lige pludselig står på Nytorv foran Københavns Byret. Det hænger overhovedet ikke sammen... hun ville være kommet op midt på Hovedbanegården. 3. Der er ikke noget stoppested for Bus 14 foran Københavns Byret...da busstoppestedet normalt ligger ved springvandet på Gammeltorv«, skriver en tredje, Philip Petersen, på Facebook.

Andet afsnit af 'Forbrydelsen 3', som blev sendt på DR søndag aften, var behæftet med adskillige fejl. Det mener flere seere, som har blandet sig på Facebook.

LÆS OGSÅ'Forbrydelsen 3': Er morderen allerede afsløret?

Mod Farum? Eller Køge, måske?
I afsnittet, hvor Sarah Lund (som altid spillet af Sofie Gråbøl) skal medbringe en taske med ti millioner kroner til kidnapperen af Robert Zeuthens datter Emilie, var flere ting dybt usandsynlige, rent trafikmæssigt, lyder kritikken.

Bt.dk har gået afsnittet grundigt igennem.

Bl.a. siger kidnapperen i telefonen til Sarah Lund: »S-toget kl. 17.23 linie A mod Farum. Tag den«.

Senere ser man Sarah Lund og PET-kollegaen Mathias Borch stige ind i et S-tog på Nørreport. Det næste man hører i telefonen fra kidnapperen er:

»Du skal stå af ved Ellebjerg station og tage linie F fra spor 3. Du har to minutter«.

Desuden lyder det på et tidspunkt på politiets interne kommunikationslinje:

»Lund og Borch kører mod Høje Taastrup i retning mod Ny Ellebjerg«.

LÆS OGSÅ'Forbrydelsen 3': Vi ved, hvem der gjorde det

En scene må være forsvundet
Men det kan slet ikke fysisk lade sig gøre. For det første findes der ikke en S-togstation ved navn Ellebjerg.

Der ligger godt nok en station, som hedder Ny Ellebjerg, og det må være den, skaberne af 'Forbrydelsen 3' mener, der er tale om her.

Den station ligger ganske rigtigt på linje A. Men den ligger i retning mod Køge. Altså den stik modsatte retning af den, Sarah Lund bevæger sig i.

Hvad er så forklaringen på hele miseren?

Ifølge bt.dk må der slet og ret være forsvundet en scene klipningen af det nye afsnit. Altså en scene, hvor Sarah Lund stiger ud af toget på vej mod Farum. For derefter at skifte til det sydgående tog på A-linjen mod Køge.

'Forbrydelsen 3' fortsætter, med eller uden trafikale forviklinger, næste søndag på DR.

LÆS OGSÅDR afviser Forbrydelsen-brøler: Vi er jo ikke idioter