Annonce
Annonce
Annonce
Medier 10. okt. 2012 KL. 10.01

Ekspert: Medieforlig styrker public service

Det nye forlig bakker op om børne-tv og forlanger mere scenekunst på skærmen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Selv om alle folketingssalens partier, kun undtaget Liberal Alliance, er med i det ny medieforlig, er det regeringen, der har givet det kraftigste fingeraftryk.

Det mener Stig Hjarvard, professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet.

»Der en klar orientering i forliget mod, at man skal styrke public service-medierne. Det er interessant, at man kan finde så bred støtte til den politik«.

DRs bestyrelsesformand Michael Christiansen udtrykker i en pressemeddelelse da også stor tilfredshed med aftalen, der giver flere midler til DRs indsats over for børn og unge (herunder den kommende kanal DR3) og generelt demonstrerer en bred opbakning til DRs udvikling.

»Det styrker DR som public service-institution, at vi står på det bredest mulige demokratiske fundament, og forliget sikrer, at den store omlægning af DR, der finder sted i disse år, kan fortsættes med henblik på en stadig styrkelse af DRs public-service profil. Det er jeg meget tilfreds med«, lyder det fra bestyrelsesformanden.

Den ny medieaftale for perioden 2012-2014

  • I 2019 lukkes der for FM-båndet, hvis over 50 procent af befolkningen medio 2018 hører digital radio.
  • TV 2 kan ikke privatiseres
  • Der afsættes 72 millioner kroner til at styrke børne-tv.
  • Regionale tv-stationer styrkes med 63 millioner kroner - blandt andet til indhold på TV 2-regionernes 24-timers-kanaler.
  • Genindførelse af forbud mod produktplacering
  • DR's og regionale TV2-stationer må ikke fremover modtage sponsorater fra kommercielle virksomheder.
  • DR forpligtes til at vise mere scenekunst fra Det Kongelige Teater
  • Radiolicensen afskaffes fra 1. juli 2013.
  • Seerne skal have bedre mulighed for at købe enkelte tv-kanaler
  • Listen over 'vigtige samfundsmæssige begivenheder' genindføres, så seerne er sikret visning af f.eks. sportsbegivenheder på de landsdækkende tv-kanaler.

Kilde: Kulturministeriet

LÆS ARTIKELMedieforlig giver DR en ny børnekanal

Mere teater og musik på skærmen
Aftalen indebærer desuden, at DR får større frihed til at tilrettelægge sin programvirksomhed. Dog er der indført krav om, at stationen skal styrke samarbejdet med Det Kongelige Teater, således scenekunsten får mere sendetid på skærmen, ligesom musikformidling skal indgå i kontrakterne for DR og de regionale TV 2-virksomheder.

»Der er en dobbelthed i forliget. På den ene side vil man fjerne detailregulering og skabe mere fleksibilitet, mens andre forpligtelser præciseres - for eksempel med scenekunsten og musikhandlingsplanen i samspil med, at man vil styrke public service. Så der bliver strammet op på de mere kunstneriske områder«, siger professor Stig Hjarvard.

Samtidig med, at der sættes fokus på kulturen, tages der afstand fra de seneste års kommercialisering i form af, at forliget forbyder produkplaceringer - sådan at en virksomhed ikke kan købe sig til at få vist deres produkter i tv-programmer.Desuden får DR og de regionale TV 2-virksomheder ikke længere lov til at få sponsortilskud fra kommercielle virksomheder.

LÆS ARTIKELTV 2 undgår salg med nyt medieforlig

Landskampe på de landsdækkende
Også når det gælder det store samlende tv-transmissioner, går forliget tilbage til tidligere ordninger, så danskerne igen sikres adgang til de 'vigtige samfundsmæssige begivenheder' såsom landskampe på de landsdækkende tv-kanaler. Det udpeger Stig Harvard som en værdipolitisk markering:

»Det kommende medielandskab kan blive meget mere sammensat, end det vi har i dag, så at lave en liste over de begivenheder, som hele Danmark skal have adgang til, for at man kan opfatte sig som en samlet enhed, kan blive vigtig i en fragmenteret virkelighed«.

LÆS ARTIKELElbæk: Super medieforlig går på to solide ben

Professoren karakteriserer forliget som »en midtvejsaftale«, der udpeger flere områder, der skal belyses og udredes, før der tages endelig stilling.

Han forventer, at de kommende forlig om dagbladsstøtten bliver mere kontroversielt.