Annonce
Annonce
Annonce
Medier 23. okt. 2012 KL. 12.11

Underholdningsgigants indtog i Danmark bliver forsinket

Den amerikanske on-demand-tjeneste HBO udsætter sin lancering til næste måned.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Netflix, Viaplay, HBO, Stofa, YouBio.

Konkurrencen om at få danskerne til at se film og serier on demand er for alvor ved at spidse til.

Netflix, som koster 79 kroner om måneden, kom til Danmark i sidste uge. Og meget mere er lige om hjørnet. Den amerikanske underholdningsgigant HBO's danske on-demand-tjeneste må vi dog vente på lidt endnu.

HBO, som blandt meget andet står bag successerien 'The Wire', havde oprindelig planlagt en lancering i Danmark i midten af oktober. Men lanceringen er udskudt.

»Da I har høje forventninger til os, ønsker vi ikke at lancere før vi er helt sikre på, vi kan indfri de forventninger. Dette vil ske inden for de næste par uger«, skriver direktør for HBO Nordic, Hervé Payan på HBO's danske Facebook-side.

LÆS OGSÅNetflix-fans brokker sig over udvalg og pris

Samlet satsning i Norden
HBO minder til forveksling om Netflix og vil slå sig op på en måneds gratis prøveabonnement og danske undertekster på film og tv-serier.

Når HBO rammer Danmark vil man bl.a. kunne se nye afsnint af serier som 'Game of Thrones' og 'True Blood' senest 24 timer efter, de har haft premiere i USA.

Lanceringen i Danmark bliver en del af en større HBO-satning i Norden, da selskabet også rykker ind på markederne i Norge, Finland og Sverige.

Og tilsyneladende er der stor interesse for on-demand-tjenesten. Knap 76.000 potentielle abonnenter har tilmeldt sig det danske Facebook-univers for HBO.

LÆS OGSÅ HBO følger Netflix og kommer til Danmark

Flere tjenester på vej
Samtidig med, at HBO har udskudt deres danske tjeneste, har Stofa netop også meldt ud, at de udskyder deres version af en streamingtjeneste.

»Rettighedshaverne var ikke så afklarede, som vi troede«, siger Stofas salgs- og marketingsdirektør, Michael Broch Hansen, til Børsen.

Spørgsmålet er så, hvor meget markedet herhjemme overhovedet kan bære. YouSee er nemlig også på vej med deres on-demand-produkt, YouBio, som ser dagens lys i anden halvdel af november.

Også den klassiske leverandør af ældre film og premierefilm på lejevilkår, Blockbuster, barsler med en streaming-tjeneste.

LÆS OGSÅYouSee vil sælge film og serier til samtlige husstande