Annonce
Annonce
Annonce
Medier 17. okt. 2012 KL. 16.52

Kongehus nægter pressen adgang til prins Charles' helt ærlige breve

Den britiske tronarving beskyldes - igen - for at blande sig i politik.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Jo mere vi hører om lobbyvirksomheden, som Charles har drevet i flere tiår, jo mere upassende fremstår det

Katy Clark, Labour MP

Han har tidligere beskrevet sig selv som »en prins, der blander sig«.

Ifølge den britiske avis The Guardian tyder meget også på, at at den britiske tronarving, prins Charles, har svært ved at forholde sig politisk neutral, selvom det britiske kongehus - akkurat som det danske - gør sig umage med at fremstå uden politiske holdninger.

Avisen er netop blevet nægtet aktindsigt i 27 breve, som prinsen har sendt til britiske ministre i en syv-måneders periode fra 2004 til 2005.

LÆS OGSÅDet britiske kongehus' hemmelige magt skal frem i lyset

Ifølge statsadvokat Dominic Grieve, der har udstedt vetoret mod at offentliggøre brevene, skyldes blokeringen, at brevene indeholder »særligt ærlige« og »specielt dybtfølte personlige synspunkter og holdninger« fra prinsen.

»De (brevene, red.) indeholder også bemærkninger om offentlige anliggender, som efter min mening - hvis det blev afsløret - kan få væsentlig effekt på regeringens vilje til at engagere sig i korrespondance med prinsen af Wales og potentielt vil undergrave hans politisk neutrale stilling«, skriver Dominis Grieve i afslaget til avisen.

Anklager om årtiers lobbyisme
Det britiske kongehus har tidligere været kritiseret for at blande sig i landets politiske agenda - blandt andet på områder som sundhedspolitik og arkitektur.

I 2009 greb prinsen således ind i planerne om et boligbyggeri i London, hvis udseende han ikke brød sig om.

Prins Charles henvendte sig dengang personligt til bygherren, som efterfølgende beordrede, at bygningens design blev ændret.

LÆS MERE Prins Charles bekæmper stjernearkitekt

Dengang som nu får sagen sindene i kog blandt britiske medier og politikere, der kalder sagen for et vigtig konstitutionelt anliggende, fordi tronarvingen netop bør være politisk neutral.

»Jo mere vi hører om den lobbyvirksomhed, som Charles har drevet i flere årtier, jo mere upassende fremstår det«, siger Labour-parlamentsmedlem Katy Clark om det aktuelle afslag.

The Guardian fortsætter jagten efter at få kendskab til brevenes indhold og vil nu appellere afgørelsen til den britiske højesteret.